E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Aktuelle arrangementer / Empowerment – en tilgang der styrker motivation til forandring

 

Empowerment – en tilgang der styrker motivation til forandring

Den 25. oktober 2017 på Scandic Bygholm Park, Horsens
Den 31. oktober 2017 på Scandic Hvidovre

Begge dage kl. 09.00-16.00.

Få redskaber til at vende magtesløshed til mod og handlekraft! På denne dag sætter vi empowerment i fokus, så du kan vende magtesløshed til styrke og kraft både hos dig selv og de personer, du arbejder med.

Tilmeld

Empowerment – en tilgang der styrker motivation til forandring

Få redskaber til at vende magtesløshed til mod og handlekraft

Gør borgeren til aktiv deltager i eget liv

Kender du den? Offerrollen. Og har du oplevet, hvordan offerrollen fratager mennesker muligheden for at udfolde deres ressourcer og potentiale? For i sidste ende at ødelægge deres chancer for at få en uddannelse, et job og det liv, som de ønsker?

Hvor offerrollen tilbyder magtesløshed, tilbyder empowerment tilgangen motivation og ejerskab. Ejerskab til egne ressourcer, muligheder og livssituation. Så når du i din tilgang og kommunikation arbejder med empowerment, hjælper du personer i ubalance eller ressourceunderskud med at genvinde magten over deres eget liv – og dermed udvikle fuld empowerment.

Men det er ikke kun vigtigt at styrke borgerens empowerment – hvis du skal lykkedes med dét, bliver du også nødt til vende tilgangen indad mod dig selv. Fundamentet for den gode relation og evnen til at styrke og motivere andre er, at du har gjort dit forarbejde først, så du går ind i mødet med integritet.

Kursusindhold

På denne kursusdag får du ny inspiration og helt konkrete redskaber til at vende magtesløshed til styrke og kraft gennem en empowerment orienteret tilgang til både dig selv og de mennesker, som du arbejder med.

Kurset er til dig, der:

  • har fokus på at sætte borgeren i centrum
  • ønsker nye redskaber til at hjælpe unge og voksne med at frigøre sig fra offerrollen
  • gerne vil vide, hvordan empowerment kan blive en stærk motiverende kraft
  • vil styrke din egen integritet og empowerment i relationen til borgeren


Dagens undervisere

Katja Balslev Nielsen er cand. mag. og har specialiseret sig i socialt arbejde med personer med sindslidelser og alkoholproblemer. Hun har dybtgående praktisk erfaring med den empowerment-orienterede samtale særligt inden for beskæftigelsesområdet – både som underviser, vejleder, coach, koordinator og myndighedssagsbehandler. Katja Balslev Nielsen er certificeret coach, ligesom hun er uddannet stressvejleder fra Psykiatrifonden. Lige nu er hun aktuel med bogen: “Sagsbehandler på rette kurs – kompasset til integritet og empowerment”. Katja Balslev Nielsen underviser med en god blanding af teori og praksis, hvor der bliver inddraget konkrete eksempler, som du kan spejle dig i.

Dagens fokus: Find dit kompas til integritet og empowerment

Katja Balslev Nielsen giver en introduktion til empowerment og vender tilgangen indad mod dig selv og din praksis, så du står stærkere, når du skal arbejde med borgerens empowerment. Hun sætter blandt andet fokus på:

 

  • Betydningen af din egen empowerment og integritet i relationen til borgeren, herunder hvordan du mestrer de vilkår, du står i, blandt andet gennem værdibaseret selvledelse og det metodiske redskab “kontrolcirklen”
  • Dit personlige værdikompas, som du kan benytte til at navigere efter i dit daglige arbejde
  • Inputs til at lytte til dig selv for at skabe en bæredygtig og meningsfuld dialog
  • Selvrefleksion, og hvordan den er betydningsbærende for mødet med borgeren
  • Konkrete redskaber til den værdibaseret dialog i hjælpearbejdet

 

Lene Værge er udviklingskonsulent og indehaver af JobEdu. Siden 1997 har hun løbende uddannet sig i narrativ pædagogik- og coaching. Hun er certificeret i Motivation Factor metoden i 2009 og er i dag partner i Motivation Factor. Lene Værge har beskæftiget sig med menneskelig motivation og empowerment tilgangen igennem en lang årrække. Hun har mere end 16 års erfaring i at arbejde med mennesker, der er sårbare, blandt andet inden for beskæftigelsesindsatsen samt det sociale og voksenpædagogiske praksisfelt. Lene Værge er specialiseret i at udvikle og formidle praksisnære forandringsværktøjer. Hun er kendt som en engageret underviser, der brænder for praksis-verden.

Dagens fokus: Fra offer til aktør i eget liv

Lene Værge kaster blikket mod din målgruppe, og hvordan du hjælper de unge og voksne, som du arbejder med, til at slippe offerrollen og blive aktør i eget liv. Hun stiller blandt andet skarpt på:

  • Vigtige grundelementer i empowerment – og hvordan du hjælper borgeren til at frigøre sine ressourcer og potentialer
  • Sammenhængen mellem det personlige ejerskab og motivation
  • Indsigt i, hvordan håbet hos borgeren kan aktiveres og blive en motivationsfaktor
  • Viden om de psykologiske mekanismer, der gør, at offerrollen kan opleves som mere tryg end aktørrollen – og hvordan du ændrer dette
  • Praksisnære redskaber, der skaber ejerskab og motivation hos borgeren

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.628,- for kunder på vores mailliste, og 2.920,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10% ekstra.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

Deltagerbevis

Du får deltagerbevis på dagen.

 

Gå til top