Samskabelse - set af Leon Lerborg - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Samskabelse – set af Leon Lerborg

Dette indlæg diskuterer, hvad der karakteriserer samskabelse som styringsparadigme. Eller kan det bedre karakteriseres som et styringskoncept? Hvad er baggrunden for, at det opstår og bliver så populært, som tilfældet er? Er det en afløser i forhold til andre styringsparadigmer eller er det et supplement? Kan det anvendes indenfor alle sektorer i den offentlige sektor […]

Leon Lerborg
Dette indlæg diskuterer, hvad der karakteriserer samskabelse som styringsparadigme. Eller kan det bedre karakteriseres som et styringskoncept? Hvad er baggrunden for, at det opstår og bliver så populært, som tilfældet er? Er det en afløser i forhold til andre styringsparadigmer eller er det et supplement? Kan det anvendes indenfor alle sektorer i den offentlige sektor og i alle situationer? Hvad er dets styrker og faldgruber? Man kan også spørge, om det er et styringsparadigme eller om det eksisterer i forskellige varianter indenfor de kendte styringsparadigmer? Der vil være mulighed for at diskutere disse spørgsmål blandt deltagerne undervejs.Leon Lerborg diskuterer samskabelse i denne blog.
———
De fleste forbinder formentlig noget positivt med ordet samskabelse. Spørgsmålet er hvorfor?

Lad mig straks tilstå, at jeg ikke selv er ganske sikker på, hvorfor det for mig selv er tilfældet. At blive klar over sine egne motiver er langt fra så enkelt, som nogle vil gøre det til.

”Kun fladbundede personer kender sig selv til bunds,” som Oscar Wilde sagde så sandt.

Jeg er dog umiddelbart bevidst om, at samskabelse består af to dele, som begge har en positiv ladning. At gøre noget sammen er godt. I al fald oftest. Og i de doser, man synes om. Og at skabe – ja, det er da bedre end ikke at skabe noget! Og er menneske ikke grundlæggende et skabende væsen? Homo Faber, som man siger ved højtidelige lejligheder.

Kollektive arbejdsdage, ildsjæle og socialismens vingesus

Samskabelse trækker også tråde tilbage til min egen ungdom, hvor jeg bekendte mig til rådssocialismen. Dvs. en slags socialisme, der byggede på direkte demokrati og samarbejde i relativt små sociale enheder. Det var i modsætning til de fremmedgørende planøkonomiske socialismeformer, hvor demokratiet var indirekte, eller repræsentativt som vi siger i vesten.

Rådssocialister var derimod glade for menneskene på gulvet. De helt almindelige mennesker, der tog skæbnen i egen hånd. Som i Pariserkommunen. Eller i de sovjetiske arbejderråd i Skt. Petersborg i 1905 og i starten af Oktoberrevolutionen 12 år senere.

Mange mennesker er også meget sociale af natur. Nogle kalder dem ekstroverte. De kan lide de kollektive arbejdsdage i børnehaven, hvor man sammen med andre kan male legeredskaberne, få lakeret gulvene og renset tagrenderne. Her har man også rig lejlighed til at tale sammen. Møde nye mennesker, høre om Søren og Mettes nyfødte baby, Lotte og Christians rejse til Bali og andre spændende ting.

Andre er mere tiltrukket til de åndelige samarbejder, hvor man diskuterer ting og får ord skrevet op på flipovers og gule sedler. Det er altid spændende at blive inspireret, mærke begejstringen blandt ildsjæle, blive anerkendt for ens deltagelse og ideer. Alt dette synes de fleste introverte også. Men kun i små doser. Der er også nogle, hvis fællesskabskvote er opbrugt på kærestens kolossale familie!

Et nødvendigt alternativ til New Public Management?

Eller der er dem, som synes, at samskabelse er det fuldstændig nødvendige alternativ til den New Public Management, som har domineret i alt, alt for lang tid. Her har det været individet, egeninteresser, økonomien, det kvantitative, konkurrencen og lignende, der har været i centrum. Tingene er faldet fra hinanden, blevet fragmenteret, rationaliseret og kvantificeret. Og det har været så pokkers hierarkisk. Modsat i øjenhøjde og ligeværdigt. Systemet før menneskene!

… og således kan man relativt let få angivet nogle gode grunde til at synes vældig godt om samskabelse. Men spørgsmålet er, om det er gode grunde!?

Det er vist let at se, at der mestendels er tale om grunde, der knytter sig til ens personlighed, ens følelser, værdier og/eller politiske holdninger.

Det er fuldt tilstrækkelige grunde, når man skal købe en kost eller grøntsager, når man skal vælge feriested eller kæreste; dvs. i alle de tilfælde, hvor man ikke behøver at tænke alt for meget over tingene, men kan lade følelserne, værdierne, intuitionerne, tommelfingerreglerne m.v. råde.

Er det god grund nok?

Spørgsmålet er, om det er tilstrækkelig gode grunde, hvis man er kommunaldirektør og skal fastlægge og forsvare kommunens styringsfilosofi? Er det nok til, at man som lektor i organisationsteori skal anbefale samskabelse? Er det nok til, at man som tillidsrepræsentant nikker ja i MED-udvalget? Er det tilstrækkeligt som begrundelse i en afsluttende opgave på en diplom- eller Masteruddannelse?

Er alt dette med de personlige, politiske og værdimæssige motiver kun godt nok til at stimulere nysgerrigheden? Skal disse grunde suppleres – eller ligefrem erstattes – af mere rationelle grunde? Af teorier, evidens, modeller, empiri og den slags ting? Eller er det i virkeligheden bare besværlige efterrationaliseringer? Akademisk staffage?

… ja, alt dette kunne man godt tænke nærmere over, og tale med andre om … måske mens man maler legeredskaber …eller måske på et kursus?
———————-

Vil du vide mere?

Vil du selv vil lære mere om samskabelse, så lyt til Leon Lerborgs opfrodring, og deltag på kurset “Styrk samskabelsen – når borgeren får medansvar”, hvor han og Nis G. Madsen går i kødet med buzzwordet, og bl.a. stiller skarpt på, hvorfor samskabelse har en berettigelse, og hvorfor du bør interessere dig for det.

– Læs mere om kurset – klik her ->

———————-
Leon Lerborg

Magister i filosofi og statskundskab. Til daglig er han forsker ved CBS, ejer af Institut for Offentlig Styring og en hyppig anvendt foredragsholder om ledelse og styring.

Han har beskæftiget sig med styring og ledelse inden for den offentlige sektor i næsten 30 år. Som embedsmand i Finansministeriet, rådgiver, direktør for en innovationsenhed og underviser på toplederuddannelser.

Han har desuden undervist som adjunkt og ekstern lektor ved CBS, KU, SDU, AU og Forsvarsakademiet.

Han har skrevet en lang række bøger, artikler, kronikker m.v. og er aktiv bidragsyder til diskussioner om den offentlige sektor.

Leon Lerborg er en af oplægsholderne på kurset “Styrk samskabelsen –  når borgeren får medansvar ” – Læs mere her ->

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere