Steen Hildebrandt - om ledelse og lederskab i en evigt foranderlig verden - Seminarer
Steen Hildebrandt – om ledelse og lederskab i en evigt foranderlig verden

Steen Hildebrandt – om ledelse og lederskab i en evigt foranderlig verden

På denne eftermiddag sætter en af landets førende ledelsesforskere, Steen Hildebrandt, fokus på den ledelsesmæssige værktøjskasse, og hvordan du sikrer, at den er fyldt med de rigtige værktøjer til at lede i en evigt foranderlig verden.

Nyd en frokost og bliv fagligt inspireret af Steen Hildebrandt på denne spændende eftermiddag.

Vi har ikke brug for flere værktøjer, men for at blive bedre til at orientere os og blive bedre ledelsesmæssige håndværkere

Har vi et ledelsesmæssigt problem, er det nemt at række ud efter et værktøj. Vil vi udvikle medarbejdere, kan vi benytte motivations- og anerkendelsesværktøjer. Skal vi nå et mål, kan vi sætte vores lid til målstyringsværktøjer. Og vil vi finde ud af, hvorfor medarbejdere eller borgere handler, som de gør, ligger talmæssigt baserede ledelsesværktøjer klar i værktøjskassen.

Aldrig har vi haft flere værktøjer til rådighed. Men har vi brug for alle de værktøjer? Evner vi at bruge dem? Eller er sandheden, at vi burde fokusere mere på at blive bedre og mere nærværende ledelsesmæssige håndværkere?

Hvis vi vil løse fremtidens udfordringer og tage ansvar i tide, er det nødvendigt, at vi tør gå nye veje. For hver gang vi instinktivt vælger et værktøj til at løse et problem, begrænser vi også vores muligheder for at handle. Vælger vi en hammer, ser vi f.eks. kun et søm. Men ved at undersøge, drøfte og definere de udfordringer vi møder, inden vi vælger værktøjet, er vi meget bedre rustet til at løse problemet.

Udbytte

På denne eftermiddag sætter en af landets førende ledelsesforskere, Steen Hildebrandt, fokus på den ledelsesmæssige værktøjskasse, og hvordan du sikrer, at den er fyldt med de rigtige værktøjer til at lede i en evigt foranderlig verden.

Du bliver sendt på sommerferie med fornyet inspiration til at stille de rigtige spørgsmål til egen ledelsespraksis og de udfordringer, som kalder på handling. Med andre ord bliver du endnu skarpere til at orientere dig mod nye begreber og forholde dig kritisk til de traditionelle og udbredte ledelses- og organisationsbegreber.

Inden Steen Hildebrandt byder på et tagselvbord af inspiration, har du mulighed for at nyde en frokost med dine kolleger og netværke med de øvrige deltagere.

Indhold

Steen Hildebrandt kommer bl.a. ind på:

– Hvad de mange ledelsestilgange giver af muligheder og viden
– Hvordan vi kommer fra endimensionel til nuanceret ledelse
– Bæredygtighed, robusthed og resiliens
– Personaleledelse, og hvordan vi lærer af de de gyldne øjeblikke i dagligdagen
– Deltagelse i visionsarbejdet og strategiske processer
– Betydningen af jordforbindelse, integritet og relationelle evner
– Hvordan vi omsætter teorier om ledelse til handling i hverdagen

Om dagen

Dagen skydes i gang med en god frokost klokken 12:00 og klokken 13:00 bliver mikrofonen åbnet for Steen Hildebrandt.

Om Steen Hildebrandt

Steen Hildebrandt er Ph.D., professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Han er desuden medstifter af, bestyrelsesformand og partner i rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi A/S, som rådgiver bestyrelser, direktioner og topledelser.

Steen Hildebrandt var i en årrække fagredaktør for ledelse på Dagbladet Børsen. Han er tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd, og en anerkendt foredragsholder på masteruddannelser og ledelseskurser i både ind- og udland.

Han er forfatter, medforfatter og redaktør på mere end 300 bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold. Senest Ledelse – hele historien (2015) og Lær af de gyldne øjeblikke – en håndbog i ledelse med mening (2015).

“Selvom ledere aldrig har haft så mange teorier og redskaber at trække på, oplever jeg ikke, at ledelse er blevet lettere. Tværtimod er det klart blevet vanskeligere at være leder”
– Steen Hildebrandt

Priser

Prisen for deltagelse afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

Pris-Steen-Hildebrandt

Du kan tjekke rabatstatus for din arbejdsplads – klik her ->

læs mere om maillisten hos seminarer.dk og tilmeld dig – klik her ->