Ledelsesdagen har til formål, at der opnås en fælles forståelse af den faglige udredning og opfølgning på myndighedsarbejdet samt at der arbejdes med forslag til implementeringsstrategier for kurset. Deltagerne på dette modul vil være ledere og udvalgte nøglepersoner eksempelvis faglige konsulenter eller udviklingskonsulenter, der har ansvar i forhold til implementering af kurset.

Forud for ledelsesdagen afholdes et formøde, som også danner grundlag for det konkrete program for ledelsesdagen.

Der arbejdes med forventningsafstemning i forhold til kursets indhold og vægtning af de enkelte moduler og emner, således at de udarbejdede læringsmål kvalificeres i forhold til den enkelte kommunes faglige behov og udarbejdes med afsæt i kommunens politikker, organisering, sagsgangsbeskrivelser og eventuelle øvrige fokusområder.

En væsentlig forudsætning for at børn og unge med behov for særlige støtte hurtigt kan få den nødvendige hjælp, er, at de kommunale myndigheder tidligt og løbende får viden og oplysninger om barnets/den unges og familiens udfordringer. Underretninger fra fagprofessionelle med særlig underretningspligt og borgere er en væsentlig kilde til denne viden. En hurtig og effektiv håndtering af underretninger sikrer, at der hurtigt kan sættes ind med eventuel støtte over for barnet og/eller familien.

Formålet med moduler er at øge deltagernes kompetencer til systematisk at foretage indledende vurderinger, sikre tidlig inddragelse af barnet, familien og netværket samt opnå øget indsigt i tegn, signaler og handlemuligheder, når der kan være tale om overgreb mod børn/unge.

Via konkrete eksempler og med afsæt i deltagernes egne cases trænes deltagerne i at vurdere og kategorisere en underretning og inddrage barnet og dennes familie i processen.

En børnefaglig undersøgelse kan være et omfattende arbejde og stille krav om en klar anvendelse af systematisk sagsarbejde, når der skal foretages en undersøgelse.

Selvom en metode som ICS kan medvirke til at sætte en ramme om undersøgelsen, er der mange facetter, herunder etiske dilemmaer og socialfaglige overvejelser, der vil fremkomme undervejs i undersøgelsesforløbet.

Det er afgørende, at undersøgelsens udarbejdes og vurderes, så den beskriver den konkrete problematik omkring barnet, den unge og familien, så der undgås ustrukturerede, overflødige oplysninger, som ikke er relevante for de konkrete problematikker. Som et vigtigt element heri, er der på kurset fokus på at give deltagerne en konkret forståelse af undersøgelsesarbejdets tre faser; beskrivelse, analyse og vurdering.

Via konkrete eksempler og med afsæt i deltagernes egne cases trænes deltagerne i at udarbejde og vurdere en børnefaglig undersøgelse og sikre inddrage barnet og dennes familie i processen.

Den vurdering, som fremkommer gennem udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, danner grundlag for handleplanen, hvorfor der i et sagsforløb bør være en tydelig sammenhæng mellem de to redskaber.

Formålet med modulet er at give deltagerne en forståelse for formålet med handleplanen, og hvordan denne indgår som et element i en systematisk sagsbehandling. Desuden er formålet at sætte fokus på inddragelse af barnet/den unge og familien, som afgørende for at kunne udarbejde relevante mål og træffe beslutninger, der tager afsæt i en individuelt tilrettelagt indsats.

Deltagerne træner deres kompetencer i at udarbejde relevante formål og mål gennem arbejde med egne cases, herunder at udfærdige prioriterede mål, der med afsæt i den børnefaglige undersøgelses konklusioner kan danne grundlag for at måle progression i barnets udvikling. Der er særlig fokus på inddragelse af barnet og familien i udarbejdelsen af handleplanens mål.

Når der er iværksat foranstaltninger over for et barn, en ung eller familie, skal der følges op på virkningen af indsatsen. Opfølgning er en tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om foranstaltningen opfylder sit formål eller om indsats og handleplan skal revideres. I opfølgningen skal det således vurderes, om der fortsat er grundlag for den iværksatte indsats, der opleves progression i barnets/den unges trivsel, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger.

