Dyssociale og narcissistiske personlighedsforstyrrelser - karaktertræk, adfærd og interaktion - Seminarer
400x292px_Dyssociale-og-narcissistiske-personlighedsforstyrrelser

Dyssociale og narcissistiske personlighedsforstyrrelser – karaktertræk, adfærd og interaktion

Dette kursus er afholdt.

Se i stedet vores Masterclass i personlighedsforstyrrelser med Anja Leavens.

Det kan føles meget udfordrende – nogle gange ligefrem utrygt – at indgå i professionelle relationer til borgere med personlighedsforstyrrelser. Sammen med psykolog, Anja Leavens, har vi derfor udviklet dette masterclass-forløb, som klæder dig godt på til at sikre et givende og trygt relationsarbejde med disse borgere.


 

Dyssociale og narcissistiske personlighedsforstyrrelser – karaktertræk, adfærd og interaktionFå effektive redskaber til den gode kommunikation og konfliktløsning. “Kan virkelig anbefales. Super spændende og knald-godt formidlet” – Tidligere deltager. 

Update: Nye hold klar til februar 2019! Se datoerne ovenfor.


Sådan styrker du din kontakt til personer med karakterafvigende træk

Mennesker med en adfærd der karakteriseres som dyssocial eller narcissistisk, kan være svære at få øje på. På overfladen virker de meget charmerende og veltalende – men i det skjulte lyver og manipulerer de lige så naturligt, som de trækker vejret.

Det er mennesker, som kan være vanskelige at etablere og vedligeholde en god kontakt til. De handler ofte impulsivt og uoverlagt – og deres afvigende karaktertræk er præget af manglende empati og selvindsigt. Ydermere gemmer der sig ofte en lav frustrationstærskel bag den “pæne” facade. De kan have svært ved at styre deres temperament og vrede impulser – og kommer derfor nemt i konflikt med andre.

At arbejde professionelt med mennesker, der har en adfærd af denne karakter, er både udfordrende og krævende. Det kan være svært at forstå, rumme og magte de dynamikker, der er fundamentale for disse mennesker. Og samtidig skal vi passe på os selv, så vi ikke bliver “blinde” for mulige løgne eller lader os udskælde i konfliktsituationer.

Dagens indhold

Denne kursusdag sætter fokus på, hvordan vi bliver bedre til at genkende, omgås og hjælpe mennesker med narcissistiske og dyssociale personlighedsforstyrrelser eller karaktertræk. Dagens underviser cand. psych.aut. Anja Leavens giver en teoretisk indsigt og øget forståelse for den afvigende personlighed, dens karakteristika, adfærd og persona/maske. De psykologiske mekanismer og handlemønstre belyses, og du får effektive redskaber til den gode kommunikation og konfliktløsning.

Dagens fokus

Formål

Gennem viden om narcissistiske og dyssociale karaktertræk og en øget forståelse for de underliggende personlighedsstrukturer, er chancerne for en god og konstruktiv kontakt langt større. På kurset får du inspiration til at interagere mere hensigtsmæssigt – men også at arbejde med selvbeskyttelse og undgå professionel slitage. Formålet er, at du bliver endnu bedre til at lave relevant, meningsskabende og udviklende relationsarbejde med borgere, der har afvigende karaktertræk.

Dagens underviser:

Anja Leavens er cand. psych. aut. og har egen praksis og konsulentvirksomhed. Hun har speciale i personlighedsforstyrrelser, hvor særligt den dyssociale personlighedsstruktur og deraf følgende problematikker har været i fokus. Anja Leavens arbejder blandt andet tæt sammen med Kriminalforsorgen, relateret til både forsorgens forskellige personalegrupper og de indsatte. Hun har indgående terapeutisk erfaring, hvor hovedvægten af klientgrupper kommer fra ekstreme miljøer. Anja Leavens har stor kendskab til forskellige problemstillinger med borgere i offentlig regi og er en særdeles erfaren underviser.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 %, hvis I er guldkunder. 5 % hvis I er sølvkunder.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen