E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Aktuelle arrangementer / Compassion Focused Therapy Uddannelse

 

Compassion Focused Therapy Uddannelse

Den 28.-29.-30. august 2017.

Det hele sker på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia

Lær hvordan du skaber en modpol til trusselssystemet med Compassion Focused Therapy (CFT) – på dansk medfølelsesfokuseret terapi. Først når tryghed og selvværd er optrænet, kan vi begynde at skabe udvikling og drive.

Tilmeld

Compassion Focused Therapy – CFT uddannelse 

Vi har kun 3 pladser tilbage!


Quick navigation


Mennesker, som er udfordret kognitivt, har et lavere funktionsniveau, autisme, et misbrug, er tidligt skadet eller har en psykisk lidelse som angst, stress, depression eller lavt selvværd, har et stort og veltrænet trusselssystem. Men de er fuldstændig utrænede, når det kommer til at afmontere selvsamme trusselssystem. Det er mennesker, som har et sårbarhedsniveau, som ikke kan tåle, at vi lægger belastning på det – før vi har optrænet en modpol til trusselssystemet.

Det er netop den modpol, vi arbejder målrettet med at optræne i Compassion Focused Therapy (CFT) – på dansk medfølelsesfokuseret terapi – for først når selvberoligelse, tryghed og selvværd er optrænet, kan vi begynde at skabe udvikling og drive.

Indhold


På vores 3-dages uddannelse i CFT giver psykolog Anne Dorthe Hasholt dig en dybere teoretisk og praktisk forståelse af medfølelsesfokuseret terapi. Du lærer bl.a.:

  • Om kognitiv tilgang til medfølelse og medfølelsens betydning for selvværd, selvberoligelse og livskvalitet
  • Om hjernens tre affektsystemer: Drivesystemet, Beroligelsessystemet og Trusselssystemet. Samt hvordan du hjælper med at skabe balance mellem de tre systemer
  • At bruge en række forskellige interventioner til skabe udvikling af og få adgang til beroligelsessystemet

Uddannelsen er rig på træning og forskellige øvelser. Målet er, at du har afprøvet og er tryg ved metoden, når du kommer hjem, sådan at du kan skabe en målrettet træning af borgere, som har brug for at øge deres selvværd og styrke deres indre balance.

Hvad er CFT? – Medfølelsesterapi


CFT står for medfølelsesfokuseret terapi og er bygget op af elementer fra kognitiv adfærdsterapi og mindfulness og trækker på elementer fra moderne neuropsykologi, humanistisk psykologi og gestaltterapi. Metoden er målrettet mennesker med lavt selvværd og svigtende indre balance.

Uddannelsen er til dig, der arbejder med at skabe udvikling hos borgere, men som fra tid til anden oplever, at det ikke lykkes for dig at rykke dem og få dem i proces. Det er ofte et udtryk for, at de metoder du anvender forudsætter, at det psykiske funktionsniveau er højere, end det i virkeligheden er. Det er mennesker, hvor selvberoligelsen aldrig er blevet trænet, og hvor de gængse metoder derfor kommer til kort. Her kan CFT virkelig gøre en forskel.

Du arbejder f.eks. som:

Familieplejer, alkohol- og misbrugsbehandler, arbejdsmarkedskonsulent, beskæftigelsesrådgive, bostøtte, børne- og familievejleder, ergoterapeut, fysioterapeut, familieterapeut, familiekonsulent, hjemmevejleder, jobkonsulent, ressourcepædagog, reva-konsulent, socialkonsulent, socialpædagog, socialrådgiver, støtte/kontaktpersoner, sundhedsplejerske, sygeplejerske, mindfulness instruktør eller coach.

Underviser

mindfulness kognitiv terapiAnne Dorthe Hasholt, klinisk autoriseret psykolog med speciale i kognitiv terapi og Mindfulness-baseret kognitiv behandling. Hun har tidligere arbejdet på Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital. I dag fordeler hun sin tid mellem sin klinik, arbejdet på Hospice i Svendborg og undervisning og foredrag.

Hun er en rutineret underviser med stor indlevelsesevne og en blændende formidler på et højt fagligt niveau. Anne Dorthe Hasholt underviser også på Seminarer.dk’s uddannelser i Mindfulness og Kognitiv terapi og metode. Har du deltaget på en af disse, vil du opleve overensstemmelse mellem denne og CFT-uddannelsen, men det er ikke et krav for at deltage.


Hvad siger tidligere deltagere?

“Godt fagligt indhold. Meget brugbart og virkelig god formidling”

“Rigtig inspirerende kursus, blevet en bedre udgave af mig selv”

“Det har været meget brugbart i forhold til mit arbejde”


Pris


Kursusdeltagelse koster kr. 8.700 kr. Inkl. to døgns ophold i enkeltværelse og fuld forplejning i tre dage, men ekskl. drikkevarer til middagene. Prisen er ekskl. moms.

Hvis din arbejdsplads har deltaget flere gange før inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 % .

Rabatten er knyttet til jeres EAN-nummer (for arbejdspladser uden EAN-nummer: CVR-nummer). Gå ind på www.seminarer.dk under loyalitetsrabat, og se hvor stor rabat I kan opnå.

Deltagerbevis

Du modtager uddannelsesbevis fra Seminarer.dk efter deltagelsen.

Gå til top