Bryd tavsheden – lad børn læne sig op ad voksne, når livet er svært - Seminarer
Bryd tavsheden
Alle nyheder
Kursus

Bryd tavsheden – lad børn læne sig op ad voksne, når livet er svært

Tag med på denne kursusdag, hvor du bliver klædt på til at støtte børn, når de er ramt af svære livsomstændigheder.

Familieterapeut Karen Glistrup og børnepsykolog Birgitte Ørnstrup står i spidsen for kurset og sætter bl.a. fokus på:

  • Hvordan du som fagperson taler med børn med hensyntagen til, at de netop er børn
  • Hvordan du får kendskab til bagvedliggende årsager til barnets mistrivsel. F.eks. når et barn er pårørende til forældre eller søskende med psykisk sygdom, eller hvis der er problemer med misbrug i familien
  • Hvordan du udforsker familiens livsomstændigheder og belastninger uden at aktivere skyldfølelse
  • Hvordan du i mødet med barnet kan minimere antallet af spørgsmål, så samtalen fra det usikre barns perspektiv ikke opleves som ubehagelig
  • Hvordan du taler med børn og deres forældre med rette ansvarsfordeling mellem barn og voksen, forælder og fagprofessionel

Læs videre herunder for at få mere at vide om dagens indhold og underviserne.

Hvordan forstår og hjælper vi børn, der er ramt af svære livsomstændigheder?

Når børn mistrives, er såvel forældre som fagpersoner naturligvis optagede af at forstå, hvad der er galt. Det er vigtigt ikke kun at rette fokus på barnet, men også undersøge og forstå den virkelighed, barnet er en del af. Måske handler det om sygdom eller psykisk lidelse, skilsmisse, misbrug eller andre svære livsomstændigheder og vilkår, der har ramt familien.

Når livet er svært, har børn brug for voksne, der forstår. At tale med børn er dog forskelligt fra at tale med voksne. At tale med og forstå børn kræver først og fremmest, at vi forstår og har øje for barnets virkelighed.

 

Kursusdagens indhold:

På denne kursusdag får du socialrådgiver og familieterapeut Karen Glistrups samt børnepsykolog Birgitte Ørnstrups bud på, hvordan du som fagperson bedst møder og hjælper børn og deres familier, når familien er ramt af svære livsomstændigheder.

Formiddagen med Karen Glistrup

Karen Glistrup indleder dagen og stiller skarpt på åbenhed mellem børn og voksne. At ’skåne’ børnene med tavshed er en dybt rodfæstet tradition i vores kultur. Men tavshed om det smertefulde gør børnene usikre og planter følelser af skyld, skam og forkerthed, ligesom børns mestringsstrategier/mistrivsel i sådanne situationer ofte mistolkes som noget, der er galt med barnet. Så hvordan bryder du tavsheden og taler med børn, der har det svært?

Fokuspunkter:

  • Med undervisning som består af både små teoretiske oplæg, levende eksempler fra praksis og mikroøvelser, får du viden om, hvordan samtalen – som ikke bygges op af spørgsmål – kan gribes an 
  • Du lærer om, hvordan nærvær og autenticitet skaber god og ligeværdig kontakt - og gør samtalen om de nok så vanskelige emner ubesværet 
  • Du får indblik i et nyt perspektiv på opsporing og kontakt med børn i familier med familierelaterede belastninger 
  • Gennem konkrete eksempler - set i et neurologisk perspektiv – får du kendskab til, hvilken betydning tavshed om forældres mistrivsel har for barnets trivsel 
  • Du får også inspiration til, hvordan du med forældrenes hjælp kan møde barnet på en måde, der på én gang føles hjælpsom for barnet og for de voksne 

 

Eftermiddagen med Birgitte Ørnstrup

Birgitte Ørnstrup fortsætter undervisningen om eftermiddagen – og kommer med sine kvalificerede bud på, hvordan du støtter børn, der har det svært. Børn har brug for tilgængelige og trygge voksne at læne sig op ad, når de ikke trives – men hvad indbefatter det? Hvordan taler du med barnet? Og hvad gør du, hvis barnet ”mangler” ord? 

Fokuspunkter:

  • Med afsæt i den almene udviklingspsykologi får du viden om og eksempler på, hvordan du hjælper børn, når de er i svære familiære omstændigheder. Omdrejningspunktet er, at børn ikke er voksne, og at det kræver hensyn og faglighed at tale med børn, men også at forstå dem 
  • Du får inspiration til, hvordan du hjælper og giver børn de rette omstændigheder til at kunne udtrykke sig om svære ting. Det gælder også de børn, der har vanskeligt ved at udtrykke sig med ord – og hvor det er brugbart at inddrage andre børneorienterede metoder som f.eks. leg 
  • Du får indsigt i, at det at føle sig forstået og hjulpet drejer sig om mere end ord, og at du kan arbejde på flere forskellige niveauer, når du i mødet med et barn mærker, at noget er meget svært 
  • Desuden får du indsigt i, at det i mødet med børn er vigtigt at forstå barnets afhængighed af sine vigtigste omsorgspersoner/forældre, og at børn har brug for, at voksne lytter, men også at de forstår og tager ansvar 

 

Målgruppe for kurset

Kurset er relevant for dig, der i dit arbejde møder børn og familier; det gælder f.eks. psykologer og andre ansatte i PPR, myndighedssocialrådgivere, familiebehandlere, pædagoger, lærere, AKT-medarbejdere, sundhedsplejersker, familieplejekonsulenter, plejeforældre mv.  

Dagens undervisere

Underviser_Karen Glistrup
Klik for at se
Birgitte Ørnstrup
Klik for at se
Underviser_Karen Glistrup
Karen Glistrup
Socialrådgiver, familie- og psykoterapeut
Gennem hele sin karriere har Karen Glistrup været optaget af at se, forstå og møde børn i den virkelighed, de er en del af. I samarbejder med kommuner, psykiatrien, praktiserende læger og psykiatere har hun udviklet og forankret projekter med sigte på at styrke kontakten mellem forældre og børn. Karen Glistrup har skrevet fire bøger, der er udkommet på både danske og tyske forlag: ’Hvad børn ikke ved... har de ondt af – bryd tavsheden’ (Hans Reitzel), ’SNAK OM DET... MED ALLE BØRN – en bog om følelser i familien’ (Dafolo), ’Indeni mig... og i de andre – en bog om børn og følelser’ (Gyldendal) og ’Far, mor... og børn – en bog om liv i familien’ (Gyldendal).
Birgitte Ørnstrup
Birgitte Ørnstrup
Psykolog og specialist i børnepsykologi
Fra sin praksis som børnepsykolog i mere end 25 år har Birgitte Ørnstrup været optaget af at forstå, behandle og formidle de problemstillinger, som børn og deres forældre kan stå i både i et almindeligt levet liv, og når ting er meget svære. Birgitte Ørnstrup har således arbejdet med børn og unge, deres forældre og fagpersoner i både privat og offentligt regi - senest som privatpraktiserende børnepsykolog og konsulent i det familieretslige system. Sideløbende hermed har Birgitte Ørnstrup altid været aktivt engageret i at udbrede viden om børnepsykologi og deltager i debatter om børns vilkår og behov. Birgitte Ørnstrup er aktuel med bogen: ‘Hjælp og forstå barnet’, hvor hun deler ud af sine egne erfaringer og redskaber til voksne tæt på børn, der har det svært. Bogen er udgivet i april 2023 på Dansk Psykologisk Forlag.
TID & STED:
Det sker:
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.080, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.