Psykisk arbejdsmiljø skal mere i fokus på sundheds- og omsorgsområdet - Seminarer
Beskæftigelse
Artikel

Psykisk arbejdsmiljø skal mere i fokus på sundheds- og omsorgsområdet

Vi har talt med ekspert Rikke Sørensen om, hvorfor psykisk arbejdsmiljø skal mere i fokus på sundheds- og omsorgsområdet. Læs om det her.

psykisk arbejdsmiljø

Det er forskelligt fra branche til branche og fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor meget fokus der er behov for, når det kommer til psykisk arbejdsmiljø. Ser man på den officielle arbejdsmiljøuddannelse, som er obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der bliver valgt/udpeget til en arbejdsmiljøorganisation, så er det psykiske arbejdsmiljø ikke en særlig stor del af uddannelsen. På de fleste arbejdspladser og i de fleste brancher er det dækkende – men ikke på alle. Især inden for omsorgs- og sundhedsområdet er der behov for specialiseret viden og en uddannelse, der har fokus på, hvordan man forebygger og afhjælper de store psykiske belastninger, der er en naturlig del af det at arbejde med mennesker.

Se også: Certificeret uddannelse i belastningspsykologi og forebyggelse

Vi har talt med cand.scient.soc.psych Rikke Sørensen, som er ekspert inden for psykisk arbejdsmiljø, om de udfordringer, hun ser på området.

Fra sygeplejerske til psykolog

Rikke Sørensen har en lang baggrund inden for omsorgsområdet. Hun startede sin karriere som sygeplejerske, men efter 6-7 år i branchen gik hun tilbage på skolebænken og tog en kandidat i psykologi og socialvidenskab. Det førte hende til at arbejde med Forebyggelsesfondens projekter, hvor hun arbejdede med nedslidningstruede jobgrupper, især inden for sundheds- og omsorgsområdet. Det blev starten på hendes lange karriere inden for psykisk arbejdsmiljø, hvor hun især har interesse i de følelsesmæssige nedslidninger, der kan være på området, samt hvordan man kan forebygge dem. Rikke kender selv en masse eksempler på følelsesmæssige nedslidninger fra sit job som sygeplejerske, men også fra 7 år som konsulent hos Arbejdstilsynet, hvor hun har mødt mange af de facetter, der bidrager til nedslidning af arbejdsgrupper. Nu tager hun skridtet videre og er begyndt at læse en cand.psych., så hun kan få endnu mere viden med i rygsækken.

Sammen med cand.psych. Rikke Høgsted har Rikke Sørensen lavet en uddannelse i belastningspsykologi, som især er anvendelig inden for omsorgs- og sundhedsområdet.

Uddannelse i belastningspsykologi

”I den traditionelle arbejdsmiljøuddannelse er der meget lidt omkring det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er denne uddannelse afgørende for både ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, især inden for sundhedsfagene. Der er den traditionelle arbejdsmiljøuddannelse ikke nok. Jeg har også fået rigtig mange henvendelser fra både kollegaer og personer i mit netværk, som mener, at det er dybt relevant, at der er en uddannelse, hvor der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø” fortæller Rikke Sørensen.

Hun fortsætter: ”Hvis man ikke har en uddannelse i det psykiske arbejdsmiljø, kan det være meget svært for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter at komme helt ind til det, der er kernen i problemerne. Med denne uddannelse får man indblik i præcis de situationer og forhold, som belaster – hvilket for mange inden for omsorgsområdet er situationer, som er helt almindelige, og hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt det sætter ens professionalisme på spil, hvis man siger højt, at man bliver belastet eller ramt. Med uddannelsen får man fat i belastningerne på en professionel måde, og gør det til en del af arbejdet, at man snakker om de her situationer og belastninger på en måde, så vi kan passe på hinanden”.

Udfordringer i det offentlige med psykisk arbejdsmiljø

”Jeg ser mange problemer, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Et af de problemer, som jeg ser, er, at der ofte er et ”clash” mellem det at have mange arbejdsopgaver, som er både kvantitativt og kvalitativt krævende, og de følelsesmæssige krav, som der også stilles inden for mange erhverv, hvor mennesker arbejder med mennesker i svære livssituationer eller alvorlige traumer. Som ansat står man hele tiden og skal løse ens opgaver, mens man stemmer ind på de andres følelser. Og den kombination er farlig, for man bruger ens eget nervesystem, når man er på arbejde på den måde. Man stiller sit nervesystem til rådighed for en, som er meget ked af det, frustreret etc.” fortæller Rikke Sørensen.

