Infomøde vedr. 2-årig Uddannelse i Kognitiv Terapi - Seminarer
infomøde-400×292-1

Infomøde vedr. 2-årig Uddannelse i Kognitiv Terapi

Her på siden kan du tilmelde dig vores informationsmøde omkring den helt nye 2-årige uddannelse i kognitiv terapi og metode.

Gratis informationsmøde vedr. 2-årig uddannelse i kognitiv terapi

Her på siden kan du tilmelde dig vores informationsmøde omkring den helt nye 2-årige uddannelse i kognitiv terapi og metode.

Du kan deltage på informationsmødet på to forskellige måder: Fysisk tilstedeværelse eller som webinar.

Det hele kommer til at foregå D. 4. december 2018 fra kl. 16.00 til 17.00 på Trinity Hotel & Konference.

Få dage før mødets afholdelse modtager du en email med informationer om, hvordan du deltager i webinaret.

Du kan deltage enten på en computer, på Ipad eller på en mobiltelefon.

Vi glæder os til at “se” dig på dagen!


Nu går det snart løs!

Tirsdag d. 4. december kl. 16.00 til 17.00 afholder vi vores allerførste webinar! Der er tale om vores Infomøde vedr. 2-årig uddannelse i kognitiv terapi og vi er rigtig glade for, at du har tilmeldt dig.

Herunder får du en hurtig guide til, hvordan du deltager på dagen.

Sådan deltager du:

Vi benytter os af programmet GoToTraining, som er et online-træningsforløbsprogram. Du kan deltage i webinaret på flere forskellige måder:

På din stationære computer eller bærbar:

Du har modtaget en mail fra Nicky Strandstoft. I denne mail er der en stor lilla knap, hvor der står ‘JOIN’. Når du trykker på denne, så vil et nyt vindue blive åbnet. Hvis du bruger Google Chrome som internetbrowser, så vil hele webinaret åbne og starte af sig selv. Den spørger måske ind til dine lyd/mikrofon-indstillinger. Her skal du blot trykke ‘OK, I’m set’. Når du kommer ind kan du selv forstørre billedet ved at trække i den horisontale streg. Husk at skrue op for lyden.

Hvis du bruger Internet Explorer/Firefox eller en anden browser, så vil din internetbrowser gå i gang med at downloade og installere GoToTraining. Dette er nødvendigt for at kunne deltage fra din computer. Hvis du ikke ønsker dette, så anbefaler vi, at du installerer Google Chrome og åbner webinaret derigennem.

Hvis der ikke sker noget, når du trykker ‘JOIN’, eller du ikke har fået mailen, så kan du klikke på følgende link: https://www.gotomeeting.com/da-dk/training/join-training

I det første felt med Trænings-ID indtaster du 228-426-396. I det næste felt indtaster du den email-adresse, som du har tilmeldt dig webinaret med (Du kan kun komme ind, hvis systemet kan se, at din mail er tilmeldt). Din internetbrowser vil gå i gang med at “installere” GoToTraining. Dette er nødvendigt for at kunne deltage fra din computer. Hvis du bruger Google Chrome starter webinaret automatisk.

På din mobil/tablet:

For at deltage på en mobil enhed, så skal du have installeret deres APP – GoToTraining. Når du trykker ‘JOIN’ i denne mail, så vil den spørge, om du vil installere APP’en. Det skal du  blot sige ja til. Herefter vil den sende dig til enten Google Play (Android) eller App Store (Apple/Iphones). Når du har installeret APP’en så vender du tilbage til mailen fra Nicky Strandstoft og trykker på ‘JOIN’. Nu vil din enhed forsøge at åbne webinaret i APP’en.

DET VIRKER IKKE – HVAD GØR JEG?!

Hvis du ikke kan få adgang, så frygt ej. Vi live-streamer også eventet på Facebook. Det eneste det kræver er, at du har en Facebook-profil og at du navigerer ind på vores Facebookside. Søg blot på Seminarer.dk i din Facebook-app. Du kan finde vores Facebook-side her: https://www.facebook.com/Seminarer.dk/

Spørgsmål undervejs:

Har du spørgsmål til Anne Dorthe Hasholt undervejs, så stiller du dem bare i chatten i GoToTraining eller på Facebook. Vi samler dem sammen og gemmer dem til den del af webinaret, hvor Anne-Dorthe svarer på spørgsmål

Dette er vores første webinar. Vi er rigtig glade for, at du vil deltage, og vi håber samtidig, at du vil se gennem fingre med de tekniske udfordringer, der måtte opstå undervejs. Du må rigtigt gerne give din feedback til webinar-oplevelsen efterfølgende. Det får du mulighed for at gøre lige efter webinarets afslutning. På forhånd tak.

Et par tips:

Hvis det hele bare driller, så kan du ringe til Mads Rasmussen, marketingkoordinator, på 23807530.

Venlig hilsen

Seminarer.dk