Angst og depression bliver mere og mere udbredt blandt børn og unge. Forebyggende arbejde er derfor yderst vigtigt! Ved at arbejde med den metakognitive metode i dit pædagogiske arbejde, kan du mindske risikoen for, at børn og unge udvikler angst og depression. Vi har talt med vores underviser i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen, om hvordan metoden kan bruges på børn og unge før de udvikler f.eks. angst og depression.
Se også relevant kursus: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang
Kan du kort beskrive den metakognitive metode?
Metakognitiv terapi bygger på en anderledes måde at anskue det psykiske liv på, og hvad der ligger til grund for psykisk mistrivsel og herunder angst og depressionssymptomer. Hvor man i andre terapiformer tillægger tanker og følelser en stor betydning for individets psykiske trivsel, mener man ud fra en metakognitiv tilgang, at tankernes konkrete indhold ikke spiller den afgørende rolle, men det gør til gengæld, HVAD man stiller op med tankerne eller følelserne. Men andre ord har vores måde at relatere vores tanker og følelser på en afgørende betydning for vores psykiske liv. De psykologiske problemer opstår nemlig, når vi fokuserer overdrevent meget på nogle bestemte kognitioner så som bekymringer, spekulationer, grublerier, symptomtjek, monitorering af inde- eller udefrakommende trusler mm. Med andre ord er det helt naturligt at have negative tanker, de behøver ikke forsøges fjernet eller ændret til noget andet. Vi skal til gengæld lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får. Kort sagt opstår det psykologiske problem ikke grundet nogle bestemte tanker men grundet ineffektive copingsstrategier: det er IKKE vigtigt, hvad du tænker, men det er afgørende vigtigt, HVAD du stiller op med tanken, når den kommer.
Ud fra din optik, hvorfor er det så vigtigt at arbejde forebyggende med angst og depression hos børn?
Angst og depressionslidelser kan være smertefulde følelsesmæssige tilstande for barnet med konsekvenser for dets udvikling. Fx kan en begyndende social angst være med til at begrænse barnets sociale aktiviteter og således forsinke eller reducere en intellektuel udvikling eller andre områder af betydning så som evnen til at relatere sig andre, evnen til at stole på sig selv og egne evner, udvikling angst for angsten, angst for egne tanker og følelser osv. Depressive tilstande er ikke kun smertefulde oplevelser for barnet selv men også for dets pårørende. Disse lidelser kan desuden forblive en del af individets voksne liv og således udvikle sig til en akut eller kronisk tilstand, som kan være betydeligt sværere at behandle end at arbejde præventivt. Det er med andre ord bedre i forhindre frem for at reparere.
Hvordan kan den metakognitive tilgang bruges i det forebyggende arbejde?
Metakognitiv terapi har nogle helt konkrete bud på, hvordan psykiske strukturer af betydning for udviklingen af angst eller depressive tilstande dannes, og derfor kan denne viden med fordel bygges i det forebyggende arbejde. CAS (kognitivt opmærksomhedssymdrom) henviser til en tilbøjelighed til at fokusere overdrevent meget på nogle bestemte tankeprocesser (så som bekymringer og grublerier), som typisk danner grobunden for udvikling af angst- og depressionslidelser. Når man får indblik i, hvordan CAS dannes, kan man gå ind og aktivt arbejde forebyggende ved bl.a. at minimere risikoen for CAS-udvikling. Konkrete metakognitive metoder og teknikker tilsammen med en basal forståelse af teoriens principper danner grundlaget for det forebyggende arbejde med børn og unge.
Har du nogle hverdagseksempler på, hvordan man arbejder forbyggende med metoden i det pædagogiske arbejde?
Når man kender til de metakognitive principper vil man eksempelvis vide, at hverken voksen eller barn skal dvæle for længe med det sidstnævnte svære følelser på et bestemt tidspunkt. Det er vigtigt primært at fokusere på metakognitive processer (frem for på selve tanken eller følelsen), som i enkelt sprog kan beskrives for barnet. Sproget skal selvfølgelig tilpasses barnets alder og forståelsesevne, men vigtige budskaber er følgende: ”Det er helt normalt at være ked af det. Alle mennesker bliver ked af det. Følelser kommer og går. En følelse erstatter en anden, og det sker igen og igen og igen. Vi skal lære børnene at forholde sig til tanker og følelser som noget, de har. De er ikke tanken. De har tanken. Denne afstand mellem en selv og egne tanker er af afgørende betydning ift risikominimering i CAS-udviklingen og herunder unødvendig psykisk lidelse. Det er nødvendigt, at vi sørger for at give vores børn et realistisk billede af livet og verden, hvor det ikke altid er lysten, der styrer, og hvor vi oplever smerte, vanskeligheder osv.
Se også relevant kursus: Flyt fokus fra angsten med den metakognitive tilgang
