Af Tina Lildal-Granås, jurist og udviklingskonsulent i 3F-A, Master i projektledelse og procesforbedring (MPF), RUC og medforfatter til bogen ”Robust organisationsforandring. Design og implementering i orkanens øje” (2016), SamfundslitteraturBoganmeldelse af ”Den nye syntese for offentlig værdiskabelse i det 21. århundrede” (2017), Dansk Psykologisk Forlag. Skrevet af Jocelyne Bourgon i samarbejde med Kristian Dahl.
Se også relevant kursus: Ledelse i paradokser
Jeg har set frem til tygge denne mursten af en bog igennem og som praktiker er det med forventning om at blive præsenteret for et brugbart og praktisk anvendeligt redskab til min faciliterings-værktøjskasse.
Allerede bagsideteksten afslører bogens høje ambitionsniveau: at ”tilbyde en solid og direkte anvendelig ramme, som offentlige medarbejdere, ledere og politikere kan bruge til at finde nye måder at skabe offentlige resultater af højere værdi med lavere samlede omkostninger for samfundet” – altså en faciliterende ramme at navigere i og stille spørgsmål ud fra i søgen efter svar på bogens centrale spørgsmål:
”Hvad skal vi gøre for at forberede de offentlige myndigheder på at imødegå udfordringerne med at tjene almenvellet i det 21. århundrede? Hvad kræver det at få løst nogle af de sværeste og mest komplekse problemer i vores tid på en fredelig måde?
Bogen hviler på en grundpræmis om, at den offentlige sektor står overfor stadigt højere forventninger og krav fra både politikere og borgere og at vi samtidig lever i en tid med færre ressourcer og øget kompleksitet og uforudsigelighed. Der er derfor en anledning til at tænke nyt og give bogens målgruppe – de mennesker, der er villige til at tjene almenvellet og den kollektive interesse – et opdateret landkort, der åbner op for nye perspektiver, problemdefinitioner, et større handlingsrum med flere (og nye) samarbejdsflader, som er meningsfuld i den virkelighed, vi har i dag. Det landkort er Den Nye Syntese (NS) et solidt bud på.
Den nye syntese er ikke en ny model
Efter min opfattelse er det glædeligt, at NS ikke er en ny model, hvis ambition er at erstatte andre teoretiske modeller. NS kommer i mål med at bygge bro og integrere de blivende værdier, erfaringer og praksis, som er opbygget gennem generationer med de nyere fokusområder, som offentlige myndigheder må mestre og arbejde parallelt og balanceret med:
Compliance: ”Styr på tingene”
Performance: ”Skab mere for mindre”
Emergens: ”Innovation af velfærd sammen med andre” og
Resiliens: ”Samfundsmæssig modstandskraft og robusthed”
NS udkrystalliserer dermed en bevægelse i de offentlige myndigheders rolle fra at levere service til borgerne til at skabe værdi sammen med borgerne. En bevægelse, der stiller store krav til offentlige myndigheder, fx om at være på forkant ved at spotte megatrends og tegn på nye mønstre i praksis, dyrke fremtidsforskning, at indsamle data og ”vide, hvad vi ved” i realtid, at arbejde tættere sammen på tværs af myndighedsområder og med borgere, interessenter og aktører i samskabelsesprocesser, at eksperimentere med nye praksisser, at evaluere løbende, igangsætte skalerbare pilotprojekter og hele tiden have øje for både de offentlige og civile resultater, så der skabes offentlige resultater af højere samfundsmæssig værdi.
Se også relevant kursus: Robuste skrøbelige ledere skaber bedre resultater
Fokusområderne er grundigt uddybet gennem tre konkrete cases og kapitlerne om de refleksioner, der fandt sted ved rundbordssamtalerne i det internationale forskningsprojekt, hvor NS er udviklet af Jocelyne Bourgon. I bogens epilog undersøger Kristian Dahl relevansen af NS i dansk kontekst. Epilogen er bygget op omkring de fire fokusområder og peger – ikke overraskende – på, at vi i Danmark har masser af eksempler på arbejdet med compliance og performance og at der er potentiale i at arbejde målrettet med og integrere områderne emergens og resiliens.
Gennem læsning af bogen bliver jeg særligt nysgerrig på, hvad NS kræver af mind-set og kompetencer hos medarbejdere, ledere og politikere, når organisationen som helhed skal mestre de 4 fokusområder, der i deres essens har indbygget modsatrettede kræfter. Hvordan kan der skabes et miljø, hvor NS kan spire og blomstre ind i en hverdagspraksis? Hvordan skabes og vedligeholdes det refleksive rum og levende dialoger, som er en forudsætning for vedblivende at stille skarpt på udfordringer og løsningsmuligheder?
Som praktiker i fagbevægelsen bliver jeg også naturligt optaget af fokusområdet emergens og de dilemmaer og muligheder, der vil folde sig ud i samskabelsesprocesserne med borgere og andre aktører. Mit blik er naturligvis primært rettet mod beskæftigelsesområdet og jeg bliver nysgerrig på: Hvordan andre aktører, fx a-kasser og fagforeninger kan træde endnu mere ind i rollen som aktive medspillere? Jeg er også optaget af værdier, etik og processer af inklusion og eksklusion, dilemmaer, konflikter, magt, spændinger, potentialer og synergier, der kan komme i spil i disse nye samarbejdsflader. Hvordan balanceres de interesser, der er i spil? På hvilke værdisæt og etisk fundament diskuteres og træffes valg om, hvad der er mest værdifuldt for almenvellet og samfundet som helhed? Hvilke stemmer bliver inddraget og hvordan sikres et værdigt rum og stemme – også til dem, der står uden for arbejdsmarkedet? Hvordan sikres et fredeligt udviklingsspor og et tempo, der balancerer stabilitet og forandring? Og hvordan håndteres de konflikter, som kan opstå undervejs, når gamle praksisser udfordres gennem konkrete eksperimenter og nye praksisser? Det er spørgsmål, der – blandt mange andre – må besvares i praksis.
For mig at se er bogen ikke kun relevant for målgruppen, men også for den bredere kreds af aktører og borgere, som deler de offentlige ansattes interesse i at tjene almenvellet og som gerne vil bidrage til et bedre samfund. NS er et spændende fundament for videreudvikling, som rækker ud over det forudsigelige.
God læselyst!
