Livshistorier - når fortiden får liv - Seminarer
400x292px_Livshistorier

Livshistorier – når fortiden får liv

På denne temadag bliver du introduceret til livshistorie som en metode, der i samspil med andre metoder skaber den bedste hverdag for borgerne. Læs mere her!
Livshistorier – når fortiden får liv

Styrk samarbejdet med ældre, demente, og borgere med hukommelsesbesvær.

Jytte er mentalt svækket og har svært ved at huske. Hun er måske flyttet i et ældretilbud og omgivelserne er nye, eller indretningen af hjemmet er ændret for, at der kan ydes den bedste omsorg. Men det kan medføre, at Jytte bliver forvirret – måske vred eller ulykkelig. Du og Jytte kender ikke hinanden, og en god relation kan være svær at få opbygget, når hun ikke kan genkende eller huske dig fra gang til gang. Udfordringen bliver ekstra vanskelig, når det er din afløser, der skal hjælpe hende – det vækker utryghed og frustration – specielt for Jytte.   

Ved at arbejde aktivt med livshistorie som et redskab i plejen er det muligt at mindske den frustration, der kan opstå i de forandringer, de møder i den daglige pleje. Arbejdet med livshistorier styrker borgerne i at fastholde oplevelsen af deres identitet længst muligt. Med udgangspunkt i borgernes livshistorier kan du minde borgerne om, hvem de er, og udføre dit arbejde i respekt for den enkelte borger. Derved kan unødig konflikt og frustration undgås.

Livshistorier

Indhold

På denne temadag bliver du introduceret til livshistorie som en metode, der i samspil med andre metoder skaber den bedste hverdag for borgerne. Livshistorierne bidrager til, at borgere med en svækket hukommelse trives og falder til, når de enten er flyttet i plejebolig, eller oplever, at deres hjem invaderes af en masse fremmede mennesker. På dagen får du inspiration til, hvordan din organisation arbejder struktureret med livshistorier, hvordan du samler informationer, nedskriver dem og finder de rette metoder at integrere livshistorier ift. borgeren og de pårørende. Du får mulighed for at forholde dig til, hvad identitet er, når hukommelsen nedbrydes, og hvordan din egen identitet påvirker andre i mødet. Derudover får du indsigt i, hvordan borgerne fastholder en del af deres identitet i en ny kontekst og får muligheden for at blive mødt som hele mennesker i den sidste del af livet.

Målgruppe

Temadagen henvender sig til dig der arbejder med ældre, demente, og borgere med hukommelsesbesvær.

UDBYTTE

På denne temadag får du:

Derudover får du mulighed for at arbejde med cases, som tager udgangspunkt i din daglige praksis.

DAGENS UNDERVISER

relationerHanne Gullestrup, uddannet cand. mag. retoriker med ekspertise inden for kommunikation og samarbejde. Hanne Gullestrup har, arbejdet indenfor plejeområdet og har dermed indblik i plejesektoren og de daglige udfordringer. Desuden har Hanne i en årrække undervist på diplomuddannelse i ledelse og stor erfaring med at undervise ledere i ældreplejen og kender til de daglige udfordringer. Hanne har bistået plejehjemspersonale i at implementere Livshistorie – også i samspil med pårørende

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen