Vores underviser, Anne Dorthe Hasholt, gennemgår her i kort form, hvad kognitiv adfærdsterapi går ud på. Kognitiv adfærdsterapi er en psykoterapeutisk hovedretning, der ofte betegnes som en rationel form for psykoterapi, og den er blåstemplet i lægeverdenen som en metode, man gerne henviser til, når folk har brug for behandling.
Se også relevant uddannelse: Kognitiv terapi og metode
I rigtig mange fag, hvor man arbejder med mennesker i proces – det være sig som sundhedsplejerske, pædagog, lærer eller psykolog – er kognitiv adfærdsterapi toneangivende.
Det skyldes blandt andet, at man helt tilbage fra 1960’erne, hvor det startede, har sørget for, at evidensen var på plads. Det væsentligste er, at det er en praktisk metode, en teori og en tankegang til menneskelig proces, som giver nogle fantastisk gode resultater.
Kognitiv adfærdsterapi indebærer, at vi konstant tænker inden for det, der bliver kaldt den kognitive grundmodel, hvor vi arbejder ud fra, at tanker påvirker følelser, som påvirker vores krop, som påvirker vores adfærd, og at tanker, følelser, krop og adfærd hænger sammen i et evigt dynamisk forhold. Man siger inden for kognitiv tilgang, at du ikke ser verden, som den er. Du ser verden, som du er.
Alt, hvad vi reagerer på, er en udlægning af de stimuli, vi får. Gennem hjernestammen modtager vi hvert sekund millioner af sanseindtryk, og det er det tætteste, vi kommer på et objektivt møde med verden, for så snart vi kommer forbi hjernestammen, er alt, hvad vi modtager af stimuli, genstand for en subjektiv udlægning.
Hjernens affektsystemer
I kognitiv terapi arbejder vi ud fra forskning i hjernens affektsystemer. Vi har et trusselssystem, som vi kalder det røde system. Vi har det blå system, som vi kalder drivet, og vi har trygheds- og tilknytningssystemet, som kaldes det grønne system.
Det er vanvittig vigtigt at have kendskab til og at kunne navigere inden for disse systemer. Hvis trusselssystemet er aktiveret, som det bliver under pres, når vi er kede af det eller vrede, så udløses der adrenalin og kortisol, som gør, at hjernen lukker ned, og vi reagerer mere instinktivt. Det betyder, at de lag i hjernen, som er højere, og som vi gerne vil have fat i, når vi skal udvikle os i bevidsthed, bliver sat ud af spillet.
Metoderne i kognitiv adfærdsterapi er lavet, så de beroliger det røde system og aktiverer det grønne. Dermed lukkes der op for de højere lag i hjernen, hvor fornuften sidder, for frontallapperne, hvor bevidstheden sidder.
Arbejder med nutiden
Et andet vigtigt princip inden for kognitiv terapi er, at indsigt ikke er lig med færdighed. At vide, at vi har et personligt problem, er ikke det samme, som at vi ved, hvordan vi skal gøre det anderledes. Det, der for alvor ændrer menneskehjerner og højner vores funktionsniveau, er ikke indsigten alene. Den skal være en forberedelse til at ændre adfærdsmønstre, for det der ændrer hjerner er nye erfaringer.
Derfor er det også en terapeutisk retning, som arbejder med nutid. Det betyder ikke, at fortid er tabu – mange har brug for at tale deres fortid igennem – men vi bruger fortiden til at forstå nutidens tanke- og handlemønstre. Indsigten bruges til at forberede nye erfaringer, hvor vi styrker mere opdaterede tankegange, som fører til, at man kan handle på en anden måde.
Se også relevant uddannelse: Kognitiv terapi og metode
(Artiklen er baseret på det oplæg, som Anne Dorthe Hasholt holdt den 4.12.2018 – oplægget kan ses og høres på Seminarer.dk’s Facebook-side under videoer. Bemærk, at det først begynder efter cirka 31 minutter)
