Børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - Seminarer
Priser-alm.

Børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

På denne kursusdag sætter psykolog Hanne Sloth fokus på, hvordan vi kan forstå og tale med børn/unge, der viser seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - så vi bliver bedre til at opfange signalerne, reagere og tage den svære samtale med barnet eller den unge.
Quick navigation

Børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd

Få redskaber til at opfange signalerne, reagere og tage den svære samtale

Børn og unges seksualitet kan indimellem være så bekymrende og grænseoverskridende, at vi får en mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for seksuelle krænkelser – eller risikerer at krænke andre. Måske er det en overdreven interesse for pornografi, deling af nøgenbilleder på nettet eller en konstant optagethed af onani, som får os til at skærpe opmærksomheden. Men børn og unge, som bliver udsat for seksuelle krænkelser, kan også vise indirekte tegn som f.eks. angst, udadreagerende adfærd eller generelt mistrivsel.

Vi kan, som professionelle, blive usikre på børnene/de unges adfærd – og hvornår og hvordan vi skal reagere på den. For at vi kan hjælpe og forstå disse børn/unge, har vi brug for at vide, hvad vi taler med dem om og i høj grad, hvordan vi taler med dem.

Vi kan desuden komme i tvivl om, hvordan og hvor tæt på vi må gå for ikke at intimidere børnenes/de unges privatliv. I følelsernes vold risikerer vi at bagatellisere eller overdramatisere i forhold til den mistanke, vi får. Og det kan være svært at vide, hvor alarmeret vi skal være.

Indhold på dagen:

På denne kursusdag sætter psykolog Hanne Sloth fokus på, hvordan vi kan forstå og tale med børn/unge, der viser seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd – så vi bliver bedre til at opfange signalerne, reagere og tage den svære samtale med barnet eller den unge. Det handler både om, at vi tager initiativet og får skabt et fortroligt “rum”, hvor vi kan nå ind til barnet eller den unge – men også, at vi hjælper dem med forstå, hvad der sker i dem selv og med at sætte grænser. De skal have støtte til at aflæse, hvad andre signalerer både verbalt og nonverbalt – og hvad der er rigtigt og forkert.

Dagens udbytte

Viden om:

Redskaber til:

 

Dagens underviser:

Hanne Sloth er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Hun har videreuddannet sig i den legeterapeutiske metode, systemisk narrativ terapi, mentaliseret baseret flerfamilieterapi, Somatic Experience (SE). Hanne Sloth har også uddannet sig hos bl.a. Noel Larsen og Eva Hildebrandt i forhold til behandling af børn og unge, der viser seksuelt grænseoverskridende adfærd. Hun har specialiseret sig i udredning og behandling af børn og unge, der viser seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd og har i den forbindelse superviseret og rådgivet familier og professionelle omkring barnet/den unge.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.628,- for kunder på vores mailliste, og 2.920,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10% ekstra.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

PROFESSIONELT RESUME

På dette arrangement producerer Seminarer.dk’s professionelle skribenter et skriftligt resume. Resume’et er tilgængeligt på kursussiden senest 4 dage efter arrangementets afholdelse og kan frit anvendes til intern vidensdeling efter arrangementet.

Du kan læse mere om vores resume’er på Seminarer.dk/nyheder/resume.