Praksiskursus om netværksinddragende metoder - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Information

Vælg venligst hold herunder og se din pris:

Samlet prisekskl. moms
Pris er for alle moduler
Børnekataloget
Uddannelse

Praksiskursus om netværksinddragende metoder

Praksiskurset kan rekvireres i perioden 2019-2022.
Kontakt vores konsulenter for nærmere information vedr. rekvirering og indhold. Ring 6615 9043 eller send en mail til [email protected]

1920x600px_Kursus_single_Bornekatalog2

Gratis anmelderrost praksiskursus om netværksinddragende metoder

Flere undersøgelser peger på, at hvis vi kan få børnene, deres familier samt netværket involveret i problemløsningen, ligger der i familien et stort forandringspotentiale. At arbejde systematisk med inddragelse af barnets og den unges private netværk handler om at give familien mulighed for øget forståelse og ejerskab – og dermed mulighed for at byde ind og være en del af løsningen.

​Praksiskurset sætter fokus på at træne kursisterne i konkrete inddragende metoder til samarbejdet med børn, unge, forældre og netværk i både det forebyggende arbejde og myndighedssagsbehandlingen samt at udarbejde en plan for implementering af metoderne i praksis.

Kurset er et 5 dages modulopbygget praksisnært forløb der, efter kommunens ønsker og behov, sammensættes af obligatoriske moduler og eventuelt valgfri moduler.
Det er gratis for en kommune at rekvirere et praksiskursus i Børnekataloget. Lokale kurser afholdes i den rekvirerende kommune, der selv afholder udgifter til forplejning og lokaler.
NY WEBGRAFIK_Bornekatalog10

Formål

Praksiskurset har til formål at give myndighedssagsbehandlerne konkrete metoder til at inddrage barnet og den unge samt familie og netværk på en måde, der understøtter deltagelse, motivation og ejerskab samt styrker barnets resiliens, trivsel og udvikling.

Formålet er endvidere at styrke ledernes viden om og kompetencer til strategisk understøttelse af en systematisk og kvalificeret praksis for inddragelse herunder i relation til implementering af viden og kompetencer, som erhverves på kurset.
NY WEBGRAFIK_2_Bornekatalog2

Læringsmål

På praksiskurset opnår kursisterne viden om betydningen af og rammerne for inddragelse af børn, unge, forældre og netværk.

Derudover bliver kursisterne fortrolige med brugen af de valgte metoder og har viden om, hvordan disse fremmer et godt samarbejde med både barn og familie samt med privat og professionelt netværk og dermed medvirker til at understøtte kvaliteten i arbejdet
Socialstyrelsens pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen er rammesættende for indhold og læringsmål, men da hvert enkelt praksiskursusforløb skræddersyes til den rekvirerende kommune, skal den efterfølgende indholdsbeskrivelse ses som et rammetilbud, der altid bliver målrettet den enkelte kommune inden for praksiskursets samlede ramme.
NY WEBGRAFIK_Bornekatalog12Flip

Udbytte

Kendskab til netværksinddragende metoder og grundlæggende erfaringer med brugen af de centrale elementer i metoden/-erne
Viden om betydningen af inddragelse for barnet/den unge, familien og netværket for samarbejdet og selve sagsbehandlingen
Indsigt i, hvordan man kan skabe gode rammer for inddragelse, deltagelse og medbestemmelse i forhold til løsninger og målsætninger
Viden om, hvornår det giver mening at anvende netværksinddragende metoder, og hvordan barnet/den unge, familien og netværket motiveres
Erfaring med at anvende de centrale elementer af netværksinddragende metoder
Indsigt i de praktiske forhold man skal være opmærksom på, når man implementerer netværksinddragende metoder i praksis

Målgruppe og undervisningsform

Målgruppe
Praksiskurset er målrettet ledere og myndighedssagsbehandler på udsatte børn- og ungeområdet. Derudover er kurset målrettet medarbejdere inden for det almene område eksempelvis i dagtilbud, skoler, PPR eller som leverandør af indsatser.

Undervisningsform
​Praksiskurset er i høj grad fokuseret på træning af de valgte netværksinddragende metoder. Derudover veksler undervisningen mellem teori og praksis ud fra både et juridisk og et socialfagligt perspektiv. Der arbejdes i høj grad dialogbaseret gennem øvelser og cases, der afspejler de typiske udfordringer i arbejdet.
NY WEBGRAFIK_2_Bornekatalog
Obligatorisk modul
Ledelsesdag
Ledelsesdagen har til formål at sikre fælles forståelse for kommunens tilrettelæggelse af arbejdet med familier omkring valg af indsatser, at vurdere organisationens parathed i forhold til implementering af den nye viden/færdigheder samt at der udarbejdes en implementeringsplan.

Hovedfokus på ledelsesdagen er på ledergruppens rolle i implementeringsprocessen. På ledelsesdagen faciliterer konsulenten fra Seminarer.dk drøftelser vedr. muligheder og udfordringer i forhold til at sikre implementering af viden fra kurset i organisationen, herunder hvordan man før, under og efter praksiskurset sikrer de bedste rammer for medarbejderinvolvering, så det sikres, at praksiskurset opleves relevant og praksisnært for medarbejderne. Det er væsentligt i denne drøftelse at sikre, at medarbejderinddragelsen er reel, da denne er afgørende for medarbejdernes motivation og interesse for den socialfaglige læring og udvikling.

Obligatorisk modul
Opfølgning
Når der er iværksat foranstaltninger over for et barn, en ung eller familie, skal der følges op på virkningen af indsatsen. Opfølgning er en tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om foranstaltningen opfylder sit formål eller om indsats og handleplan skal revideres. I opfølgningen skal det således vurderes, om der fortsat er grundlag for den iværksatte indsats, der opleves progression i barnets/den unges trivsel, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger.

