Kropsorienteret traumebehandling: “Kroppen skal hjem til sig selv igen” - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Kropsorienteret traumebehandling: “Kroppen skal hjem til sig selv igen”

Læs her vores interview med oplevelsesorienteret terapeut og SE-practitioner Inge Svane, hvor hun fortæller om kropsfokuseret behandling af chok og traumer.

Af Nana Rafn
traume

“I’m not only what happened to me. I’m also what I choose to become.”

Sætningen ovenfor følger Inge Svane i hendes liv og arbejde.

Hun er uddannet pædagog, men har siden taget en uddannelse til oplevelsesorienteret terapeut. I forbindelse med sit arbejde på et familiecenter blev hun interesseret i metoden Somatic Experiencing (SE), og i 2013 føjede hun derfor også en titel som SE-terapeut til sit CV.

Hun fornemmede, at SE-terapien ville kunne gøre en stor forskel for andre mennesker, men det stod også hurtigt klart for hende, at den kunne hjælpe hende.

Jeg begyndte at arbejde en hel del med mig selv – udover det jeg allerede havde gjort – og så begyndte min krop faktisk at give slip på det, der havde fyldt igennem mange år. Det var som om, at der havde manglet noget i forhold til at få bearbejdet de traumer, jeg havde med mig, og det ”missing link” dukkede op med SE-terapien”, fortæller Inge Svane og siger videre:

Jeg har traumer med fra, da jeg blev født og har så egentlig fået traumer op igennem mit liv. Jeg er vokset op i det, der hedder en dysfunktionel familie, hvor begge mine forældre havde psykiske lidelser, og så var der også nogle fysiske lidelser hos min mor. Min mor var desuden opdraget i den indremissionske tro. Den kan siges at findes i to former, og i den ene af dem opfatter man det f.eks. som en straf for noget, hvis man bliver syg. Det var den form af troen, som min mor var opvokset med, og her ser man også på kvinden som en, der bare skal føde børn, men ikke nyde noget. Så hun havde mange “tunge ting” med sig fra sin opvækst.

Inge Svane lægger ikke skjul på, at der har været mange svære og voldsomme oplevelser i løbet af hendes liv. For hende er det dog vigtigt at understrege, at traumer også kan bidrage med noget godt.

Jeg synes, at vi som mennesker skal tænke traumer som en livsvisdom og ikke som en livsdom. Vi kan vælge at sige: “Det er synd for mig”, men vi kan også vælge at sige: “Var jeg blevet det menneske, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde været igennem de ting?”. Og der er mit eget svar i hvert fald ”Nej”. Jeg ville f.eks. ikke have haft den viden om traumer, som jeg har såvel personligt som fagligt, og have kunnet give den videre. De voldsomme oplevelser har også gjort, at jeg er meget stærkere end andre, som ikke nødvendigvis har oplevet lignende ting, fordi mit nervesystem har lært at komme igennem meget svære situationer. For mig handler det om at sige ”Hvad er der sket med dig?” i stedet for ”Hvad er der galt med dig?” og så koble det skete sammen med nuet og se på, hvordan oplevelserne kan bruges konstruktivt.”

Se relevant uddannelse: Miniuddannelse i traumebehandling med fokus på kroppen

Før og efter traumet

Når Inge Svane tidligere har spurgt sine klienter “Hvad er der sket med dig?”, har tilgangen især været kognitiv. Siden hun er blevet uddannet SE-terapeut er de lange samtaler med mange detaljer dog gledet i baggrunden til fordel for SE-behandling.

Denne behandlingsform fokuserer på kroppen og de sansninger, der opstår i den. Gennem samtaler, bevægelser og berøring arbejdes der med at forløse chok- eller traumeenergi, som har sat sig i kroppen.

Bag denne behandling ligger en grundtanke om, at kroppen husker. For selvom vi nu lever i en moderne verden med vores ”moderne” hjerner, som f.eks. kan analysere og reflektere, gemmer der sig stadig en ”urhjerne” i os – den såkaldte reptilhjerne, som kan siges at være den allerførste udgave af hjernen, vi mennesker udviklede.

Denne reptilhjerne kontrollerer nogle livsvigtige funktioner via det autonome nervesystem, og det er bl.a. herigennem, at vi sanser, om der er fare på færde. Når vi opfatter en situation som farlig, udløses der stress i vores kroppe, og denne stress bliver husket af hjernen og af hele nervesystemet.

