Regenerativ ledelse uddannelse - Med danske eksperter
Regenerativ ledelse
Ledelse
Uddannelse

Regenerativ ledelse uddannelse

Få indsigt i regenerativ ledelse, og bliv klædt på med konkrete redskaber, der styrker dine kompetencer til at lede din organisation i en retning, der frigiver energi og skaber de bedste betingelser for arbejdsglæde og trivsel – og samtidig trækker organisationen i en mere bæredygtig retning.

Regenerativ ledelse er en ledelsesfilosofi og -praksis inspireret af naturens logik og systemer og handler om at skabe mere værdi, end man tager – for sig selv, medarbejderne, organisationen, omverdenen og naturen. Levende systemer søger konstant balance, og bruger mindst mulig energi på at skabe overskud og livgivende flow, og det kan vi overføre til organisationer og ledelse.

Sammen med ViNatur og SagaBro har vi skabt en uddannelse, hvor du i løbet af 6 dage lærer om regenerativ ledelsesfilosofi og bl.a. opnår:

  • Nyt blik og indsigter til at kunne skabe en organisationskultur med plads til mennesker, liv og mening
  • Redskaber til at lede ud fra en økosystemisk tænkning og med inspiration fra naturen
  • Praktisk erfaring med naturbaserede sundhedsfremmende metoder
  • Større selvindsigt og kontakt til dit indre kompas og dine livsværdier
  • Redskaber til at afstresse og restituere krop og sind

Få meget mere at vide om uddannelsen lige herunder.

Regenerativ ledelse – indre og ydre bæredygtighed

Ønsker du en større forståelse af regenerativ ledelse og regenerativ filosofi? Vil du gerne have en fornyet indsigt og helt konkrete redskaber, der styrker dine kompetencer til at lede din organisation i en mere bæredygtig retning – en retning, som samtidig skaber en meningsfuld arbejdsplads med optimale vilkår for trivsel og vitalitet?  

Klimaforandringer og den stigende forekomst af stress og dårlig mental sundhed er nogle af tidens allerstørste udfordringer. Det kalder på nytænkende ledere, som tager ansvar for at skabe livgivende rammer for menneskers arbejdsliv, og som sikrer, at deres organisationer giver mere til deres omverden, end de tager. Regenerativ ledelse er netop et bud på et ledelsesparadigme, der imødekommer begge dele, og som bygger på en forståelse af, at vi selv og vores organisationer er en del af det store økosystem, og at vi skal arbejde med vores indre og ydre natur, hvis vi skal finde mere bæredygtige løsninger på nutidens udfordringer. 

Regenerativ ledelse har fokus på både indre og ydre bæredygtighed. Indersiden forstået som den kultur, ledere og medarbejdere skaber i dagligdagen og ydersiden som relationen til målgrupper, samarbejdspartnere, vores lokalmiljø og alt andet levende. Den ydre og indre bæredygtighed hænger sammen og påvirker hinanden konstant, da vi lever i en verden, hvor alt er systemisk forbundet og gensidigt afhængig af hinanden. Regenerativ ledelse vil derfor kunne mærkes både på organisationens resiliens og vitalitet, i din egen og medarbejdernes trivsel samt i den positive rolle, vi som organisation kan spille i vores omverden og samfund.  

Styrk dit lederskab - 6 dages uddannelse med fokus på regenerativ ledelsesfilosofi  

Seminarer.dk tilbyder i samarbejde med ViNatur og SagaBro en uddannelse i væredygtig og bæredygtig ledelse, som tager sit udgangspunkt i regenerativ ledelsesfilosofi og ViNaturs naturbaserede sundhedsfremmende metode. Uddannelsen tager afsæt i en grundlæggende forståelse af menneskets stærke og nødvendige forbindelse til naturen, og i en tro på at en større forståelse for vores egen natur kan gøre os til bedre ledere med mere overskud, empati og nærvær.   

Naturen vil både være læringsrum og inspirator, og med udgangspunkt i begreber som biophilia, økosystemisk tænkning og levende systemers design får du indsigt i, hvordan du kan være med til at forandre rammerne og kulturen i din organisation i en mere bæredygtig retning og med større vægt på balance, sammenhæng, diversitet og vitalitet. Vores oplevelsesorienterede tilgang til den regenerative ledelse sikrer, at uddannelsen ikke kun giver et solidt teoretisk fundament, men skaber mulighed for en reel udvikling.  

På det personlige plan får du mulighed for at mærke naturens afstressende og opbyggende virkninger på egen krop og sind, og du får rum til at lade dig inspirere af naturen i relation til din personlige ledelsesstil. En større forståelse for vores genetiske ophav og naturens tilpasningsevner, rytmer og organiske processer muliggør nye indsigter, og når vi lander mere i os selv og præsenteres for et nyt blik på verden, træder det vigtige i livet og vores værdier tydeligere frem, og vi kan leve og lede fra et mere helt og funderet sted.   