Se også: Certificeret uddannelse i belastningspsykologi og forebyggelse

Hun fortsætter: ”Man skal egentlig balancere imellem at være overinvolveret og underinvolveret – og kunne bære at være i situationer, som kan være urimelige, og hvor man som ansat bare har lyst til at sige ”Hvor er det bare urimeligt! Jeg gør mit allerbedste, men jeg er ikke herre over politiske beslutninger, som gør, at jeg skal løbe hurtigere og ikke kan nå at gøre alt det, jeg gerne vil”. Situationer som disse skal man også kunne være i, hvor man skal have det professionelle ansigt på og bare tage imod. Og det slider, og man risikerer også at få moralsk stress, for man ved jo godt, hvad man gerne vil yde, og at det man gør, ikke er nok i forhold til, hvad man har lært på sin uddannelse. Men der er nogle gange måske bare ikke tid eller ressourcer til at gøre det så godt, som man som ansat inden for omsorgsfaget ønsker. Så derfor bliver man ramt på forskellige paramenter og krydsfelter. Og det kan skabe psykisk nedslidning. Derudover kan ansatte også blive ramt af vold, traumer etc., som også kræver specialviden”.

Hvad kan man gøre?

En af de helt store forebyggelses- og løsningsforslag, som Rikke Sørensen kommer med, er, at arbejdspladser bliver bedre til at tale om de belastninger, der er. Hun fortæller: ”Alle, der arbejder inden for omsorgsområdet, vil gerne andre mennesker og vil gerne gøre noget godt for andre mennesker. Det var derfor vi valgte området til at begynde med. Og der er knyttet enorm meget mening til arbejdet og til at hjælpe andre mennesker. Men den anden side er så, at det også slider på os. Og det kan være meget svært at se det fra begge sider – at arbejdet giver mening i vores liv, men at det samtidig slider på os. Derfor er det altafgørende, at vi kan tale om det på arbejdspladsen, og at der er fokus på at forebygge og mindske denne nedslidning uden at fjerne meningen i jobbet eller gøre os distancerede.”

Rikke fortsætter: ”Mennesker kan reagere meget forskelligt. Jeg har selv oplevet situationer, hvor mennesker oplever den samme situation vidt forskelligt. Og der er det vigtigt, at vi kan snakke om situationen og har en kultur, der gør, at vi tør være ærlige om vores følelser. Vi skal kunne støtte hinanden i vores egne og andres følelser – og vi skal kunne rumme hinanden. Det er enormt svært at være i de her ting sammen, da man reagerer forskelligt. Derfor er en uddannelse i belastningspsykologi også så vigtig – for her får man et udgangspunkt og en fælles kultur, som kan gøre det nemmere for alle involverede”.

Fælles kultur og indgangsvinkel for psykisk arbejdsmiljø

På uddannelsen i belastningspsykologi, som Rikke Sørensen har lavet sammen med Rikke Høgsted, får deltagerne mange redskaber med hjem, som kan tages i brug med det samme. Uddannelsen er bygget op over 4 individuelle dage og henvender sig især til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der allerede efter den første dag får opgaver med hjem, så de kan sætte nogle processer i gang, der gør, at det psykiske arbejdsmiljø bliver styrket.

Rikke Sørensen fortæller: ”Mellem uddannelsens moduler får deltagerne forskellige opgaver med hjem, som de skal lave, så de kan starte udviklingsprocessen. F.eks. mellem første og andet modul får de en øvelse med hjem, hvor de skal kortlægge og se på gamle APV’er, så de kan se, hvad det er, der er på spil, og om der f.eks. er gengangerproblemer. Alle arbejdspladser har 2-5 kryds, hvor der er nogle udfordringer, eller hvor der er indikationer på mulige fremtidige problemer eller udfordringer, og hvor der kan være særlige belastninger”.

Se også: Certificeret uddannelse i belastningspsykologi og forebyggelse

”Det, at de bliver klogere på det psykiske arbejdsmiljø, gør, at de kan tage det ind på personalemøder, MUS-samtaler, ugeskemaer etc. fremadrettet. Når de bliver klar over, hvor udfordringerne er eller optakten til udfordringerne er, så kan de bedre lave en handleplan, hvilket de også starter på, mens de er på uddannelsen” fortæller Rikke Sørensen.

