Praksiskursus om inddragelse i indsats- og sagsforløb - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Information

Vælg venligst hold herunder og se din pris:

Samlet prisekskl. moms
Pris er for alle moduler
Børnekataloget
Uddannelse

Praksiskursus om inddragelse i indsats- og sagsforløb

Praksiskurset kan rekvireres i perioden 2019-2022.
Kontakt vores konsulenter for nærmere information vedr. rekvirering og indhold. Ring 6615 9043 eller send en mail til [email protected]

1920x600px_Kursus_single_Bornekatalog5

Gratis praksiskursus om inddragelse i indsats- og sagsforløb

Jf. Servicelovens § 47 har kommunen pligt til at overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familien og netværket i arbejdet med udsatte børn og unge, herunder de ressourcer og relationer i familien og netværket, som kan udnyttes til gavn for barnet. At arbejde systematisk med inddragelse handler ikke om at smide ansvaret fra sig som fagperson og lægge det over på ressourcesvage familier, men om i højere grad at kvalificere beslutningsprocessen for socialt udsatte børn og unge. Og flere undersøgelser peger på, at der er et stort forandringspotentiale, når vi formår at få barnet, den unge, familierne og netværket involveret i problemløsningen og dermed giver dem øget mulighed for forståelse og ejerskab samt for at byde ind og være en del af løsningen.

Dette 5-dages praksiskursus giver redskaber og kompetencer til at sikre høj grad af inddragelse af barnet/den unge og forældrene i alle faser af indsats- og sagsforløb og skab derved et godt fundament for motivation og ejerskab samt valg af den rette indsats.
Det er gratis for en kommune at rekvirere et praksiskursus i Børnekataloget. Lokale kurser afholdes i den rekvirerende kommune, der selv afholder udgifter til forplejning og lokaler.
NY WEBGRAFIK_Bornekatalog6Flip

Formål

Det overordnede mål med praksiskurset er at styrke inddragelse af barnets og den unges perspektiv i den kommunale sagsbehandling og i samarbejdet på tværs af almen-, myndigheds- og udfører-området. Kurset har således til formål at give myndighedssagsbehandlerne konkrete kompetencer til at inddrage barnet og den unge samt familie og netværk på en måde, der understøtter deltagelse, motivation og ejerskab samt styrker barnets resiliens, trivsel og udvikling.

Formålet er endvidere at styrke ledernes viden om og kompetencer til strategisk understøttelse af en systematisk og kvalificeret praksis for inddragelse herunder i relation til implementering af viden og kompetencer, som erhverves på kurset.
NY WEBGRAFIK_2_Bornekatalog

Udbytte

Indsigt i de lovgivningsmæssige krav og principper som gør sig gældende i forhold til inddragelse
Kompetence til at sikre høj grad af inddragelse i alle faser af et indsats- eller sagsforløb
Forståelse for, hvordan man skaber gode rammer for inddragelse, deltagelse og medbestemmelse
Kendskab til forskellige inddragende metoder
Viden om, hvordan man inddrager familiens netværk i indsats- og sagsforløb

Læringsmål

På praksiskurset opnår kursisterne viden om, hvordan man styrker inddragelsen af barnet eller den unges perspektiv i den kommunale sagsbehandling og samarbejdet på tværs af almen-, myndigheds- og udfører-området. Derudover opnår kursisterne viden om, hvad en systematisk og kvalificeret praksis for inddragelse af barnet eller den unge, familie og netværk indebærer, samt hvordan inddragelse medvirker til at understøtte kvalitet for barnet eller den unge og familien i sagsforløb og indsatser.
Socialstyrelsens pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen er rammesættende for indhold, læringsmål men Seminarer.dk skræddersyr kurset i samarbejde med kommunens ledelse med afsæt i kommunens behov og fokusområder.
NY WEBGRAFIK_Bornekatalog10Flip

Målgruppe og undervisningsform

Praksiskurset består af 4 obligatoriske moduler og en række valgfri moduler. Hvordan de forskellige moduler sammensættes aftales ved et formøde på baggrund af jeres konkrete problemstillinger, ønsker og valgte fokusområde.

Målgruppe for praksiskurset er medarbejdere, der arbejder inden for det almene område, herunder personalet i dagtilbud, skoler, SFO, Fritidsklubber, sundhedsplejersker, dagplejere, leverandører af indsatser, PPR og myndighedssagsbehandlere fra myndighedsområdet..

