Kom med inden for på uddannelsen til ”Certificeret rusmiddelbehandler”, som består af 13 moduler fordelt på halvandet år, og som adskiller sig fra øvrige tilbud på området ved at have et stort fokus på traumer og forebyggelse.
Hele vejen igennem kommer du i særdeles kompetent selskab med klinisk behandler Christopher Schmitz, cand.psych.aut. og specialist i psykotraumatologi Ulla Rung Weeke, ph.d. og rusmiddelekspert Søren Holm, ph.d. og psykolog Helle Lindgaard, speciallæge i psykiatri Nicolai Lindloff Damgaard-Mørk og stifter af Fremtidens Børn, Michela Wedel.
Når du uddanner dig til Certificeret rusmiddelbehandler, opnår du bl.a.:
Færdigheder i at opbygge stærke terapeutiske alliancer fra første kontakt, der skaber motivation og driver behandlingen fremad
Redskaber til at arbejde med traumer i misbrugsbehandling, herunder forståelse af C-PTSD og neurodiversitet
Færdigheder i at forebygge misbrug, bl.a. med brug af behandlingstilgange som Motivational Interviewing (MI) og kognitiv terapi
Viden om de mest almindelige rusmidler, herunder deres neurologiske konsekvenser, psykologiske funktioner og de specifikke behandlingsstrategier
Dybdegående indsigt i afhængighed fra et relationelt perspektiv, herunder fokus på trivsel hos de pårørende
Har du brug for at betale uddannelsen i rater? Så kontakt os på [email protected] eller 66 15 90 43.
Husk, at du også kan prøve at søge om kompetencemidler til uddannelsen.