Praksismodulet har til formål at sikre forståelse for, hvordan man anvender netværksinddragende metoder i forbindelse med opfølgning på handleplan.

Modulet giver indsigt i, hvordan man bedst tilrettelægger en proces for inddragelse i forbindelse med opfølgningen, hvor barnet og den unges perspektiv sættes i centrum. Modulet har særligt fokus på, hvordan man som myndighedssagsbehandler kan bruge netværksinddragende metoder til løbende at justere eller på de indsatser, der er iværksat i familien og for barnet. Der er et særligt fokus på at sikre, at barnets perspektiv kommer med i opfølgningen, og der præsenteres anvendelsesorienterede og praksisnære netværksinddragende metoder som Signs of Safety og Det inddragende netværksmøde.
Obligatorisk modul
Opfølgning og implementering af praksiskurset
Formålet med modulet er at følge op på de indledende overvejelser og beslutninger, som blev drøftet på ledelsesdagen på baggrund af den viden og eventuelle nye opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i løbet af kurset. Derudover er det målet, at ledelsen styrkes i fremadrettet systematisk at opsamle viden om udfordringer, barrierer, potentialer og dynamikker og dermed sikre implementeringen af den valgte netværksinddragende metode(r).

Dagens indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med ledelsen, og konsulenten fra Seminarer.dk faciliterer dagens drøftelser.

slider-arrow
slider-arrow
Valgfrit modul
Netværksinddragende metoder
Modulet netværksinddragende metoder sætter fokus på følgende tre netværksinddragende metoder: Familierådslagning, Det inddragende netværksmøde og Signs of Safety, som hver især er faglige redskaber, der sætter barnets perspektiv i centrum samt understøtter deltagelse, motivation og ejerskab hos barnet, den unge, familie og netværk i et sagsforløb.

Modulet giver kursisterne viden om, hvordan den enkelte inddragende netværksmetode anvendes i forskellige sags- og indsatsforløb samt om dilemmaer og opmærksomhedspunkter i den konkrete anvendelse. De får konkrete inddragende redskaber, der gør rådgiver i stand til at facilitere processer om forandring, der inddrager børn, unge, forældre og netværk i formuleringen af bekymringer og udviklingen af mål for trivsel og udvikling. Deltagerne får brugbare spørgsmål ift. at kunne navigere fleksibelt i samtaler med børn og unge, herunder navigere i dette ud fra hensyn til alder etc. samt konkrete redskaber, der styrker deltagernes evne til at finde og inddrage familiens, barnets og den unges betydningsfulde relationer.
Valgfrit modul
Det svære samarbejde
Modulet har til hensigt at give deltagerne indsigt i forskellige problemstillinger, der kan opstå i samarbejdet, herunder båd fagpersoners som forældres reaktioner og forsvarsmekanismer.

Modulet giver inspiration til, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges og forbedres. Derudover erhverves viden om fagpersonernes handlemuligheder i de situationer, hvor forældrene afviser at indgå i et samarbejde. Modulet giver bl.a. viden om de lovgivningsmæssige handlemuligheder og konkrete metoder og redskaber til at håndtere forældresamarbejdet, når det går i hårdknude – det være sig i såvel det pædagogiske og det forebyggende arbejde, på sagsbehandlerniveau, i behandlingsarbejde eller under en anbringelse.
Valgfrit modul
Samordneruddannelse
Formålet med samordner uddannelsen er at fremme, at Familierådslagning som metode bliver endnu mere attraktiv for kommunerne, der i dag oplever det som en ”fordyrende” barriere, at de skal købe ydelsen ude i byen. Modulet giver en grundig indføring i mindset, samordneres rolle samt step step by step guide til tilrettelæggelse af en Familierådslagning set fra samordners perspektiv.

Hver ny samordner får mulighed for individuel supervision med henblik på at udvikle deres personlige og faglige kompetencer, så de kan blive klar til at udføre samordnerrrollen på den mest kompetente vis, med deres eget personlige præg.
slider-arrow
slider-arrow

Praktisk information

Kurserne afholdes som lokale kurser og kan rekvireres i perioden 2019-2022.
Gratis 5-dages skræddersyet kursusforløb
Gratis konsulentbistand vedr. implementering af en tidligere og forebyggende indsats
Mulighed for sparring omkring sammensætning af længerevarende kompetenceudviklingsforløb med afsæt i Børnekataloget
Du kan rekvirere kurset direkte via følgende link rekvirer her. Ønsker du ydereligere information ring og hør nærmere på tlf.: 6615 9043.
Bornekatalog forside
Socialstyrelsens Børnekatalog
Ønsker du at få rådgivning og sparring omkring skræddersyning af gratis kompetenceudviklingsforløb i din organisation gennem Socialstyrelsens kursuskatalog på området for udsatte børn og unge? Vores konsulenter sidder klar ved telefonen til at guide og rådgive dig og din organisation bedst omkring jeres muligheder.

Børnekatalog-konsulenterne ved Seminarer.dk

Ansatte_400x280px_Marianne Krøl Wollbrecht
Klik for at se
Ansatte_400x280px_Christina
Klik for at se
Ansatte_400x280px_Marianne Krøl Wollbrecht
Marianne Krøl Wollbrecht
Konsulent ved Seminarer.dk
Kontaktoplysninger:
Tlf.: 5182 7750
Mail: [email protected]
Ansatte_400x280px_Christina
Christina Berner Jensen
Specialkonsulent ved Seminarer.dk
Kontaktoplysninger:
Tlf.: 5136 8797
Mail: [email protected]