Naturterapi – ”Naturen som behandler” - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Artikel

Naturterapi – ”Naturen som behandler”

Naturterapi bliver mere og mere populær i behandlingen af psykiske lidelser. Derfor har mange kommuner også naturterapi i deres indsatsplaner. Læs mere om naturterapi her.

naturterapi
Af naturvejleder og forsker Simon Høegmark og lærer, personlig træner og motorikvejleder Sigurd Hartvig

”Under spontan opmærksomhed scanner vi vores omgivelser og kommer i en tilstand af flow.  Hjernen får ro, og den tilstand opnås lettere i naturen”

Stadig mere forskning peger på at naturterapi har en gavnlig effekt i rehabiliteringsforløb og kan bruges stress reducerende.

Se også relevant uddannelse i naturterapi

Stress og andre psykiske lidelser er også et stigende problem i den danske befolkning. Psykisk sygdom vil i 2020, ifølge WHO, være på en andenplads over de mest belastende sygdomme for individet samt for samfundet generelt (1).

Derfor er det kommet et politisk fokus på at inddrag naturen og naturterapi i sundhedssystemet  i kommunerne.

Hvis vi rejser 250000 år tilbage i tiden står der en kvinde og kigger ud over en sø i Etiopien. Hun kigger rundt på landskabet, videre ned til hendes hænder, og udbryder, Jamen jeg eksisterer. Det er nogenlunde på den måde vi opdager vores bevidsthed.  Bevidstheden er en gave, vi kan bruge til at nyde kunst, rejse til Mars og meget andet. Men det er også bevidstheden som giver os tankespind og unaturlig stress. Sund stress har vi brugt til at overleve i naturen. Vi er natur og vores krop og hjerne er tilpasset at håndtere indtryk i naturen. Vi fjerner os mere og mere fra naturen, samtidig med vi har adskilt samspillet mellem krop og hjerne. Ved kombinere en tilgang, hvor vi arbejder med natur, krop og psyke har vi de bedste betingelser for at restituerer og kommer os efter en livskrise.

Naturen har været benyttet som behandlingsform helt tilbage til for 5000 år siden i asien . Soldater i antikken Grækenland kom sig efter krigstraumer ved hjælp naturen. Efter 1. verdenskrig begynder man med haveterapi i USA til hjemvendte soldater (2). I 2002 blev naturen godkendt i sundhedssystemet i Sverige.

Spontan opmærksomhed

Den teoretiske tilgang er naturbaseret terapi, evolutionspsykologien om vores urinstinkter og en fænomenologisk tilgang, som beskriver de fænomener og stemninger, der opstår mellem mennesket og naturen. Når mennesket befinder sig i naturen, kan der opstå en slags ”mellemrum”, hvor vi har det godt.

Nøgleordet er ”spontan opmærksomhed”, som er den tilstand, hvor kroppen har gode muligheder for at restituere. Spontan opmærksom er modsat ”fokuseret opmærksomhed”, når vi for eksempel bevæger os rundt i byen eller skal passe på i trafikken. Det er stressende i længden. Under spontan opmærksomhed scanner vi snarere vores omgivelser og kommer i en tilstand af flow.  Hjernen får ro, og den tilstand opnås lettere i naturen (3).

Fire søjler, der øger spontan opmærksomhed

I et ph.d. projekt undersøger vi en tilgang til naturterapi som kan bruges i sundhedssystemet og til at erhvervslivet kan tænke innovativt og kreativt. Metoden er blevet brugt til at udvikle bl.a. rehabiliteringsforløb vildmandsprojektet (4).i Svendborg kommune, uddannelse af fagpersonale i Odense kommune og forebyggelses forløb med stress, samt udviklingsteams for Deloitte.

Her er de 4 fokuspunkter.

  1. Trygge naturmiljøer med naturoplevelser,
  2. Opmærksomhedstræning,
  3. Kropsbevidsthed/ kropsfornemmelse,
  4. Fællesskab og bålterapi samt den narrative metode – altså fortællingen om os selv.

Se også relevant uddannelse i naturterapi

Referencer:

  • (Sundhedsstyrelsen, 2014)
  • Grahn, P. (2005). Att bota människor i en trädgård. I Schmidtbauer, P. Grahn & M. Lieberg,(Red.), Tänkvärda trädgårdar. När utemiljön blir en del av vården, 127-145.
  • Kaplan, R., & Kaplan, S. (1989). The experience of nature: A psychological perspective: CUP Archive.
  • Bratland-Sanda, S., Andersson, E., Best, J., Høegmark, S., & Roessler, K. K. (2017). The use of physical activity, sport and outdoor life as tools of psychosocial intervention: the Nordic perspective. Sport in Society, S.11.