Bessel van der Kolk: heldagskonference om traume - Seminarer
Bessel van der Kolk: heldagskonference om traume

Bessel van der Kolk: heldagskonference om traume

Oplev et verdensnavn i PTSD og traumepsykologi. Bessel van der Kolk har ikke været i Danmark siden 2007, men nu får du fornøjelsen af at tilbringe en hel dag i selskab med ham. København, d. 9 maj.
På denne unikke heldags-konference præsenterer verdens førende ekspert i traume og PTSD – Bessel van der Kolk – den nyeste viden og forskning om traume. Samtidig giver han svar på, hvordan vi i praksis hjælper et barn eller en voksen med at bearbejde og overkomme et traume.

Om konferencen

Konferencen sætter fokus på, hvordan traumatiske oplevelser eller hændelser former det centrale nervesystem, sætter sig fast i underbevidstheden og ændrer menneskers selvbilleder.

Derudover stiller dagen skarpt på, hvordan vi i praksis bedst hjælper mennesker med et traume, f.eks. PTSD, til et bedre liv bl.a. ved hjælp af teknikker til at overvinde hjælpeløsheden og trætheden, affektregulere, kompensere for opmærksomhedsforstyrrelser samt reintegrere menneskelig kontakt.

Konferencen afholdes på engelsk, men der er mulighed for at tilkøbe tolkning.

>Læs mere om konferencen

Pris og rabat

Pris pr. deltager uden tolkning er 2.695 DKK.  Pris pr. deltager med tolkning  er 2.795 DKK. Priserne dækker morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem. Priserne er ekskl. moms.

Der gives 5 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstids-punktet har tilmeldt sig vores nyhedsmail.

Tilmelding

Tilmeld dig inden den 11. april 2014 her på siden eller kontakt os på telefon 66 15 90 43.