Børn med sansemotoriske udfordringer - Seminarer
Priser-alm.

Børn med sansemotoriske udfordringer

På denne kursusdag sætter børnefysioterapeut Vibeke Winter fokus på, hvordan vi som professionelle spotter børn med umodne sanser, og hvordan vi nemt kan stimulere de tre sanser; balance-, muskel-led- og taktilsansen ved at lege med motorikken.

Sansemotorisk stimulering og særlig sensitivitet

Op mod 10 % af de danske børn er særligt sensitive og ca. 30 % har brug for hjælp til at udvikle sig motorisk.

Opdager vi børnene med sansemotoriske udfordringer og særligt sensitivitet så tidligt som muligt, kan vi med den rette støtte give dem de bedste forudsætninger for at trives. Finder og behandler vi dem ikke, risikerer vi, at de skal leve med deres udfordringer resten af livet.

Så hvordan identificerer du de motorisk umodne og særligt sensitive børn? Hvordan stimulerer du sanserne hos dem? Og hvilke lege og øvelser kan du integrere i hverdagen, så du aktivt styrker deres udvikling?

Opdag motorisk usikre og/eller særligt sensitive børn i tide

Få svarene af børnefysioterapeut Vibeke Winter. Hun har nemlig specialdesignet et screeningsværktøj, der afklarer, om børn er motorisk usikre og/ eller særligt sensitive.

Men det handler selvfølgelig også om at få solid viden om, hvordan du stimulerer børnenes balance-, muskel-led og taksilsanser. Og sidst men ikke mindst om – hvordan du afdækker og målretter indsatsen overfor det enkelte barn.

Alt sammen kombineres det med masser af eksempler på, hvordan du leger med motorikken, så den bliver alderssvarende.

Kort og godt – et kursus, der både byder på teori og hverdagsnær praksis.

Læs meget mere om det spændende indhold her: Kursusbrochure: Børn med sansemotoriske udfordringer

Dagens underviser

Vibeke Winter, børnefysioterapeut, foredragsholder og underviser. I 23 år har hun arbejdet med børn i alderen 0 og 6 år, som ikke har en diagnose, men på grund af umodne sanser er motorisk usikre og særligt sensitive.

Hun samarbejder med forældre og ansatte i dagtilbud for at finde frem til de børn, der har brug for en ekstra indsats i forhold til deres sansemæssige udvikling. Vibeke Winter har udviklet motorisk screening til børn på hhv. 1½ og 3½ år. Derudover er Vibeke Winter forfatter til en række artikler.

Hun har bl.a. udgivet to hæfter ”Leg der styrker motorikken” i to udgaver 0-1½ år, 0-3 år og 3-5 år, hvor hun viser øvelser, som gør det sjovt for barn og voksen at lege med børns motorik.

Pris

Prisen for deltagelse afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

Priser-alm.

Tjek status for din arbejdsplads – klik her ->

Læs mere om maillisten og nyhedsmail fra seminarer.dk – klik her ->