Forskning har bidraget til at ændre den almene opfattelse af, hvordan sorg skal bearbejdes, mener sorgforsker Mai-Britt Guldin. Almindeligt udbredte opfattelser af hvordan man bedst tackler sin sorg er under kraftig forandring i disse år, og forskningen kan tage en del af æren for den udvikling.
Vil du være certificeret sorgvejleder, så se her.
Det mener Mai-Britt Guldin, som er en af landets førende eksperter i sorg.
“Mit fag har gennem de seneste 20 år spyttet nogle forskningsresultater ud, som virkelig sparker til de myter, vi har haft om, hvad sorg er, hvor lang tid det varer, og hvordan en sorgproces ser ud”, siger hun.
En af de meget udbredte myter har været, at hvis man blot bearbejdede sorgen godt nok, ville den gå væk igen.
“Opfattelsen var, at man skulle arbejde med sorgen, som så ville aftage og til sidst forsvinde. Men der er ingen sørgende, som melder, at sorgen går helt væk. De fortæller, at reaktionerne ikke er så stærke som i begyndelsen, men at de fortsat har tanker og følelser om deres tab mange år efter. Det er en vigtig erkendelse, for hvis vi har en forkert forståelse af, hvordan vi er i sorg, så får vi også nogle forkerte forventninger til sorgen og forkerte behandlingsmetoder”, siger Mai-Britt Guldin.
Kærligheden til afdøde består
I samme forbindelse var det tidligere en udbredt opfattelse, at man geninvesterede kærligheden til den afdøde i et nyt menneske og på den måde fandt et nyt sted at placere kærligheden.
“Det har forskningen også ændret fuldstændigt, fordi stort set alle sørgende giver udtryk for, at uanset hvor lang tid der går, så føler de stadig kærlighed til det menneske, de har mistet. Det giver også god mening, at vi kan elske mere end én person. Den nye person, man forelsker sig i, er ikke en erstatning, men er der samtidig med, at man holder fast i kærligheden eller har et indre bånd til den, der er død. Det har været en populær myte, at man skulle få det lagt fra sig og få løsnet det her kærlighedsbånd for at kunne blive forelsket igen” fortæller Mai-Britt Guldin.
Et aspekt af den myte er også, at hvis man blev ved med at føle sorg, eller den blev ved med at vende tilbage, så var der noget, man ikke havde fået bearbejdet godt nok, og der var en tendens til at sygeliggøre det.
“Nogle sørgende må have lidt under den her forståelse og tænkt: Gad vide om der er noget galt med mig, når jeg hører, at det er noget, man skal kunne lægge bag sig. Desværre tror jeg også, at professionelle kan have misforstået sorgreaktionerne og kommet til at patologisere noget, som vi i dag betragter som en helt naturlig del af sorgen”, siger Mai-Britt Guldin.
Godt at holde pauser fra sorg
Endnu en populær myte har været, at man skulle gå dybt ind i sorgen og bearbejde den for at kunne lægge den bag sig. Man skulle være i sorgen, men forskning har vist, at de mennesker, der kan gå væk fra sorgen og holde pauser fra den, klarer sig bedst i det lange løb. De samler kræfter til at holde den tunge sorgproces ud.
“Den nye forståelse er afgørende for, hvordan vi hjælper sørgende. Om man råder dem til at arbejde hårdere med sorgen, eller om man råder dem til at finde noget livskvalitet, så de kan fungere, selv om de skal leve med sorg. For langt de fleste er det hjælpsomt at arbejde aktivt på at passe godt på sig selv og opsøge aktiviteter, man kan lide at lave. Tidligere var det en almindelig holdning, at det var upassende at gøre noget glædesfyldt, mens man var i sorg, men med den nye viden er det nu afgørende for at holde til sorgen og livet, at man også laver noget, der er rart”, siger Mai-Britt Guldin.
