Psykisk arbejdsmiljø skal mere i fokus på sundheds- og omsorgsområdet - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Artikel

Psykisk arbejdsmiljø skal mere i fokus på sundheds- og omsorgsområdet

Vi har talt med ekspert Rikke Sørensen om, hvorfor psykisk arbejdsmiljø skal mere i fokus på sundheds- og omsorgsområdet. Læs om det her.

psykisk arbejdsmiljø

Det er forskelligt fra branche til branche og fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor meget fokus der er behov for, når det kommer til psykisk arbejdsmiljø. Ser man på den officielle arbejdsmiljøuddannelse, som er obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der bliver valgt/udpeget til en arbejdsmiljøorganisation, så er det psykiske arbejdsmiljø ikke en særlig stor del af uddannelsen. På de fleste arbejdspladser og i de fleste brancher er det dækkende – men ikke på alle. Især inden for omsorgs- og sundhedsområdet er der behov for specialiseret viden og en uddannelse, der har fokus på, hvordan man forebygger og afhjælper de store psykiske belastninger, der er en naturlig del af det at arbejde med mennesker.

Se også: Certificeret uddannelse i belastningspsykologi og forebyggelse

Vi har talt med cand.scient.soc.psych Rikke Sørensen, som er ekspert inden for psykisk arbejdsmiljø, om de udfordringer, hun ser på området.

Fra sygeplejerske til psykolog

Rikke Sørensen har en lang baggrund inden for omsorgsområdet. Hun startede sin karriere som sygeplejerske, men efter 6-7 år i branchen gik hun tilbage på skolebænken og tog en kandidat i psykologi og socialvidenskab. Det førte hende til at arbejde med Forebyggelsesfonds projekter, hvor hun arbejdede med nedslidningstruede jobgrupper især inden for sundheds- og omsorgsområdet. Det blev starten på hendes lange karriere inden for psykisk arbejdsmiljø, hvor hun især har interesse i de følelsesmæssige nedslidninger, der kan være på området, samt hvordan man kan forebygge dem. Rikke kender selv en masse eksempler på følelsesmæssige nedslidninger fra sit job som sygeplejerske, men også fra 7 år som konsulent hos Arbejdstilsynet, hvor hun har mødt mange af de facetter der bidrager til nedslidning af arbejdsgrupper. Nu tager hun skridtet videre og er begyndt at læse en cand.psych., så hun kan få endnu mere viden med i rygsækken.

Sammen med cand.psych. Rikke Høgsted har Rikke Sørensen lavet en uddannelse i belastningspsykologi, som især er anvendelig inden for omsorgs- og sundhedsområdet.

Uddannelse i belastningspsykologi

”I den traditionelle arbejdsmiljøuddannelse er der meget lidt omkring det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er denne uddannelse afgørende for både ledere og arbejdsmiljørepræsentanter især inden for sundhedsfagene. Der er den traditionelle arbejdsmiljøuddannelse ikke nok. Jeg har også fået rigtig mange henvendelser fra både kollegaer og personer i mit netværk, som mener, at det er dybt relevant, at der er en uddannelse, hvor der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø” fortæller Rikke Sørensen.

Hun fortsætter: ”Hvis man ikke har en uddannelse i det psykiske arbejdsmiljø, kan det være meget svært for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter at komme helt ind til det, der er kernen i problemerne. Med denne uddannelse får man indblik i præcis de situationer og forhold, som belaster – hvilket for mange inden for omsorgsområdet er situationer, som er helt almindelige, og hvor man kan blive i tvivl om, det sætter ens professionalisme på spil, hvis man siger højt, at man bliver belastet eller ramt. Med uddannelsen får man fat i belastningerne på en professionel måde, og gør det til en del af arbejdet, at man snakker om de her situationer og belastninger på en måde så vi kan passe på hinanden”.

Udfordringer i det offentlige med psykisk arbejdsmiljø

”Jeg ser mange problemer, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Et af de problemer, som jeg ser, er, at der ofte er et ”clash” mellem det at have mange arbejdsopgaver, som er både kvantitativt og kvalitativt krævende, og de følelsesmæssige krav, som der også stilles inden for mange erhverv hvor mennesker arbejder med mennesker i svære livssituationer eller alvorlige traumer. Som ansat står man hele tiden og skal løse ens opgaver, mens man stemmer ind på de andres følelser. Og den kombination er farlig, for man bruger ens eget nervesystem, når man er på arbejde på den måde. Man stiller sit nervesystem til rådighed for en, som er meget ked af det, frustreret etc.” fortæller Rikke Sørensen.

