Flere undersøgelser peger på, at hvis vi kan få børnene, deres familier samt netværket involveret i problemløsningen, ligger der i familien et stort forandringspotentiale. At arbejde systematisk med inddragelse af barnets og den unges private netværk handler om at give familien mulighed for øget forståelse og ejerskab – og dermed mulighed for at byde ind og være en del af løsningen.
Praksiskurset sætter fokus på at træne kursisterne i konkrete inddragende metoder til samarbejdet med børn, unge, forældre og netværk i både det forebyggende arbejde og myndighedssagsbehandlingen samt at udarbejde en plan for implementering af metoderne i praksis.
Kurset er et 5 dages modulopbygget praksisnært forløb der, efter kommunens ønsker og behov, sammensættes af obligatoriske moduler og eventuelt valgfri moduler.