Vores uddannelse i regenerativ ledelse består af 6 dage fordelt på 3 moduler af 2 dages varighed. Uddannelsen er en kombination af teori og praksis, fordybelse og horisontudvidelse samt væren og handling. Undervisningen gør i høj grad brug af æstetiske læreprocesser, hvor sanserne integreres, så der sker en forankring af læring i egen krop og sind, samtidig med at nye indsigter opnås. Der bliver også konkrete muligheder for efterfølgende implementering i egen hverdag. Der er mindre iagttagelses-opgaver mellem de enkelte moduler, så processerne, der igangsættes på hvert modul, får mulighed for at komme ud og leve i hverdagen 

Modulinformation - uddannelse i regenerativ ledelse

Modul 1: Forståelse for egen natur som afsæt for forandring og et nyt ledelsesparadigme 

Temaer 

  • Naturseparation og behovet for et nyt ledelsesparadigme
  • Inspiration fra vores tidlige forfædre og naturens visdom
  • Restitution af krop og sind og styrket forbundethed med naturen
  • At lytte indad og finde hjem til sig selv
  • Selvbevidsthed, livs- og ledelsesværdier

Modul 2: Indre bæredygtighed og naturinspireret kulturudvikling i organisationer 

Temaer 

  • Organisationen som levende system
  • Kultivering af organisationen som fremmer betingelser for liv
  • Netværk, flow og økosystemisk tænkning
  • Sansende, lyttende og nærværende ledelse
  • Forandringsledelse og medledelse i en brydningstid
  • Livets vitalitet, cyklus og balance

Modul 3: Regenerativ ledelse og bæredygtige organisationer med global bevidsthed   

Temaer 

  • Global bevidsthed og planetære grænser
  • Det lille økosystem i det store økosystem
  • Relationelle netværk og ansvarlige bæredygtige organisationer
  • Biophilia-design i fremtidens organisation
  • Ansvarlighed i forhold til fremtidige generationer
  • Implementeringsværktøjer til forankring i hverdagen

 

Udbytte fra regenerativ ledelses uddannelsen

  • Viden om regenerativ ledelsesfilosofi og forskningsbaserede sundhedsfremmende metoder med afsæt i naturen; hvordan kan naturens intelligens skabe fremtidsholdbare organisationer, som sikrer både en ydre og indre bæredygtighed?
  • Indsigt i livets udfoldelse, rytmer og organiske processer og mulighed for at præge din organisation i en sundere og mere væredygtig retning med mindre stress og mere nærvær og fællesskab
  • Redskaber til at lede ud fra en økosystemisk tænkning og med inspiration fra naturen
  • Refleksionsrum, som skaber plads til at lede med større empati, glæde, kreativitet og overskud
  • En stærkere sansning og fornemmelse for menneskene og relationerne i din organisation
  • Nyt paradigme og indsigter til at skabe en organisationskultur med plads til mennesker, liv og mening
  • Udvidet klimabevidsthed og global bevidsthed med mulighed for at bevæge din organisation i en mere bæredygtig retning
  • Oplevelsen af en tættere forbundethed til naturen og din egen indre natur
  • Redskaber til at afstresse og restituere krop og sind
  • Større selvindsigt og kontakt til dit indre kompas og dine livsværdier

 

Målgruppen for vores uddannelse i regenerativ ledelse

Uddannelsen er for dig, der er leder, HR-chef, konsulent eller medarbejder med ledelsesansvar, og som har mod på at udfordre den gængse lederrolle og måde at tænke ledelse på. Måske er du allerede i gang med denne proces og vil gerne have yderligere inspiration.

 

Praktisk 

På uddannelsen tilbringer vi meget af tiden i naturen, så husk påklædning efter vejret. Vi opfordrer dig også til at medbringe et liggeunderlag og en drikkedunk til ophold i naturen.

