E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Afholdte arrangementer / Det Dobbelte KRAM – Kursus med Peter Thybo

 

Det Dobbelte KRAM – Kursus med Peter Thybo

Denne dag er afholdt.

Er du interesseret i at blive kontaktet, hvis vi lavet et nyt hold? Så kontakt os på seminarer@seminarer.dk eller telefon: 66 15 90 43 og kom på venteliste.

Du kan også se vores spændende og aktuelle uddannelser, temadage, kurser og seminarer ved at følge linket under billedet.

Se vores nyeste arrangementer her.

 

Det dobbelte kram med Peter Thybo

Quick navigation


Få krammet på en af vor tids største udfordringer – den mentale sundhed

Mie har sclerose, men hun har trods mange udfordringer glæde og gå-på-mod i hverdagen. Morten har et godt helbred, en sund livsstil og virker til at have styr på sit liv, men han er ved at “brænde sammen” af stress

Sundhed er meget mere end fravær af sygdom. Det er også en ressource, som omfatter livsmod, håb, glæde, handlekraft og psykisk robusthed. Sundhed er at have mening og sammenhæng i sin hverdag – og at kunne mestre sin tilværelse.

Desværre er der i gennem de sidste 30 år sket en eksplosiv stigning i udviklingen af stress, depression, angst, selvskadende adfærd og ensomhed. Det har ændret sygdomsbilledet i Danmark, og derfor bliver vi nødt til at finde nye måder at arbejde med sundhed på – og i langt højere grad fremme den mentale sundhed med fokus på beskyttelsesfaktorer frem for de traditionelle risikofaktorer som Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Mental sundhed er desuden en dynamisk tilstand, der går på tværs af eventuel fysisk sygdom. Således kan vi have en god mental sundhed, selvom vi er syge. Ligesom vi kan være raske, selvom vi har det mentalt svært.

Derfor er der både et potentiale og en vigtig opgave i at fremme mental sundhed for såvel syge som raske.

Det dobbelte kram med Peter Thybo: indehold

Sundhedsinnovator Peter Thybo præsenterer Det Dobbelte KRAM med fokus på især salutogen forskning, hvor omdrejningspunktet er menneskers robusthed, psykisk modstandskraft, håb og hensigtsmæssige handlestrategier – også i en presset hverdag, eventuel med alvorlig sygdom eller livskriser.

Han stiller skarpt på, hvordan Det Dobbelte KRAM sammen med andre nyudviklede værktøjer og modeller kan anvendes af forskellige offentlige og private aktører uanset om dine kerneopgaver primært knytter sig til sygdomsforebyggelse eller mental sundhedsfremme – og hvordan modellerne kan anvendes som kommunikationsmodeller til borgere, medarbejdere og tværfaglige kollegaer.

Udbytte

• Ny viden inden for sundhedsforskning, hjerneforskning og social netværksforskning
• Teoretisk og praktisk forståelse af, hvordan det fysiske helbred og den mentale sundhed kan påvirke hinanden – positivt og negativt
• En række nyudviklede modeller lige til at anvende i din professionelle hverdag, så du kan få mennesker, du møder til at vokse og trives
• Eksempler på anvendelsen af Det Dobbelte KRAM i praksis fra Ikast-Brande Kommune
• En begrebsafklaring på hyppigt anvendte ressource-begreber: Robusthed, Resiliens, Self-efficacy, Mestring og Empowerment

Fakta: Det Dobbelte Kram

Det dobbelte KRAM er en grundmodel for arbejdet med sundhedsforebyggende og fremmende indsatser. Modellen tager højder for både den fysiske og den mentale sundhed og er udviklet af Peter Thybo, i samarbejde med Sund by netværket.

Det Dobbelte KRAM er bygget op omkring et samspil mellem det kendte helbreds-KRAM med Kost-Rygning-Alkohol-Motion, som knytter sig til sygdomsforebyggelse, krop og livsstil, samt det nye mentale sundheds-KRAM med Kompetencer-Relationer-Accept-Mestring, som knytter sig til mental sundhedsfremme med robusthed, psykisk modstandskraft og hensigtsmæssige handlestrategier hos både borgere, medarbejdere og kolleger.

Dagens underviser Peter Thybo

dobbelte kramPeter Thybo, fysioterapeut, specialist inden for sundhedsfremme og forebyggelse, master i læreprocesser og PD. i almen pædagogik.

Han har siden 2007 arbejdet som sundhedsinnovator i Ikast-Brande Kommune med særligt fokus på mental sundhedsfremme.

I 2013 var han med til at stifte en temagruppe om mental sundhed/robusthed under Sund By Netværket.

Peter Thybo har skrevet bøgerne “Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring”, “Sundhedsfremme i hverdagen” (red. sammen med Kjeld Fredens og Tommy J. Johnsen) og udkommer med bogen “Det Dobbelte KRAM – Et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel” i september 2016.

Priser

Prisen for deltagelse afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

Gå til top