Interkulturelle spørgsmål skal være en del af kompetencerne hos jobkonsulenter. Nadia El-Gendi, cand. pæd. i antropologi, giver her gode råd til, hvordan man som jobkonsulent kan møde mennesker med en anden etnisk baggrund.

Forestil dig, at du sidder alene i en bus. En mand stiger på og går hen og tager sædet lige ved siden af dig. Det sætter gang i en masse tanker og følelser hos dig: Er han psykisk syg? Er han ude på noget? Måske skal du lige holde et ekstra øje med din taske. Eller måske er han ensom og har brug for at snakke.

Ved han ikke, at vi har en stiltiende aftale om, at man først sætter sig ved siden af en anden i det øjeblik, at der ikke er andre muligheder?

Nadia El-Gendi fortæller historien, fordi den tjener som et billede på noget af alt det, der sker, når vi mødes på tværs af kulturer.

At gætte de uskrevne regler er svært for en person med anden etnisk baggrund

“Manden i bussen gør jo noget andet, end vi forventer, og noget der strider mod uskrevne regler. Og kvinden begynder at tolke på baggrund af det, hun har lært gennem sit liv. Hun spørger ikke. I stedet begynder hun at gætte,” siger Nadia El-Gendi, som selv har to kulturer i sig. Hun er halvt dansk og halvt egypter. Og så er hun selvstændig konsulent med speciale i interkulturel kommunikation og kulturmøder.

De samme mekanismer, som kom i spil i bussen, gør sig gældende i mødet på jobcenteret mellem en dansk jobkonsulent og en ledig med anden etnisk baggrund.

“Hvis en syrisk kvinde kommer ind og gør noget andet, end vi forventer, begynder vi at tolke på, at det er nok også fordi, manden bestemmer. Eller det er nok fordi, hun ikke vil arbejde. Eller hun bruger nok sygdom som en undskyldning. Alle disse antagelser er den største og farligste barriere, når vi taler kulturmøder”, mener Nadia El-Gendi.

Hun nævner et konkret tilfælde, hvor en dansk kommune undlod at tilbyde kvinder med muslimsk baggrund praktikker, som betød, at de ville komme i kontakt med svinekød. Først da en konsulent udefra stillede spørgsmålstegn ved det, blev kvinderne spurgt direkte og ingen af dem havde problemer med at røre svinekød, så længe de ikke skulle spise det.

Nadia El-Gendi mener, at noget tilsvarende gør sig gældende på et mere generelt plan, hvor der er for mange antagelser om, at kvinder med anden etnisk baggrund enten ikke har lyst til at arbejde, eller at deres mænd ikke vil have det, eller at de syge, eller at de hellere vil være hjemme hos deres børn. Derfor får kvinderne ikke tilbudt den samme virksomhedsrettede indsats, som deres mænd gør.

Vi skal blive bedre til at stille opklarende spørgsmål, så vi kan få belyst sagen fra borgerens side, mener Nadia El-Gendi.

Interkulturelle udfordringer: Vi spiller 500 – de 31

Hun bruger et meget sigende billede om kulturforskellene, som de udspiller sig på jobcentrene: Danskerne spiller kortspillet 500, og folk fra andre kulturer spiller 31. Alle spiller kort, men de er hver især ikke opmærksomme på, at de andre spillet et andet spil med andre spilleregler:

“Dem med anden etnisk baggrund kommer ind i et rum, hvor vi spiller 500, og så gør de det bedste, de kan ud fra 31. De smider det bedste kort, de har på hånden og siger: “Tag den!” Og vi sidder og kan faktisk ikke rigtig forstå, hvad de mener, så vi siger: “Nej, det kort kan du ikke bruge her”. Hvis vi havde øje for, at der var gang i to forskellige kortspil, havde vi jo sagt det til dem. Men det gør vi ikke, og så kommer de ugen efter og smider det selvsamme kort, selv om vi har sagt, at det ikke duede. Vi tager for givet, at vi alle spiller 500. Kunsten er at vide, at de spiller et andet spil og vide hvor forskellene ligger”, siger Nadia El-Gendi.

Hvil dig rask vs. træn dig rask

Sygdom og træning er et af de områder, hvor kulturforskellene er markante. I mange andre kulturer er det udbredt, at man skal hvile sig rask, mens det i vores er udbredt, at man skal træne sig rask. Når vi så tilbyder eller stiller krav om træning, kan det blive opfattet som om, vi ikke tror på, at de reelt er syge, fortæller hun. Dette er endnu en årsag til, at interkulturelle spørgsmål er vigtige at stille.

“Så hvordan kommer vi bag om det her, så vi undgår den slags uhensigtsmæssige møder? Det kræver nogle bestemte interkulturelle teknikker, og det er jo sådan noget, man kan lære. I det konkrete eksempel vil jeg spørge: “Ved du, hvad træning er, og hvorfor du skal træne? Vil du være sød at forklare mig det? Så finder jeg ud af, hvad hun ikke ved, og så er det min opgave som sagsbehandler at forklare det”, siger Nadia El-Gendi.

Tidskrævende at give forståelse for anden etnisk baggrund og stille interkulturelle spørgsmål

Nogle vil måske indvende, at det vil være tidskrævende at skulle stille alle de nødvendige interkulturelle spørgsmål og forklare kulturforskellene, men det skal man ikke lade sig skræmme af, mener Nadia El-Gendi:

“Det tager længere tid ikke at gøre det, fordi du ikke kommer til bunds i det og kommer dermed helt ubevidst til at bruge en masse tid på misforståelser, som bunder i kulturforskelle”, siger hun.

Blå bog

Nadia El-Gendi

Født 1975

Dansk mor og egyptisk far

Bosiddende i Brabrand

Uddannet cand. pæd. i antropologi

Konsulent med speciale i integration, interkulturel kommunikation og kulturmøder

Har stor erfaring indenfor flere områder af beskæftigelsesindsatsen herunder interkulturelle udfordringer

Siden september 2018 selvstændig med firmaet På Tværs