Det, der bl.a. adskiller SE-metoden fra den kognitive metode, er, at der bliver taget udgangspunkt i reptilhjernen i stedet for den kognitive del af hjernen. Med SE handler det om kropslige sansninger. Så det er ikke fordi, at den kognitive del af hjernen ikke er en del af behandlingen – det er bare ikke den, der er central. I kognitiv terapi er der ofte også tendens til, at vi taler om detaljer i de givne oplevelser. For flere af mine klienter har det ofte været re-traumatiserende at skulle gå i detaljer, fordi de så skal tale om noget, der har været så forfærdeligt for dem, uden at de nødvendigvis har fået hjælp til at gøre kroppen tryg ved at tale om det. Der er kommet nogle sansninger op i dem, som har været voldsomme, og som kan re-traumatisere”, forklarer Inge Svane og uddyber:

Med denne metode tænker vi i “før og efter traumet” i stedet for at gå direkte til traumet. Vi leder efter ressourcer, som var til stede hhv. før og efter den oplevelse, der overvældede den givne person. Derfor er det slet ikke sikkert, at vi kommer ind til det, der hedder traumevortex – altså selve den ubehagelige oplevelse. Det rører vi egentlig ikke ved, medmindre der er en kapacitet i personens nervesystem til at kunne nærme sig traumet. Når vi arbejder med “før og efter traumet”, begynder selve traumet at forløse sig, uden at det er nødvendigt at kende en masser detaljer om den traumatiserende oplevelse. I stedet for at gå i detaljer med oplevelsen, går vi mere i detaljer med det, som personen manglede i den oplevelse, og så bruger vi forestillingsevnen til at hjælpe nervesystemet til at forløse den fastlåste energi, der er i kroppen.

Når vi bliver for kognitive og taler meget om det skete, mister vi ofte kontakten til kroppen, fordi vi ikke når at registrere, hvad der sker i den. Når en klient oplever, at der f.eks. kommer et billede frem på nethinden af den oplevelse, han eller hun har haft, og der begynder at komme nogle sansninger, så beder jeg som sagt ikke vedkommende gå i detaljer. I stedet beder jeg klienten om at fryse billedet, se på det på afstand og tænke på, hvad vedkommende godt kunne have ønsket havde været muligt i den situation, så oplevelsen kunne være undgået. I traumer har vi ofte oplevelsen af at være blevet forladt, så der kan det f.eks. være, at klienten gerne ville have haft en person til stede, som kunne støtte. Hvis vi ser på “efter-tidslinjen”, kan det f.eks. handle om at spørge klienten, hvornår han eller hun følte sig mere sikker, efter at episoden var sket, og hvordan det føles i kroppen at tænke på det.”

Tryghed er altafgørende

Mange af os kender selv til eller har hørt om diverse kognitive behandlingsformer og har derfor en fornemmelse af, hvordan denne type behandling foregår. Men hvordan foregår det, når der arbejdes kropsterapeutisk?

Når en klient kommer til mig, fokuserer jeg som det første på at skabe tryghed for vedkommende, for den er altafgørende. Det betyder bl.a., at klienten får lov at gå rundt i mit rum og bare mærke sine fødder. Så klienten tager skoene af som det første, og så handler det bare om, at vedkommende skal orientere sig i rummet og mærke, hvordan fødderne har forbindelse til underlaget, og hvordan vedkommende har det i sig selv på dette tidspunkt. Det er vigtigt for mig, at klienten har så meget tryghed i sig som muligt, inden vi skal til at snakke lidt om det, som han eller hun er kommet for. Dernæst fortæller jeg vedkommende, at han eller hun ikke skal fortælle en masse detaljer om, hvad der er sket, fordi det kan belaste nervesystemet. Eftersom det handler om at lade nervesystemet arbejde, så sørger jeg også for, at der er plads til stilhed i behandlingerne. Det handler hele tiden om, hvad klienten mærker. Så klienten må gerne være stille, og jeg kan også sagtens finde på at være stille”, fortæller Inge Svane og fortsætter:

“I behandlingen har jeg fokus på klientens bevægelser, på øjnene – flakker blikket f.eks.? – og på kropsholdningen. Det kan f.eks. være, at klienten sidder og fortæller, og at armene så bevæger sig på en eller anden måde. Så kan jeg finde på at sige: “Prøv at lægge mærke til, hvad dine arme gør, og lad dem gøre det langsomt, og læg mærke til, hvad der sker i kroppen”. Når jeg spørger ind på den måde, bliver der plads til reptilhjernen og dermed også de kropslige reaktioner, som klienten måske slet ikke var bevidst om. De reaktioner er det, der kaldes fastlåst energi.

Jeg arbejder desuden med berøring. For at være sikker på, at klienten er tryg ved det, lægger jeg gerne ud med at tegne et menneske, og så beder jeg klienten om at vise, hvor jeg må røre ved vedkommende, og hvor jeg ikke må. Der er flere forskellige måder, jeg kan arbejde med berøring. Jeg kan f.eks. gå ind med direkte berøring omkring vejrtrækning, hvor jeg arbejder med kroppen som en beholder, dvs. at der er en forside, en bagside, højre, venstre, en top og en bund. Der kan f.eks. være berøring direkte på bagsiden af kroppen – det kan være, det er lænden, midt på ryggen eller oppe ved skuldrene. Det kan også være, at det er en klient, der har svært ved at mærke sine fødder. Så lægger jeg f.eks. min fod over på vedkommendes, så han eller hun kan mærke min fod og lægge mærke til, hvad det gør. Der kan også være klienter, som ikke vil berøres direkte, og hvor vi så kan arbejde med berøring gennem et tredje led, f.eks. en genstand.