Flere af sted sammen

”Jeg vil klart anbefale, at flere fra arbejdsmiljøorganisationen tager af sted sammen på uddannelsen, så de får et fælles sprog. Derudover ser og fokuserer lederne nogle gange på elementer, som arbejdsmiljørepræsentanter ikke gør – og omvendt. De har forskellige perspektiver, har forskellig viden og kender medarbejderne på forskellige måder. Så det er en fordel, hvis alle er med. Derudover kan de støtte hinanden med implementeringen, når de kommer hjem, hvilket øger muligheden for succes” slutter Rikke Sørensen.

Relevante arrangementer

Følelsesmæssig forurening på arbejdet
Kursus

Følelsesmæssig forurening på arbejdet

Jylland & Sjælland

Kom med på dette kursus målrettet ledere og HR-medarbejdere, hvor dagen er centreret omkring det gode arbejdsmiljø – mere specifikt, hvordan du er med til at sikre, at de negative følelser og stemninger ikke får magten på arbejdspladsen i form af følelsesforurening.

Dagens underviser er mentalsundhedsekspert og sociolog Rikke Østergaard, som sikrer dig et fagligt udbytte bestående af bl.a.:

Forståelse af, hvordan følelser og adfærd smitter i organisationer Viden om tredjegradssmitte – hvordan vi mennesker smitter hinanden med følelser og adfærd i tre led Redskaber til, hvordan du som leder spotter følelsesforurening Redskaber til, hvordan du som leder undgår følelsesmæssig ”hijacking” i vigtige beslutningsprocesser Redskaber til, hvordan du som leder holder hjernen skarp og får vendt følelsesmæssig forurening til et godt arbejdsmiljø
Læs mere
Traumer og traumereaktioner
Kursus

Traumer og traumereaktioner

Jylland & Sjælland

I oktober og december byder vi inden for på dette kursus, som lærer dig om den traumebevidste tilgang (TBT) og bl.a. sætter dig i stand til at støtte borgere med traumereaktioner.

Du kommer i fagligt kompetent selskab med speciallæge i psykiatri Cæcilie Böck Buhmann, som sikrer, at du bl.a. tager fra kurset med:

Viden om traumers konsekvenser og typiske traumereaktioner, herunder posttraumatisk belastningsreaktion, dissociation, sorg og kompleks PTSD Viden om sammenhængen mellem traumereaktioner og andre psykiatriske problemer, herunder fokus på differentiering Kendskab til, hvordan typiske traumereaktioner kan påvirke et sygdomsforløb med anden psykisk sygdom som f.eks. skizofreni Viden om, hvordan du kan støtte borgere eller patienter med traumereaktioner, herunder håndtering af forøget alarmberedskab, dissociation og genoplevelser Forståelse af, hvordan TBT kan implementeres i praksis – i regionalt eller kommunalt regi
Læs mere
Selvbestemmelse i teori og praksis
Kursus

Selvbestemmelse i teori og praksis

Jylland & Sjælland

Vi har sammen med Ib Ravn, ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, skabt denne kursusdag, hvor vi stiller skarpt på selvbestemmelsesteorien. Teorien bygger på antagelsen om, at psykiske problemer opstår som udslag af frustrerede eller modarbejdede psykologiske behov tidligere i livet.

I løbet af kursusdagen sørger Ib Ravn for, at du får viden om og redskaber til:

Hvordan du hjælper din borger eller beboer med at dække hans/hendes psykologiske behov Hvordan du og dine kolleger systematisk ser tingene fra din borgers/beboers perspektiv, giver valgmuligheder, anerkender følelser, tilbyder struktur m.m. Hvordan mennesker håndterer emotioner, og hvilke konsekvenser disse håndteringsstrategier har Hvordan du er med til at fremme borgerens/beboerens autonomi

Få mere at vide om kursusdagen lige herunder.

Læs mere
Natur, krop, psyke og fællesskab
Kursus

Natur, krop, psyke og fællesskab

Fyn & Sjælland

Tag med på denne praksisnære kursusdag, hvor du opnår kompetencer til at bruge naturen i dit sundhedsfremmende arbejde med sårbare unge og voksne.

Du kommer i fagligt kompetente hænder med naturvejleder Simon Høegmark og åndedrætsterapeut Sigurd Hartvig, som bl.a. klæder dig på med:

Forskningsbaseret viden om, hvad der sker i krop og sind, når vi er aktive og nærværende i naturen Indsigt i, hvilke naturmiljøer der har en helende effekt Kendskab til meningsfulde aktiviteter i naturen med fokus på opmærksomhedstræning med åndedræt og kropsbevidsthed, sanseøvelser, leg og bevægelse samt fortællinger og betydningsfulde fællesskaber

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere