Dette er 3. og sidste del af en artikelserie om psykologisk tryghed med ledelsesrådgiver Christian Ørsted. Du finder del 1 her og del 2 her.
Den 6. marts 2020 holdt Statsminister, Mette Frederiksen, det første pressemøde om corona-situationen. Det lille virus havde med foruroligende fart spredt sig på tværs af landegrænser og satte nu også sig selv på dagsordenen i Danmark. Kun fem dage senere – den 11. marts – meddelte regeringen, at landet skulle lukkes ned.
Siden har corona ad flere omgange vendt hverdagen, som vi kender den, på hovedet – såvel i privatlivet som i arbejdslivet. I forbindelse med sidstnævnte har pandemien, ifølge ledelsesrådgiver Christian Ørsted, i høj grad vist, hvad der sker, når der ikke er psykologisk tryghed på arbejdspladsen og/eller i arbejdsteamet.
”Det har været en øjenåbner for mange af os, for vi er blevet opmærksomme på noget af alt det, vi normalt tager for givet, f.eks. nemt at kunne aflæse hinanden eller tage en uformel samtale i løbet af arbejdsdagen, fordi vi befinder os på samme kontor. Vi har skullet gøre en ekstra indsats for at få den slags til at ske. Det er der nogle, som har været rigtig dygtige til, og vi har set, at folk er rykket sammen og i fællesskab har fundet løsninger. Det har dog også været tydeligt, at der har været opgaver, som har været vanskeligere at løse på afstand, ligesom vi har kunnet se, at det for nogle også har været svært at få afklaring på bl.a. rammerne for en opgave eller deres deltagelse.”
For nogle af dem, der undervejs skiftede arbejdspladsen ud med hjemmekontor, viste dagligdagen sig at komme til at hænge langt bedre sammen end før. Der opstod ganske enkelt en anden fleksibilitet, og den har nogle medarbejdere valgt at holde fast i ved at have et par ugentlige hjemmearbejdsdage, ligesom nogle virksomheder og organisationer har taget skridtet fuldt ud og nu satser på distanceledelse.
Det stiller nogle skærpede krav til skabelsen og opretholdelsen af psykologisk tryghed.
”Vi har set meget, der peger på, at kontorarbejdere, som arbejder hjemmefra, er mere produktive. Til gengæld har vi også opdaget, at det er dem, der arbejder på distancen, som står bagerst i køen til lønforhøjelser, forfremmelser og de spændende opgaver. Så det bliver en vigtig ledelsesopgave at se på, hvordan vi sikrer, at vi stadig er tæt på hinanden, selvom vi arbejder et sted med fleksibilitet og distancearbejde, ligesom det bliver vigtigt at kunne tale om de forskelle og mulige følelser af ulighed, som kan opstå på baggrund af de nye rammer for arbejdet.”
Selvom det i høj grad er en ledelsesopgave, understreger Christian Ørsted også, at ledelsen ikke kan træffe beslutningerne og finde løsningerne alene. Alle skal involveres, fordi enhver kan have en viden, som er nødvendig for at finde frem til de rette løsninger – og psykologisk tryghed er en forudsætning for, at vi kan tale om de rigtige ting, når den dialog bliver taget.
Deltag på vores uddannelse om psykologisk tryghed med Christian Ørsted som underviser
Vi har brug for psykologisk tryghed – ikke for at være enige
I den første faste af corona-pandemien oplevede vi i høj grad, at der var en fælles forståelse og opbakning til, hvilken vej vi skulle. Som tiden er gået, er der dog opstået en lang række sideveje – der er pludselig mange svar på de samme spørgsmål, og de forskellige holdninger synes at være blevet tegnet hårdere og hårdere op.
”Corona blev og er fortsat et politisk emne, og med tiden er der opstået en splittelse og en polarisering, som også berører os, når vi skal arbejde sammen med andre”, siger Christian Ørsted og fortsætter:
”Det kommer til at handle om, hvilke intentioner vi tillægger andre. Der er f.eks. nogle, som bliver tillagt at ville bestemme over andre. Der er dem, som bliver tillagt at være meget ængstelige, og der er dem, som bliver opfattet som dumme, fordi de enten lader sig vaccinere eller ikke lader sig vaccinere. Alle de forskellige opfattelser har betydning for samarbejdet, men de kan være meget svære at tale om. Graden af psykologisk tryghed viser sig bl.a. ved, hvordan vi forholder os til mennesker, som tænker anderledes end os selv. For arbejdsfællesskabet betyder det, at der pludselig er en ekstra opgave for alle: Hvordan får vi det til at fungere trods forskellige holdninger? Det kommer til at handle om identitet, om intentioner og forskellige opfattelser af situationen. Og det er præcis dét, vi har brug for psykologisk tryghed til at håndtere. Vi har faktisk ikke brug for at være enige, men vi har brug for at have et fællesskab, hvor vi kan finde ud af tingene med mennesker, som ikke er som os selv.”
Christian Ørsted mener, at den opgave er blevet og fortsat bliver kompliceret af, at mange af os forventer, at corona-pandemien nu er et overstået kapitel. Det kan påvirke vores oplevelse af, hvorvidt der er et behov for at lære, hvordan vi møder hinanden og arbejder godt sammen på trods af forskellige holdninger til corona-håndteringen.
”Selv hvis corona på et tidspunkt er helt ovre, og vi aldrig hører om sygdommen igen, vil der stadig kunne være nogle af os, som er i konflikt med andre på grund af corona og de sider, vi i den forbindelse har set af hinanden. Så det stiller ekstra krav til vores evne til at arbejde sammen med dem, som ikke er som os selv, og vi er nødt til at lære, hvordan vi på en ordentlig måde tager de konflikter, der kan opstå.”
I Christian Ørsteds optik er det i det hele taget en farlig tanke at tro, at noget bliver overstået, og vi derfor ikke behøver lære af den givne situation. Verden er usikker og kompleks, og derfor vil der ofte opstå en anden situation, som vender op og ned på tingene, som vi kender dem.
”Derfor synes jeg, det er bedre at fokusere på, hvordan vi opbygger psykologisk tryghed med hinanden, så vi kan klare det, der kommer – uanset hvad det måtte være. Jeg tror også, vi finder meget af vores mening med vores arbejdsliv i, at vi kan klare de problemer, der er – ikke i at der slet ikke er nogen problemer. Konsekvensen af at læne sig tilbage og ikke ville lære noget, fordi en situation måske snart er overstået, er, at det hele starter forfra hver gang. Ved enhver krise eller forandret situation starter den samme cyklus af usikkerhed, pres, polarisering, isolation, ensomhed, distance, afmagt o.l.”, pointerer Christian Ørsted og slutter af med at sige:
”Den gode nyhed er, at det ikke behøver være sådan. Vi kan bruge de vanskelige situationer til at gøre vores arbejdsfællesskaber stærkere ved at blive bedre til at støtte hinanden i, hvordan vi kommer igennem det svære – ikke bare ved at samle hinanden op, men også ved at klare opgaverne godt og kunne klare mere. Og det handler om psykologisk tryghed. Tiden er kommet til at kigge mere udad og forstå, at vi ikke kan løse de problemer, vi står med i en kompleks og omskiftelig verden, alene. Vi kan kun løse dem igennem vores evne til at samarbejde.”
Deltag på vores uddannelse om psykologisk tryghed med Christian Ørsted som underviser.
Vil du læse endnu mere om psykologisk tryghed?
Læs om hvad, hvorfor og hvordan i vores artikel: Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er den vigtig?
