Flygtninge: Når Roshans møde på jobcentret kører af sporet - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Flygtninge: Når Roshans møde på jobcentret kører af sporet

Der kan være mange fælder på vejen, når man skal hjælpe personer med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. Læs mere i denne artikel.

flygtninge

Der kan være mange fælder på vejen, når man skal hjælpe personer med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. Her er nogle tip til at undgå en del af faldgruberne. Roshan har siddet i et syrisk fængsel i en celle, hvor der lå lig omkring ham. Når han ikke selv blev tortureret, kunne han høre andre, der blev det.

Ofte gik der mange dage mellem, han fik noget at spise. Når han ikke var i sin celle, havde han til opgave at stable lig.

Se også relevant arrangement: Arbejdsmarkedstilknytning af borgere med anden etnisk baggrund

Roshan er nu i sikkerhed i Danmark med sin kone og fem børn, men han er stærkt traumatiseret. Han har ikke sovet mere end tre timer sammenhængende de seneste fire år. Hver nat møder han sine bødler, og han har flashbacks både i vågen og sovende tilstand.

For nyligt blev Roshan indkaldt til et møde i jobcenteret, hvortil der var afsat en halv time. Reelt var tiden mere knap, for alt skulle gå gennem en tolk. Rammen var et trangt lokale, og Roshan blev placeret længst væk fra døren.

Situationen her er sat på spidsen, men den kommer tæt på, hvad Mads Bentzen og hans 23 medarbejdere i Center for Integration af og til oplever, når de tager med flygtninge til møder i jobcentret.

Center for Integrations primære opgave er at få familien til fungere og dermed undgå en anbringelse, men i den proces kommer medarbejderne så tæt på familierne, at de også bliver brugt som bindeled mellem jobcenteret og familien. Og her oplever de tit, at møderne afføder store frustrationer hos både sagsbehandlere og borgere.

Tolkens alt for store rolle

“Vi oplever mange forskellige typer af jobcenter-sagsbehandlere, og vi ser lige så mange måder at afholde møder på. Der er et utal af småting, man skal tage højde for, når man designer de her møder. Man skal overveje, hvad det er for en type rum, man skal sidde i, og hvor den, der er indkaldt til mødet, skal sidde i forhold til døren og i forhold til tolken. Og taler borgeren eksempelvis kurdisk, er det vigtigt, at tolken taler den rette dialekt”, siger Mads Bentzen.

Tolkens rolle er et felt, som han mener, der skal være større opmærksomhed omkring.

“Vi oplever af og til, at sagsbehandleren ubevidst kommer til at tale mere til tolken end til borgeren. Sagsbehandleren siger f.eks.: Vil du ikke sige til ham, at han skal møde i sin praktik. Det har en ret stor effekt på folk, når der ikke bliver talt med dem, men om dem i tredje person. Konsekvensen er, at borgeren risikerer at danne alliance med tolken og ikke med sagsbehandleren, og til sidst kommer det hele til at bero på, hvor dygtig tolken er. Det kan man ikke basere ret meget på, for de er der kun på grund af et sprog og er ikke nødvendigvis dygtige til at forstå, hvad der er på spil i øvrigt. Derfor er det vigtigt at være bevidst om en tydelig rollefordeling”, uddyber Mads Bentzen.

Positive eksempler med flygtninge og sagsbehandlere

Han er meget opmærksom på, at opgaven er svær for sagsbehandlerne i jobcentrene, fordi de er voldsomt pressede af mange sager og store dokumentationskrav.  

“Så det, jeg gerne vil inspirere til, er tæt på noget, der ikke lader sig gøre. Men i nogle jobcentre møder vi sagsbehandlere, der har sat god tid af og endda nogle, som har sat et tændt stearinlys på bordet. Vi møder nogle, som er bevidste om, at det er vigtigt at holde pauser. Og vi møder nogle, som samarbejder med familieafdelingen og på den måde bruger sådan nogle som os, der kender familien godt i forvejen”, fortæller han.

Mads Bentzen deler meget gerne ud af både de gode og mindre gode erfaringer om flygtninge og jobcentre:

“Vi vil gerne vidensdele så meget som muligt, så vi kan bidrage til, at der skabes en god relation mellem sagsbehandleren og borgeren”, siger han.

Se også relevant arrangement: Arbejdsmarkedstilknytning af borgere med anden etnisk baggrund


Blå bog

Mads Bentzen

  • Født 1973
  • Underviser på Seminar.dk’s kursus “Arbejdsmarkedstilknytning af borgere med anden etnisk baggrund”.
  • Indehaver af Center for Integration, som han startede i december 2016.
  • Uddannet pædagog og har mange års erfaring fra opholdssteder og døgninstitutioner.
  • 2008-2011 arbejdede han med nogle af de mest kriminelle unge i Aarhus Kommune – herunder pædagogisk tilsyn med komplicerede anbringelser. Her blev han stærkt optaget af opvækstbetingelserne for børn med traumatiserede forældre.
  • 2011-2016 Ansat i Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp – pædagogisk konsulent og afdelingsleder for Børn og Familie, herunder opbygning af en behandlingsenhed.
  • 2016 Områdeleder for Pædagogisk Enhed i Røde Kors Asylafdeling – ansvar for skole, dag- og fritidstilbud for flygtninge i Jylland og Samsø.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere