Hvad er Forråelse?

Forråelse kan beskrives som en proces, hvor en person gradvist mister sin følsomhed eller medfølelse over for bestemte emner, situationer eller personer. Denne udvikling kan føre til en nedsat evne til at genkende eller føle empati for andres lidelse eller smerte. Ofte sker det som en reaktion på gentagne eksponeringer for stærkt følelsesladede eller traumatisk oplevelser, hvilket fører til en form for emotionel døvhed eller afstumpethed.

Historien og baggrunden for termen

Ordet “forråelse” har rødder i det danske sprog, men konceptet er universelt og kan findes i mange kulturer gennem historien. Processen med at blive forrået er ikke et nyt fænomen. Det kan spores tilbage til antikken, hvor soldater i krig blev eksponeret for gentagne traumer og udviklede en form for følelsesmæssig afstandtagen til vold og død.

Men det var i det 20. århundrede, især efter de to verdenskrige, at forståelsen og studiet af forråelse virkelig tog fart. Mange soldater vendte hjem med dybtgående psykologiske sår, og behovet for at forstå og adressere dette blev presserende. Det var i denne periode, at termen begyndte at blive brugt mere bredt for at beskrive ikke kun krigstraumer, men også de effekter, gentagen eksponering for vold, nød eller lidelse kunne have på enhver person.

Et centralt værk om emnet er Dr. Robert Jay Lifton’s “Death in Life: Survivors of Hiroshima”. Lifton dykker dybt ned i de følelsesmæssige og psykologiske virkninger af at overleve atomangrebet i Hiroshima og bruger dette som et springbræt til at diskutere forråelse og dets konsekvenser(1).

Årsager til Forråelse i professionelle miljøer

Forråelse i professionelle miljøer sker ofte som en konsekvens af gentagen eksponering for stressende eller traumatisk oplevelser. For eksempel:

• Manglende ressourcer: At arbejde under konstant pres uden tilstrækkelige ressourcer kan føre til frustration og udbrændthed.
• Gentagne traumatiske oplevelser: Fagfolk, som ofte støder på vold, død eller alvorlig lidelse, kan med tiden finde det sværere at reagere følelsesmæssigt.
• Høj arbejdsbelastning: Lange arbejdstimer uden pauser eller fritid kan dræne en persons følelsesmæssige energi.

Arbejdsmiljø og dets effekt

Det miljø, man arbejder i, spiller en central rolle i udviklingen af forråelse:

• Organisationskultur: Et miljø, hvor følelsesmæssige reaktioner undertrykkes eller ses ned på, kan accelerere forråelsesprocessen.
• Manglende støtte: Hvis fagfolk ikke føler sig støttet af deres ledelse eller kolleger, kan de blive mere isoleret og modtagelige for forråelse.
• Hyppige forandringer: Konstante ændringer i arbejdsrutiner eller -procedurer uden klar kommunikation kan forøge stress og risikoen for forråelse.

Interaktion med borgere og dets indflydelse

Interaktionen mellem fagfolk og de personer, de betjener, er en af de primære kilder til forråelse:

• Konflikter og udfordringer: At skulle håndtere vanskelige eller aggressive borgere regelmæssigt kan tære på ens følelsesmæssige reserver.
• Emotionel distancering: For at beskytte sig selv kan fagfolk begynde at skabe en følelsesmæssig afstand til dem, de arbejder med, hvilket kan føre til nedsat empati.
• Gentagen eksponering for nød: At konstant se borgere i nød eller lidelse uden at kunne tilbyde tilstrækkelig hjælp kan føre til en form for hjælpeløshed, der kan accelerere forråelse.

At forstå de forskellige faktorer, der bidrager til forråelse, er nøglen til at adressere og forhindre det. Dr. Christina Maslach’s banebrydende arbejde om udbrændthed giver dyb indsigt i dette emne, idet hun identificerer forskellige dimensioner af udbrændthed, som overlapper med og kan bidrage til forråelse(2).

Se også vores artikel: Omsorgstræthed – Det kræver sit menneske at arbejde med mennesker

Tegn og symptomer på Forråelse

Hvordan identificerer man forråelse i sig selv og andre?