Modulet har til formål at sikre forståelse for opfølgningen på både iværksatte foranstaltninger og indsatser fra professionelle, netværk og civilsamfund som en afgørende og kontinuerlig del af sagsforløbet, herunder hvordan man kan tilrettelægge opfølgningen, og hvad der skal til for at afslutte sagen.

Endvidere har modulet til formål at belyse, hvordan man kan understøtte samspillet med andre områder og aktører samt understøtte overgange til eksempelvis almen- eller voksenområdet.

Da praksiskurset omhandler kerneområdet for myndighedssagsarbejdet, vil det være forventeligt, at der foruden drøftelser om processer og konkrete udfordringer, der er knyttet til de enkelte moduler i kurset, er fremkommet opmærksomhedspunkter eller udfordringer i forhold til andre udviklingsemner, som det vil være nødvendigt at inddrage i implementeringsplanen for at sikre sammenhæng.

Formålet med modulet er at følge op på de indledende overvejelser og beslutninger, som blev drøftet på ledelsesdagen på baggrund af den viden og eventuelle nye opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i løbet af kurset. Derudover er det målet, at ledelsen styrkes i fremadrettet systematisk at opsamle viden om udfordringer, barrierer, potentialer og dynamikker

Mange professionelle oplever det vanskeligt at tale med børn og unge. Det skyldes både, at man som professionel kan opleve et dilemma mellem at ville inddrage og samtidig at ønske at beskytte børnene. Samtidig risikerer børn at blive en del af loyalitetskonflikter mellem deres forældre, netværk og de professionelle. Derudover skal man som professionel tage hensyn til børnenes udviklingsmæssige niveau og kunne skabe gode rammer for samtalen, der imødegår dette.

Det er ligeledes vigtigt, at man som professionel er klædt på til at vurdere, hvornår det er for udfordrende for barnet/den unge at indgå i denne type samtale – og/eller hvornår barnet/den unge i ringe grad har blik for egne behov og derfor risikerer at udtrykke ønsker, som ikke svarer overens med det, de nære omsorgspersoner har blik for er udviklingsstøttende.

Formålet med modulet er at kvalificere myndighedssagsbehandlere og øvrige relevante medarbejderes kompetencer til at planlægge og gennemføre samtaler med børn og unge med afsæt i både kravene i serviceloven og det generelle krav om inddragelse jf. kvalitetspejlemærkerne.

Når der i sagsforløbet afholdes samtaler med børn, giver det anledning til en lang række overvejelser om, hvorledes man sikrer, at barnets perspektiv belyses bedst muligt – dette vanskeliggøres, når der tilmed er tale om børn og unge med komplekse kommunikationsbehov. Komplekse kommunikationsbehov dækker over ”en bred målgruppe, hvis kommunikative forudsætninger er anderledes end resten af befolkningens. Deres kommunikationsniveauer varierer, men typisk vil de enkelte personer alle have risiko for at blive forhindret i at deltage aktivt i beslutninger om deres eget liv (jf. Vidensportal.dk).

Formålet med modulet er at præsentere deltagerne for tilgange og metoder til at understøtte dialogen med børn og unge, der har komplekse kommunikationsbehov, så barnets/den unges perspektiv fremkommer. Heri ligger en opmærksomhed på omgivelsernes betydning for kommunikationen og en introduktion til nogle af de konkrete redskaber, som kan understøtte kommunikationen.

Psykologiske undersøgelser bruges i et bredt spektrum af børnesagerne. Mange rådgivere oplever imidlertid at de rekvirerede undersøgelser ikke altid synes at komme omkring det ønskede og ofte handler det om manglende skarphed i rekvireringsanmodningen. Det er særdeles væsentligt for at optimere den del af det socialfaglige arbejde og ikke mindst sikre optimal anvendelse af ressourcer. Socialrådgiveren er i sagens natur ikke uddannet psykolog og kan derfor have brug for at blive klædt på til optimal anvendelse af psykologiske undersøgelser, da der er flere væsentlige forhold, som socialrådgiveren bør være opmærksom på og have viden om i forbindelse hermed.

Det overordnede formål er at sætte deltagerne i stand til kvalificeret anvendelse af psykologiske undersøgelser i §50 undersøgelsen.

På modulet sætter vi fokus på psykologundersøgelser af barnet eller forældrene i forhold til rekvirering, tolkning, indhold og anvendelse af undersøgelserne.