Acceptance and Commitment Therapy (ACT) - Seminarer
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

På dette grundkursus lærer du, hvordan du arbejder med ACT. Det kan være som en overbygning på dine kognitive redskaber, din mindfulnesstræning eller som inspiration til dit liv i det hele taget.

Grundkursus i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) – Hold 3Stress, depression, dødsfald, skilsmisse, spiseforstyrrelse, angst eller misbrug – livskriser, og vores måder at håndtere dem på, har mange ansigter, men fælles for psykiske vanskeligheder er, at  den psykiske smerte kan føre til nedsat livskvalitet på grund af fastlåste handlemønstre.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en terapeutisk metode, hvor accept af ubehag ved sygdom og livskriser er det virksomme element. Ved at ændre relationen til det personligt oplevede ubehag, som tanker, følelser og fysiske fornemmelser, som er udenfor din kontrol, og hvor forsøg på at fjerne i sidste ende ender med at suge energien ud af dig.

ACT tager udgangspunkt i dine iboende ressourcer, og hvordan du ved at træffe beslutninger baseret på hjertet frem for hjernen, finder en vej ud af de psykiske vanskeligheder, og skaber et værdibaseret fundament, som du kan stå fast på, næste gang livet slår hårdt.

På dette grundkursus lærer du, hvordan du arbejder med Acceptance and Commitment Therapy. Det kan være som en overbygning på dine kognitive redskaber, din mindfulnesstræning eller som inspiration til dit liv i det hele taget. Du kommer bl.a. til at arbejde meget med defusionsøvelser, en tidligere deltager formulerer tilgangen således:


Defusionsøvelser kan fx være at skrive tankerne ned, sige dem højt eller synge dem. Man kan også anvende metaforer. Defusion lærer dig at at forstå tanker som tanker, i stedet for at forstå tanker som virkeligheden.


“En klient jeg har, har følgende udfordring: ’Jeg er nødt til at drikke 5 øl om morgenen.’ Der arbejder klienten og jeg med konkrete øvelser, og vi gør meget ud af, at tanker bare er tanker. Vi forholder os til selve tilgangen til vores tanker. Derudover er det jo sådan, at hvis man har god kontakt til kroppen, så er forudsætningerne også bedre i forhold til at træffe rigtige valg for sig selv.”

Acceptance and Commitment Therapy – Er det noget for dig?

Dette grundkursus er for alle, og uanset din faglige baggrund kan du have gavn af de øvelser som, du deltager i på dette kursus, både personligt og i dit arbejde med borgeren. Acceptance and Commitment Therapy er en af de store retninger inden for den 3. bølge af adfærdsterapi. For at få det optimale udbytte af kurset anbefales det, at du forud for kurset har læst Introduktion til ACT ( Møller Rasmussen, Taggaard Nielsen, 2010)

Lidt om ACT

Acceptance and Commitment Therapy er stadig relativ ny som terapiretning herhjemme, men flere og flere får øjnene op for ACT som en behandlingsform, der med succes anvendes på tværs af mange symptombilleder f.eks. angst, OCD, PTSD, depression, misbrug, kroniske smerter og spiseforstyrrelser.

ACT er, ud over at være en empirisk dokumenteret behandlingsmetode, først og fremmest en træning, der styrker evnen til psykologiske fleksibilitet, så fastlåste handlestrategier kan ændres til en ny, mere værdibaseret tilgang. Det skaber nye perspektiver og grundlæggende ændringer, der er varige. Netop udtrykket ’psykologisk fleksibilitet’ er en vigtig nøgle til forståelsen af ACT.

Gennem deltagelse på kurset får du:

 

Underviser på ACT

Cand.psych. Susan Møller Rasmussen, indehaver af ACT-Praksis og specialist i psykoterapi. Susan Møller Rasmussen som er medforfatter til den første danske introduktionsartikel i ACT (2008) og bøgerne ’Introduktion til ACT’ (2010) samt ’Rundt om ACT’ (2014).

Hun har bl.a. afholdt workshop i Acceptance and Commitment Therapy på Dansk Psykolog Forenings Årsmøde sammen med Kelly Wilson, som er en af ophavsmændene til ACT, og afholder løbende workshops og uddannelser i Acceptance and Commitment Therapy. Susan Møller Rasmussen arbejder dagligt med behandling af angst, stress, depression, personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd samt supervision og undervisning af psykologer, læger og tværfagligt personale ud fra en ACT, FAP- og mindfulnessbaseret tilgang.

Deltagerbevis

Du modtager kursusbevis efter deltagelsen. Såfremt du ønsker det, kan kursusdeltagelsen skrives ind i dit oprindelige uddannelsesbevis fra mindfulness-uddannelsen.

 

Videoer