Forråelse kan manifestere sig på mange måder, men der er nogle almindelige tegn, der kan hjælpe en person med at identificere, om de eller en kollega oplever det. Selvom nogle af symptomerne kan overlappe med andre tilstande som udbrændthed eller depression, er det kombinationen af flere tegn i en bestemt kontekst, der ofte peger mod forråelse.

Fysiske tegn:

• Udmattelse: En konstant følelse af træthed og mangel på energi, selv efter hvile.
• Søvnforstyrrelser: Problemer med at falde i søvn, hyppige opvågninger midt om natten, eller mareridt relateret til arbejde.
• Hyppige sygdomme: Forøget modtagelighed for forkølelse, influenza eller andre sygdomme på grund af et svækket immunforsvar.

Mentale tegn:

• Nedsat koncentration: Svært ved at fokusere eller huske detaljer.
• Kynisme: En stigende følelse af, at arbejdet er meningsløst, eller at borgerens problemer er uoverstigelige.
• Følelse af isolation: En følelse af, at ingen forstår eller værdsætter ens arbejde.

Følelsesmæssige tegn:

• Afstumpethed: En mangel på reaktion eller empati over for andres lidelse eller behov.
• Frustration: En voksende følelse af hjælpeløshed eller vrede over situationer på arbejdspladsen.
• Skyld: En følelse af utilstrækkelighed, især hvis man ikke kan hjælpe dem, man arbejder med, så meget som man ønsker.

Erkendelse af disse tegn og symptomer er et kritisk skridt i retning af at adressere forråelse og søge den nødvendige støtte. Dr. Judith Herman’s værk “Trauma and Recovery” dykker dybt ned i, hvordan gentagen eksponering for traumatiske begivenheder kan påvirke en person fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, hvilket giver værdifulde indsigter i forståelsen af forråelse(3).

Effekten af Forråelse på arbejdspladsen

Forholdet mellem kolleger

Forråelse kan skabe en række problemer i interpersonelle relationer på arbejdspladsen. Medarbejdere, der oplever forråelse, kan:

• Trække sig tilbage: De kan blive mindre interaktive og undgå socialt samvær med kolleger.
• Blive mindre samarbejdsvillige: En manglende interesse eller bekymring for andres behov kan gøre det sværere at arbejde sammen om fælles mål.
• Reagere med kort lunte: Hurtig irritation eller vrede over små udfordringer kan forringe teamdynamikken.

Borgerforhold og servicekvalitet

Forråelse kan også påvirke kvaliteten af de tjenester, en professionel yder:

• Reduktion i empati: En fagperson, der er blevet forrået, kan have svært ved at forstå eller reagere på borgerens følelser eller bekymringer.
• Nedsat effektivitet: Manglende koncentration og fokus kan resultere i oversete detaljer eller fejl.
• Afvikling af relationer: En forrået medarbejder kan undgå langvarige relationer med borgere, da de kan finde det for følelsesmæssigt udmattende.

Organisatoriske konsekvenser

Forråelse kan også have vidtrækkende effekter på en hel organisation:

• Høj personaleomsætning: Medarbejdere, der oplever forråelse, kan vælge at forlade organisationen for at søge mere støttende eller mindre stressende miljøer.
• Øget sygefravær: Som tidligere nævnt kan forråelse føre til fysiske sundhedsproblemer, hvilket kan resultere i mere sygefravær.
• Tab af tillid: Hvis borgeren føler, at de ikke modtager den nødvendige støtte eller omsorg, kan det skade organisationens omdømme og tillid.

Det er tydeligt, at forråelse ikke kun påvirker den enkelte medarbejder, men kan have dybtgående konsekvenser for hele organisationen. Dr. Ron Epstein’s forskning om empati og kommunikation i sundhedsvæsenet fremhæver vigtigheden af at opretholde en empatisk forbindelse, ikke kun for borgerens oplevelse, men også for sundhedsudbyderens velbefindende og organisationens overordnede effektivitet(4).

Forebyggelse og håndtering af Forråelse