Undervisere

Simon Hoeegmark underviser på naturterapi uddannelse
Simon Høegmark
PH.D. I NATURPSYKOLOGI FRA INSTITUT FOR PSYKOLOGI VED SDU. UNDERVISER, FOREDRAGSHOLDER OG DIREKTØR OG STIFTER AF VIRKSOMHEDEN VINATUR.
Simon har gennem de seneste 15 år specialiseret sig i naturbaseret ledelse og naturpsykologi. Simon kobler mange forskellige fagfelter i sit arbejde, og han har i flere år været pioner i udviklingen og implementeringen af naturbaseret sundhedsfremme i Danmark. Simon brænder for at skabe forandringer i spændingsfeltet mellem sundhed, natur, regenerativ tænkning og ledelse, og omdrejningspunktet er at skabe større trivsel, flow, arbejdsglæde og en verden i bedre balance. Han er direktør i ViNatur og har i mange år arbejdet som leder og chef inden for oplevelsesøkonomien og med ledelsesudvikling og medarbejdertrivsel i kommuner og virksomheder. Derudover har Simon stor erfaring som foredragsholder.
Allan Vestergaard
Allan Vestergaard
AUTORISERET PSYKOLOG INDEN FOR LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI. STIFTER AF PSYKOLOGHUSET SAGABRO OG SAMARBEJDSPARTNER HOS VINATUR.
Allan har gennem en årrække været ansat som chefkonsulent i Koncern HR, Region Midtjylland, som en fast del af Mærsk Trænings (MTC) eksterne psykologstab og har desuden været tilknyttet som underviser på Forsvarsakademiet. Allan har stor indsigt i offentlige organisationer og har arbejdet med alle ledelsesniveauer fra koncernledelse til før-ledere. Som chefkonsulent var han fagligt ansvarlig for alle lederuddannelser i Region Midtjylland og har arbejdet helt tæt på organisations- og strategiudvikling på en lang række afdelinger og hospitaler. I sit virke bruger Allan ofte naturen som en stærk og virkningsfuld katalysator for fordybelse og forandring.
Maja Paalsson underviser på naturterapi uddannelse
Maja Pålsson
CERTIFICERET PSYKOTERAPEUT, PSYKOMOTORISK TERAPEUT OG MASTER I PSYKOLOGI. UDDANNET I REGENERATIV LEDELSE SAMT INTERPERSONAL NEUROBIOLOGY VED MINDSIGHT INSTITUTE.
Maja har indgående kendskab til sammenhængen mellem krop og psyke i teori og praksis. Hun har undervist og ledet gruppeforløb i embodiment, naturterapi, ritualer og kunstterapi i de sidste 20 år. Maja er uddannelsesansvarlig i ViNatur og en værdsat facilitator på ViNaturs uddannelser siden 2019. Herudover har Maja en psykoterapeutisk og naturterapeutisk praksis på sit økologiske natur- og landsted på Fyn.
Tid & sted
Hold 2: - fysisk fremmøde foregår ved Gl. Brydegaard i Haarby på Fyn.
Modul 1: Den 11.-12 april 2024 kl. 9.00-17.00 på dag 1 og kl. 9.00-15.00 på dag 2
Modul 2: Den 25.-26. april 2024 kl. 9.00-17.00 på dag 1 og kl. 9.00-15.00 på dag 2
Modul 3: Den 6.-7. maj 2024 kl. 9.00-17.00 på dag 1 og kl. 9.00-15.00 på dag 2

Hold 3: - fysisk fremmøde foregår ved Gl. Brydegaard i Haarby på Fyn.
Den 10.-11. oktober 2024. Kl. 9.00-17.00 på dag 1 og kl. 9.00-15.00 på dag 2
Den 31.oktober-1. november 2024. Kl. 9.00-17.00 på dag 1 og kl. 9.00-15.00 på dag 2
Den 21.-22. november 2024. Kl. 9.00-17.00 på dag 1 og kl. 9.00-15.00 på dag 2

Inkl. middag om aftenen og overnatning i enkeltværelse mellem dagene på alle 3 moduler.

Der er plads til max 25 deltagere på holdet.
Pris
Tilmelding
Tilmeld dig via www.seminarer.dk eller kontakt os på telefon 66 15 90 43.

Pris
I alt 24.486 kr. ekskl. moms. for alle 3 moduler.

Der er morgenmad, frokost, eftermiddagskage/kaffe, middag og overnatning i enkeltværelse med i prisen på alle 3 moduler.

Certificering
Deltagere, der har gennemført og deltaget aktivt på uddannelsen samt løst de stillede opgaver, modtager et certifikat fra Seminarer.dk, der dokumenterer gennemførelse af forløbet.

FAQ om regenerativ ledelse

Hvad er regenerativ ledelse?

Regenerativ ledelse er en holistisk ledelsesfilosofi og -praksis baseret på naturens intelligens. Det er en måde at lede på, som vinder stærkt frem i takt med, at verden bliver mere kompleks, og at vi gennemlever store kriser i forhold til både miljøet og hinandens ressourcer.

Hvad betyder indre og ydre bæredygtighed?

I regenerativ ledelse arbejdes både med indersiden og ydersiden af bæredygtighed. Indersiden forstået som den kultur, ledere og medarbejdere skaber i dagligdagen og ydersiden som relationen til samarbejdspartnere, pårørende, lokalsamfundet, vores klima og miljø. Den ydre og indre bæredygtighed hænger sammen og påvirker hinanden konstant, da vi lever i en verden, hvor alt er systemisk forbundet og gensidigt afhængig af hinanden.