Se også: Certificeret uddannelse i belastningspsykologi og forebyggelse

Hun fortsætter: ”Man skal egentlig balancere i mellem at være overinvolveret og underinvolveret – og kunne bære at være i situationer, som kan være urimelige, og hvor man som ansat bare har lyst til at sige ”Hvor er det bare urimeligt! Jeg gør mit allerbedste, men jeg er ikke herre over politiske beslutninger, som gør, at jeg skal løbe hurtigere og ikke kan nå at gør alt det, jeg gerne vil”. Situationer som disse skal man også kunne være i, hvor man skal have det professionelle ansigt på og bare tage imod. Og det slider, og man risikerer også at få moralsk stress, for man ved jo godt, hvad man gerne vil yde, og at det man gør, ikke er nok i forhold til, hvad man har lært på sin uddannelse. Men der er nogle gange måske bare ikke tid eller ressourcer til at gøre det så godt, som man som ansat inden for omsorgsfaget ønsker. Så derfor bliver man ramt på forskellige paramenter og krydsfelter. Og det kan skabe psykisk nedslidning. Derudover kan ansatte også blive ramt af vold, traumer etc., som også kræver specialviden”.

Hvad kan man gøre?

En af de helt store forebyggelses- og løsningsforslag, som Rikke Sørensen kommer med, er, at arbejdspladser bliver bedre til at tale om de belastninger, der er. Hun fortæller: ”Alle, der arbejder inden for omsorgsområdet, vil gerne andre mennesker og vil gerne gøre noget godt for andre mennesker. Det var derfor vi valgte området til at begynde med. Og der er knyttet enorm meget mening til arbejdet og til at hjælpe andre mennesker. Men den anden side er så, at det også slider på os. Og det kan være meget svært at se det fra begge sider – at arbejdet giver mening i vores liv, men at det samtidig slider på os. Derfor er det altafgørende, at vi kan tale om det på arbejdspladsen, og at der er fokus på at forebygge og mindske denne nedslidning uden at fjerne meningen i jobbet eller gøre os distancerede.”

Rikke fortsætter ”Mennesker kan reagere meget forskelligt. Jeg har selv oplevet situationer, hvor mennesker oplever den samme situation vidt forskelligt. Og der er det vigtigt, at vi kan snakke om situationen og har en kultur, der gør, at vi tør være ærlige om vores følelser. Vi skal kunne støtte hinanden i vores egne og andres følelser – og vi skal kunne rumme hinanden. Det er enormt svært at være i de her ting sammen, da man reagerer forskelligt. Derfor er en uddannelse i belastningspsykologi også så vigtig – for her får man et udgangspunkt og en fælles kultur, som kan gøre det nemmere for alle involverede”.

Fælles kultur og indgangsvinkel for psykisk arbejdsmiljø

På uddannelsen i belastningspsykologi, som Rikke Sørensen har lavet sammen med Rikke Høgsted, får deltagerne mange redskaber med hjem, som kan tages i brug med det samme. Uddannelsen er bygget op over 4 individuelle dage og henvender sig især til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der allerede efter den første dag får opgaver med hjem, så de kan sætte nogle processer i gang, der gør, at det psykiske arbejdsmiljø bliver styrket.

Rikke Sørensen fortæller: ”Mellem uddannelsens moduler får deltagerne forskellige opgaver med hjem, som de skal lave, så de kan starte udviklingsprocessen. F.eks. mellem første og andet modul får de en øvelse med hjem, hvor de skal kortlægge og se på gamle APV’er, så de kan se, hvad det er, der er på spil, og om der f.eks. er gengangerproblemer. Alle arbejdspladser har 2-5 kryds, hvor der er nogle udfordringer, eller hvor der er indikationer på mulige fremtidige problemer eller udfordringer, og hvor der kan være særlige belastninger”.

Se også: Certificeret uddannelse i belastningspsykologi og forebyggelse

”Det, at de bliver klogere på det psykiske arbejdsmiljø, gør, at de kan tage det ind på personalemøder, MUS-samtaler, ugeskemaer etc. fremadrettet. Når de bliver klar over, hvor udfordringerne er eller optakten til udfordringerne er, så kan de bedre lave en handleplan, hvilket de også starter på, mens de er på uddannelsen” fortæller Rikke Sørensen.

Flere af sted sammen

”Jeg vil klart anbefale, at flere fra arbejdsmiljøorganisationen tager af sted sammen på uddannelsen, så de får et fælles sprog. Derudover ser og fokuserer lederne nogle gange på elementer, som arbejdsmiljørepræsentanter ikke gør – og omvendt. De har forskellige perspektiver, har forskellig viden, og kender medarbejderne på forskellige måder. Så det er en fordel, hvis alle er med. Derudover kan de støtte hinanden med implementeringen, når de kommer hjem, hvilket øger muligheden for succes” slutter Rikke Sørensen.