Undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job - Seminarer
400x292px_Undgå-sekundær-traumatisering_FINAL

Undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job

Professionel og omsorgsfuld på samme tid? Kan du holde balancen mellem at blive overinvolveret med risiko for at blive tyndhudet - eller modsat - underinvolveret med risiko for at blive tykhudet? Så læs med her.
Undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job – Teoretisk og praktisk viden om forebyggelse af arbejdsrelaterede mentale skader

Professionel og omsorgsfuld på samme tid? Kan du holde balancen mellem at blive overinvolveret med risiko for at blive tyndhudet – eller modsat – underinvolveret med risiko for at blive tykhudet? Balancen er ikke altid let, men kan godt lade sig gøre! Vigtige faktorer for succes er team-dynamik og opmærksomhed i forhold til symptomerne på stress, depression, angst og sekundær traumatisering.

Stress (herunder udbrændthed), depression og angst er blandt de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark – 12 % af Danmarks befolkning har symptomer på alvorlig stress hver dag, 12 % har symptomer på angst og 5 % bliver på et eller andet tidspunkt ramt af en depression. Forskning og erfaring viser en tendens til, at de, der opnår en tæt relation – også professionelle relationer – til et traumatiseret menneske, selv mærkes af traumet ved at “overtage” noget af borgerens eller patientens magtesløshed og udvikle symptomer, der minder om dem, man ser hos den traumatiserede.

Det er derfor nødvendigt, at I er opmærksomme på symptomer på stress, angst, depression eller sekundær traumatisering i teamet – specielt, hvis I arbejder med mennesker, der har været udsat for voldsomme forhold, står i en meget svær eller tragisk situation, eller hvis vedkommende er truende eller udviser anden problemskabende adfærd.

Ved at deltage på denne kursusdag får du både teoretisk og praktisk viden om, hvad lederen, du selv, kollegaen og arbejdsmiljørepræsentanten kan gøre for at forebygge arbejdsrelaterede mentale skader og løbende vedligeholde både teamets og den enkeltes modstandskraft.

Indhold & underviser:

Dagens underviser er Rikke Høgsted, Cand.psych.aut., Københavns Universitet, 1998. Rikke Høgsted er specialiseret i psykotraumatologi (krisepsykolog) og har erfaring fra Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det Danske Forsvar, Falck Healthcare og Region Hovedstadens Psykiatri. Hun har en bred og dybdegående erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv og har blandt andet løst krisepsykologiske opgaver i både Danmark og udlandet.

Krydret med praksisnære cases på ekspertniveau, små film og gruppeøvelser giver Rikke Høgsted med sit unikke CV dig viden om og indblik i:

Herudover får du skræddersyede svar til netop dine spørgsmål og dermed en unik mulighed for at reflektere over egne forhold og muligheder. Det er derfor en fordel, hvis du samler teamet, og I tager flere afsted.

Rikke Høgsted  arbejder i dag som selvstændig konsulent, psykolog og foredragsholder og har sammen med psykiater Thomas Middelboe firmaet Høgsted & Middelboe. Rikke Høgsted har blandt andet skrevet bogen ”Til minde om – en mindebog til børn og unge, der har mistet” (2005) og medio 2018 er Rikke Høgsted aktuel med bogen ”Grundbog i belastningspsykologi – Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde”.

Artikler fra Rikke Højsted:

Myterne om den usårlige hjælper, den almægtige leder og sekundær traumatisering

Balancen mellem at være overinvolveret eller underinvolveret

Medfølelsestilfredshed ift. udvikling af sekundær traumatisering

Primær og sekundær traumatisering: Risikofaktorer og advarselstegn

Primær og sekundær traumatisering: Organisatoriske og ledelsesmæssige strategier til forebyggelse

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen