Intensive Interaction - for dig, som arbejder med børn, unge og voksne med kommunikationshandicap - Seminarer
Priser-alm.

Intensive Interaction – for dig, som arbejder med børn, unge og voksne med kommunikationshandicap

Intensive Interaction er en helt ny metode i dansk specialpædagogik, som fremmer kommunikation og samspil hos børn, unge og voksne med kommunikationshandicap.
Quick navigation



Få adgang til en lukket verden med en ny og effektiv metode, der styrker kontakt og det gensidige samspil

Max sidder alene i sandkassen. Han sparker sand op med foden, så det flyver gennem luften og lander i hans hånd. Hver gang han griber det, siger han “DA!”. Sådan sidder Max hver dag. I lang tid. Han er i en verden, som han sjældent deler med andre. For Max har svært ved at kommunikere. Og han virker ikke særlig interesseret i sine omgivelser. Det bekymrer de voksne omkring ham – for hvordan får de adgang til en lukket verden? Hvordan etablerer og udvikler de kontakt og socialt samspil?

Hvad er intensive interaction?

Intensive Interaction er en helt ny tilgang i dansk specialpædagogik, som fremmer kommunikation og samspil hos børn, unge og voksne med kommunikationshandicap – f.eks. et barn med autisme i en specialbørnehave eller en udviklingshæmmet borger på et botilbud. Som fagperson tager du udgangspunkt i personens egne signaler, lyde, input og interesser. Det giver personen indflydelse på og interesse i det, der sker, og skaber relevant og engagerende læring.

På en simpel, glædesfyldt og fokuseret måde udvikler personen evnen til at kunne deltage i lege/dialoger (med og uden ord), have fælles opmærksomhed, bruge blikkontakt og ansigtsudtryk. Ligesom han eller hun udvikler en forståelse for turtagning og arousalregulering.

Alt sammen afgørende for bl.a. at kunne knytte sig til andre, forstå og udtrykke følelser, håndtere frustration og lære i sociale sammenhænge.

Indhold på dagen

Dagens underviser er Ditte Rose Andersen der er autoriseret psykolog (cand. psych. aut.),  med speciale i autismespektrumtilstande, handicap og kommunikation. På dagen stiller hun skarpt på den specialpædagogiske tilgang Intensive Interaction, som i Storbritannien har vundet stor udbredelse.

Første del af kursusdagen fokuserer på det basale grundlag for kommunikation, herunder den viden fra spædbarns- og udviklingspsykologi, som tilgangen baserer sig på. Første del præsenterer også eksempler på anvendelse af de centrale principper for Intensive Interaction.

Anden del af dagen uddyber principper og teknikker med vægt på den udvikling Intensive Interaction skaber hos mennesker fra forskellige målgrupper. Endelig vil der være fokus på, hvordan Intensive Interaction spiller en særlig rolle i forhold til arousalregulering og frustrationer.

Målgruppe

Kurset er relevant for dig, der arbejder med børn, unge og voksne med kommunikationshandicap, herunder autisme spektrum forstyrrelser, intellektuelt handicap (udviklingshæmning), multiple funktionsnedsættelser, hjerneskade og demens.

Udbytte

 

 

Om dagens underviser

Intensive interactionDitte Rose Andersen,autoriseret psykolog (cand. psych. aut.).

Ditte Rose Andersens speciale er autismespektrumtilstande, handicap og kommunikation. Ditte Rose Andersen har arbejdet inden for specialområdet i 15 år, bl.a. på en specialskole for børn med autisme og på en døgninstitution for børn med autisme og udviklingshæmning.

Ditte Rose Andersen er Intensive Interaction Institutes danske samarbejdspartner, og i 2014 stiftede hun Intensive Interaction Danmark. Hun har derudover privat psykologpraksis med særligt fokus på kommunikative handicap.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.628,- for kunder på vores mailliste, og 2.920,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10% ekstra.

Rabatten afhænger af hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

Video

IKON_video-60-venstejustBliv indført i Intensive Interaction

Se dagens oplægsholder Ditte Rose Andersen forklare om Intensive interaktion og se eksempler på metodens anvendelsesmuligheder.

Se video – klik her