E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend

ADHD – Russell Barkley

Du får det ikke af at spise for meget sukker, og du får det heller ikke, fordi dine forældre blev skilt. Seminarer.dk har talt med verdens førende ekspert på området, Dr. Russell Barkley, om sygdommen der den dag i dag stadig eksisterer mange myter omkring: ADHD.

Af Jane Straschnaja

Til maj kommer læge og professor i psykiatri Dr. Russell Barkley til København, hvor han sætter ADHD på dagsordenen. Og der er al mulig grund til at lytte, når netop Dr. Barkley udtaler sig, for han er manden med den nyeste og vigtigste viden på området. Således afviser han også blankt, at ADHD skyldes forkert kost eller sociale faktorer, så som dårlig opdragelse, lav eller ingen uddannelse, skilsmissehjem, brudte familier eller overdreven brug af visuelle medier og teknologi.

Det samme gælder en anden yderst sejlivet myte, nemlig myten om, at ADHD i sig selv er en myte – og dermed altså slet ikke eksisterer.

Der findes flere end 25.000 forskningsstudier i ADHD og mere end 1000 artikler, som bliver udgivet årligt, hvilket med al tydelighed er med til at demonstrere ADHD’s gyldighed som en reel eksisterende lidelse. Men lad os gå lidt tilbage et øjeblik, for hvem er denne ADHD-ekspert?

Rundt om Barkley

Dr. Russell Barkley bor til dagligt i Charleston, USA, sammen med sin kone, som han har været gift med i 47 år. Han er 67 år, har to sønner og to børnebørn, og har arbejdet med psykologi siden han fik sin bachelor tilbage i 1973.

Man må sige, at vi har at gøre med en mand, som på jævnt dansk kan udtrykkes som værende en vaskeægte ildsjæl – og en yderst kompetent én ad slagsen ovenikøbet. Om sig selv fortæller Russell Barkley, at han er ’semi-pensioneret’, og efter alt at dømme, så må trykket her nødvendigvis ligge på semi, for eksperten har stadig masser af videnskabelige jern i ilden.

Således fungerer han stadig som klinisk professor i psykiatri på det medicinske universitet i South Carolina, og flere dage om ugen skriver han på sine bøger, men også artikler om ADHD, samt redigerer nyhedsbreve – blandt andet The ADHD Report, som udkommer på 25. år. Dr. Barkley er på alle måder en travl herre, og han giver månedlige ADHD-forelæsninger både i USA men også i udlandet, og til maj bliver det altså Danmarks tur til at få besøg.

ADHD har altid haft interesse

Dr. Barkley har interesseret sig passioneret for ADHD siden hans karrieres spæde be-gyndelse. Han var så heldig – eller vel nærmere dygtig – at blive forskningsassistent for en psykolog ved navn Donald Routh, som arbejdede på Afdelingen for Udviklings- og Læringsrelaterede Lidelser på Universitetet i North Carolina tilbage i 1972-73, og som på dette tidspunkt var i fuld gang med at udføre studier i adfærd og medicin vedrørende hyperaktive børn. Dr. Barkley fik muligheden for at påbegynde en smule forskning på egen hånd i relation til hyperaktivitet. Resten er stort set historie, for han har studeret emnet lige siden som sit forskningsspeciale, hvilket har inkluderet både sit speciale og sidenhen også hans doktorafhandling. Selv forklarer Dr. Barkley sin interesse sådan:

– Denne sygdom fascinerer mig, og jeg er optaget af de udviklingsmæssige implikationer, som den medfører for mennesker. Det faktum at jeg senere fandt ud af, at ADHD også var udbredt i min egen familie, gjorde jo ikke interessen mindre.

Et kald?

Dr. Barkley’s interesse er dermed både professionel såvel som privat, da flere af hans familie-medlemmer er diagnosticeret med ADHD. Set udefra kan man få den flygtige og vel næsten gammeldags-religiøse tanke, at manden nærmest må være ’kaldet’ til netop dette område. I hvert fald har det været hans liv årti efter årti. Det er en gave for resten af os, for verden fik en ekspert på et område, som må siges at implicere mange mennesker, hvad enten man selv er diagnosticeret, eller om man er pårørende. For ADHD har stor påvirkning på omgivelserne og medfører konsekvenser i forhold til omgangen med andre.

Udfordringer ved ADHD

Et barn med ADHD er ofte hyperaktivt. Men hyperaktivitet falder med alderen. Til gengæld aftager graden af uopmærksomhed og impulsivitet ikke i ligeså høj grad, om end der også her sker forbedringer med alderen. Det afgørende bliver i overvejende grad mere manglen på evnen til selvregulering. Dette inkluderer vanskeligheder i forhold til selvbevidsthed, selvbeherskelse, tidsadministration, selvorganisering og problemløsning, følelsesmæssig selvregulering og selvmotivation. Alle er de funktioner, som får større og større betydning med alderen og i forhold til, hvordan man som menneske klarer sig socialt, uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt.

I takt med at man bliver ældre, åbner der sig nye områder af livet op – og dermed også muligheden for ikke at lykkes så godt på disse områder. For eksempel får du mere fritid (tid væk fra forældrene og sammen med jævnaldrende), du bliver gammel nok til at køre bil, til at være seksuel aktiv, få et fritidsjob mm. Når man så overgår fra ung til voksen, følger igen yderligere områder, fx omgangen med kollegaer, fuldtidsbeskæftigelse, administration af penge, det at udvikle og opretholde intime relationer til andre, at passe på sig selv helbredsmæssigt, gå til tandlæge, opfostre børn og meget andet. Dr. Barkley forklarer:

– ADHD har potentialet til at svække ens evner på alle disse områder i livet, om end naturligvis ikke i samme grad hos alle. Sværhedsgraden er forskellig fra person til person og afhænger af flere ting, blandt andet hvilke ressourcer, man har at trække på.

Det gode liv

Men hvad er så et godt liv, når man har ADHD? Ifølge Dr. Barkley er det umuligt at give svar på, eftersom ’det gode liv’ nødvendigvis må være en individuel størrelse. Man kan altså kun svare på, hvad det gode liv er for én selv.
Nok har vi at gøre med en ekspert i ADHD, men det gode liv afholder han sig – viseligt nok – fra at bedømme. Afslutningsvis uddyber han:

– Nogle af de helt fremtrædende forfattere har gennem årene eksempelvis sagt, at det gode liv er at leve fuldt ud, elske ofte, at engagere sig i meningsfuldt arbejde og at efterlade sig en arv. Men måden hvorpå et menneske opnår nogle af disse ting må være individuelt og kan ikke de-fineres af andre.

Tags: , , , , ,

  • Se alle aktuelle kurser, temadage og konferencer fra Seminarer.dk her

  • Blogkategorier

Gå til top