Klienterne får desuden øvelser med hjem, så de selv kan forsøge at arbejde med berøring og bevægelse derhjemme.”

Grundet SE-terapiens fokus på kroppen, er det nærliggende at tænke, at behandlingsformen minder om Body SDS, men selvom de har fællestræk, er de ifølge Inge Svane dog også ganske forskellige.

Med Body SDS er der typisk mindre fokus på samtale end i SE-behandling. Desuden går Body SDS ofte lidt hårdere til værks, og jeg synes ikke nødvendigvis, det er det rette at gøre. Berøringerne kan være for kraftige, så de går ind og stresser bindevævet og kroppen i det hele taget. Så det er min personlige holdning, at behandlingen bliver for kraftig til at forløse traumer. Der er mange af øvelserne, der er de samme, så de to behandlingsformer kan være gode i kombination med hinanden, men jeg mener, at traumebehandling skal begynde mere nænsomt, end det er tilfældet i Body SDS, så nervesystemet af sig selv kan begynde at give sig, og så klienten kan få noget hjælp til de reaktioner, der så kan komme.”

Se relevant uddannelse: Miniuddannelse i traumebehandling med fokus på kroppen

Traumer igennem generationer

Når vi hører ordet “traume”, tænker vi ofte på meget voldsomme oplevelser, f.eks. trafikulykker eller overgreb. Inge Svane mener dog ikke, at svære oplevelser skal have en bestemt “størrelse” for at kunne være traumatiske.

Det kan være, vi som 3-årige er væltet på cyklen, uden at der har været nogen i nærheden til at hjælpe os, eller det kan være, at der sker et brud med en kæreste, eller at vi falder ned ad trappen. Et traume kan i princippet være en helt lille ting. Nervesystemet går i mange situationer i kamp-flugt-frys-tilstand, og hvis den energi ikke kommer ud af kroppen igen, går vi med fastlåst energi, som gør, at vi har et stresset nervesystem, selvom vi ikke er bevidste om det. I bund og grund handler det om, at der opstår en ubehagelig situation, som vi ikke har haft mulighed for at forberede os på, og som derfor kan virke voldsom og sætte sig som energi i kroppen. Det er derfor ikke selve oplevelsen, der bliver til et traume. Det er, hvordan vi håndterer det, når vi har været udsat for et traume. Traumet sidder i nervesystemet og ikke i selve oplevelsen. Vi kan godt have været udsat for en voldsom ulykke, uden at det bliver til et traume, fordi kroppen får lov at komme af med den energi, der opstod ved ulykken.

Min påstand er, at de personer, der kommer bedst igennem en svær oplevelse – f.eks. et trafikuheld – har haft kontakt til deres egen krop. Det vil sige, at de har lagt mærke til, hvad oplevelsen gør ved dem, og så har de givet nervesystemet plads til at få chokket ud af kroppen. De er bevidste om ikke at gå for hurtigt frem og har givet nervesystemet ro til at hele. Og så betyder det selvfølgelig også noget, hvad det er for et nervesystem, vi har, inden vi f.eks. bliver ramt af en trafikulykke. Går vi med en stresstilstand, er det sværere at komme gennem det traume, der opstår, fordi det vækker tidligere traumer.”

For Inge Svane er det også vigtigt at understrege, at traumer ikke altid er ens egne – de er altså ikke nødvendigvis oplevet direkte af én selv, men kan være generationelle.

I den forbindelse peger hun på, at traumer også fungerer på celleplan, og derfor kan være noget rent biologisk. Denne tankegang er ikke ny og er bl.a. udfoldet i studier, der så på det fysiske og mentale velvære hos mennesker, der havde oplevet 2. Verdenskrig, samt hos deres børn og børnebørn. Nyere forskning peger også på, at traumer kan sætte sig som en form for genetisk aftryk i den person, der har oplevet det, og derfor kan nedarves gennem generationer.

Dertil kommer, at traumer kan gives videre fra generation til generation gennem de sansninger, der sker, mens barnet endnu er i moderens mave.

