E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Afholdte arrangementer / ACT – Acceptance and Commitment Therapy

 

ACT kursus - Acceptance and Commitment Therapy

ACT – Acceptance and Commitment Therapy

Dette hold er afholdt.

Quick navigation

 


“ACT er en særlig måde at være i verden på og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker”

Formålet med dette kursus er at introducere Acceptance and Commitment Therapy (ACT) til fagfolk, der har professionel interesse for kognitiv terapis 3. bølge, herunder mindfulness, og som ønsker at udvide deres anvendelse af mindfulnessprocesserne mere værdibaseret og som en naturlig del af en relation.

Cand.psych Susan Møller Rasmussen, der er en af landets fremmeste specialister i Aceptance and Commitment Therapy, har i samarbejde med Seminarer.dk udviklet kursustilbudet specielt til fagpersoner.

Kurset vil ajourføre din viden om kognitiv terapis 3. bølge og give dig mulighed for at drage personlige erfaringer med Acceptance and Commitment Therapy og for at indtænke dette redskab i din fremtidige praksis.

Gennem deltagelse på kurset får du:

Du vil først og fremmest få mulighed for at opleve Acceptance and Commitment Therapy og iagttage din egen respons. Denne oplevelse er vigtig, hvis du vil arbejde med Acceptance and Commitment Therapy som terapeutisk metode, idet al god terapi starter ud fra vores egne erkendelser.

En oplevelse af hvordan Acceptance and Commitment Therapy virker gennem eksperimentelle øvelser og mindre gennem didaktik.

Et grundlæggende kendskab til Acceptance and Commitment Therapy teori ogAcceptance and Commitment Therapy modellen.

Alt i alt venter der dig et spændende oplevelsesorienteret kursus, som samtidig
ajourfører din viden på området.

Underviser

ACT kursus - Acceptance and Commitment Therapy

Susan Møller Rasmussen,Cand.psych. Indehaver af ACT-Praxis og specialist i psykoterapi. Susan er forfatter til den første danske introduktionsartikel i ACT ( 2008) og bøgerne Introduktion til ACT ( 2010) samt Rundt om ACT ( 2014).

Hun afholdt workshop i Acceptance and Commitment Therapy på Dansk Psykolog Forenings Årsmøde i 2009 sammen med Kelly Wilson, som er en af ophavsmændene til ACT og hun har løbende afholdt workshops og uddannelser i ACT.

Fagligt arbejder hun med behandling af angst, stress, depression, personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd samt supervision og undervisning af psykologer, læger og tværfagligt personale ud fra en ACT- og mindfulnessbaseret tilgang.

Om ACT – Acceptance and Commitment Therapy

ACT er en af de store terapiretninger indenfor den paraply, der populært kaldes for 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi. Det blev udviklet i 80´ erne i USA af Stewen Hayes, Kelly Wilson og Kirk Strosahl i samarbejde Yvonne og Dermot Barnes- Holmes, der er forskere i sprog og kognition.

Fælles for 3. bølge er acceptbaserede ændringsprocesser og transdiagnostiske metoder. Psykisk smerte anses som et menneskeligt vilkår og den uundgåelige smerte kan blive til psykisk lidelse på grund den menneskelige kontroldagsorden, der er dybt forankret i evolutionen og som i den komplekse nutid kan skabe fastlåste handlestrategier og onde cirkler, der nedsætter livskvaliteten.

Susan Møller Rasmussen har sammen med psykologkollegaen Ole Taggaard Nielsen skrevet bogen ‘Introduktion til ACT – en brugsbog til klienten’. Som introduktion til bogen skriver de blandt andet: ‘ACT er en behandlingsform, der anvendes på tværs af mange symptombilleder som f.eks. angst, OCD, PTSD, depression, misbrug, kroniske smerter og spiseforstyrrelser. Frem for alt er ACT en særlig måde at være i verden på og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker.’

Acceptance and Commitment Therapy er en træning, der styrker den psykologiske fleksibilitet så fastlåste handlestrategier kan ændres til nye, mere værdibaserede handlemønstre, som skaber nye perspektiver og grundlæggende ændringer, der er varige. Netop udtrykket: ‘psykologisk fleksibilitet’ er en vigtig nøgle til forståelsen af ACT.

ACT er langt fra en ‘kogebogsmetode’ og meget tættere på at være en livsstil.

Læs mere om nyhedsmail fra Seminarer.dk  og tilmeld dig – klik her -> 

 

Gå til top