Hvis moderen er stresset, meget ked af det, falder og slår sig eller lignende, kan fosteret sanse det. Her kan jeg f.eks. se på den ene af mine døtre. Inden jeg fik hende, mistede jeg et barn i 22. uge, og det var selvfølgelig en voldsomt traumatisk oplevelse for mig. Ca. 8 måneder senere blev jeg gravid igen, og her kom jeg til at “overføre” noget til hende – bl.a. min angst for at miste hende. Det har resulteret i, at hun faktisk har oplevet meget mere angst end mine andre børn, og hun har aldrig kunnet forstå, hvorfor hendes krop reagerede på situationer på en måde, der ikke umiddelbart gav mening. Hvis vi har været udsat for et traume som foster, har vi intet sprog for det, men det har kroppen. Derfor kan vi med SE-behandling også arbejde med denne type traumer, som klienten egentlig ikke har sprog for”, fortæller Inge Svane og siger afsluttende:

Uanset hvilken type traume, der er tale om, kan SE-behandlingen bidrage med, at kroppen kommer hjem til sig selv igen. Den er en nænsom og helhedstænkende måde at arbejde med de svære ting, der er sket i vores liv, og metoden kan bruges fra spæd til gammel.

Relevante arrangementer

Miniuddannelse i traumebehandling med fokus på kroppen
Miniuddannelse

Miniuddannelse i traumebehandling med fokus på kroppen

Jylland

Praksisnære redskaber til at forløse traumeenergi med inspiration i metoderne SOMA og Somatic Experiencing 

På denne udbytterige miniuddannelse bliver du undervist af psykoterapeut Inge Svane, som beriger dig med viden og kompetencer, du kan anvende i arbejdet med mennesker, der har oplevet traumer.

I løbet at uddannelsens 4 dage sætter hun bl.a. fokus på:

Hvad et traume er, herunder præsentation af forskellige typer traumer Det autonome nervesystem Vagusnervens betydning for beroligelsessystemet Hvilken betydning din tyngdekraft og åndedræt har i traumearbejde Berøring og bevægelse som tilgang Hvad du skal være særligt opmærksom på, når du anvender berøring/bevægelse Hvordan du undgår at lave retraumatisering
Læs mere
4-dages Grunduddannelse i Compassion Focused Therapy (CFT)
4-dags uddannelse

4-dages Grunduddannelse i Compassion Focused Therapy (CFT)

Fyn

Bliv beriget af psykolog, Anne Dorthe Hasholt, når hun, med skarp og inspirerende formidling, giver dig en grundig indføring i Compassion Focused Therapy (CFT) på denne 4-dages grunduddannelse. Med uddannelsen får du bl.a. indblik i hjernens tre affektsystemer og godt med træning i behandlingsmetoden, så du i din faglige praksis kan hjælpe mennesker til at opnå større indre ro, højere selvværd og generel øget livskvalitet.

Nyt hold klar til oktober 2021 og 2022. Tilmeld dig her på siden. 

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Chok og traumer hos børn
2-dages kursus

Chok og traumer hos børn

Jylland & Sjælland

Hjælp med at forløse chok og traumer hos børn, når du på dette 2-dages kursus lærer at arbejde ud fra en kropsligt orienteret tilgang med fokus på bevægelse, berøring og leg.

Underviser på kurset er Inge Svane, psykoterapeut og SE-practitioner, og hun sørger bl.a. for, at du lærer:

Om traumers betydning for hjernens udvikling samt forklaring om nervesystemets rutschebane Om betydningen af berøring i forhold til at skabe tryghed og ro i kroppen At kigge på barnets energiprofil frem for dets adfærdsprofil At anvende en række redskaber/øvelser til at arbejde med arousal-regulering At bruge bevægelse og berøring, så du kan hjælpe ekstroverte og højenergi-børn med at få kontakt til deres kropssansninger, -fornemmelser og -følelser

Kurset er målrettet arbejdet med børn i alderen 3-10 år.

Læs mere
Traumer og traumereaktioner
Kursus

Traumer og traumereaktioner

Jylland & Sjælland

I oktober og december byder vi inden for på dette kursus, som lærer dig om den traumebevidste tilgang (TBT) og bl.a. sætter dig i stand til at støtte borgere med traumereaktioner.

Du kommer i fagligt kompetent selskab med speciallæge i psykiatri Cæcilie Böck Buhmann, som sikrer, at du bl.a. tager fra kurset med:

Viden om traumers konsekvenser og typiske traumereaktioner, herunder posttraumatisk belastningsreaktion, dissociation, sorg og kompleks PTSD Viden om sammenhængen mellem traumereaktioner og andre psykiatriske problemer, herunder fokus på differentiering Kendskab til, hvordan typiske traumereaktioner kan påvirke et sygdomsforløb med anden psykisk sygdom som f.eks. skizofreni Viden om, hvordan du kan støtte borgere eller patienter med traumereaktioner, herunder håndtering af forøget alarmberedskab, dissociation og genoplevelser Forståelse af, hvordan TBT kan implementeres i praksis – i regionalt eller kommunalt regi
Læs mere