Undervisningsform
Kurset veksler mellem teori og praksis ud fra både et juridisk og et socialfagligt perspektiv. Der arbejdes dialogbaseret gennem øvelser og cases, der afspejler de typiske udfordringer i arbejdet.
NY WEBGRAFIK_2_Bornekatalog2
Obligatorisk modul
Ledelsesdag
Ledelsens forståelse for betydningen af inddragelse i indsats- og sagsforløb og sammenhængen til pejlemærkerne for kvalitet i de enkelte faser samt egen rolle i forhold til omsætningen af denne viden i det daglige sagsarbejde, er af afgørende betydning for en succesfuld implementering.

Ledelsesdagen har til formål at øge ledelsens bevidsthed om og styrke ledelsens egen rolle og opgaver i forhold til at understøtte implementeringen af såvel et mindset som metoder til inddragelse i indsats- og sagsforløb, at vurdere organisationens parathed i forhold til implementering af den nye viden/færdigheder samt udarbejde en implementeringsplan

På ledelsesdagen faciliterer konsulenten fra Seminarer.dk drøftelser vedr. muligheder og udfordringer i forhold til at sikre implementering af viden fra kurset i organisationen, herunder hvordan man før, under og efter praksiskurset sikrer de bedste rammer for medarbejderinvolvering, så det sikres, at praksiskurset opleves relevant og praksisnært for medarbejderne.
Obligatorisk modul
Inddragelse som mindset i indsats- og sagsforløb
At arbejde systematisk med inddragelse handler ikke om at smide ansvaret fra sig som fagperson og lægge det over på ressourcesvage familier, men om i højere grad at kvalificere beslutningsprocessen for socialt udsatte børn og unge.

Modulet sætter fokus på inddragelse som mindset i den kommunale sagsbehandling og i samarbejdet på tværs af almen-, myndigheds- og udfører-området. Kursisterne introduceres til den tankegang, der ligger bag den i kommunen valgte socialfaglige metodes fokus på at sætte barnets perspektiv i centrum gennem hele sagsforløbet, samt hvad det har af betydning for kvalitet i og udbytte af sags- og indsatsforløb. På baggrund heraf indfører modulet deltagerne i, hvad en systematisk og kvalificeret praksis for konkret inddragelse indebærer.
Obligatorisk modul
Inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen
Barnet, den unge og forældrene skal inddrages i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser og handleplaner. De er helt centrale aktører i forhold til at skabe forandringer i deres liv. Der er udelukkende gode grunde til at inddrage forældrene, barnet og den unge aktivt i udarbejdelsen af handleplaner.

Praksismodulet sætter fokus på inddragelse af barnet, den unge, familien og netværket i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, herunder hvordan inddragelse i handleplanen kan understøtte motivation og ejerskab hos barnet, den unge, familien og netværket. Ydermere giver modulet kursisterne viden om, hvordan en proces for inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen kan tilrettelægges, så barnet og den unge sættes i centrum. Derudover inspirerer modulet til, hvordan handleplanen udformes konkret, så denne afspejler barnets perspektiv og er forståeligt for barnet, den unge, familien og netværket.
Obligatorisk modul
Udarbejdelse af handleplaner
Den vurdering, som fremkommer gennem udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, danner grundlag for handleplanen, hvorfor der i et sagsforløb bør være en tydelig sammenhæng mellem de to redskaber.

Formålet med modulet er at give deltagerne en forståelse for formålet med handleplanen, og hvordan denne indgår som et element i en systematisk sagsbehandling. Desuden er formålet at sætte fokus på inddragelse af barnet/den unge og familien, som afgørende for at kunne udarbejde relevante mål og træffe beslutninger, der tager afsæt i en individuelt tilrettelagt indsats.

Deltagerne træner deres kompetencer i at udarbejde relevante formål og mål gennem arbejde med egne cases, herunder at udfærdige prioriterede mål, der med afsæt i den børnefaglige undersøgelses konklusioner kan danne grundlag for at måle progression i barnets udvikling. Der er særlig fokus på inddragelse af barnet og familien i udarbejdelsen af handleplanens mål.
Obligatorisk modul
Opfølgning og implementering af praksiskurset
Praksismodulet om opfølgning og implementering af praksiskurset er rettet mod ledere og relevante nøglepersoner i forhold til at sikre forankringen af viden fra praksiskurset.

Formålet med modulet er at følge op på de indledende overvejelser og beslutninger, som blev drøftet på ledelsesdagen på baggrund af den viden og eventuelle nye opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i løbet af kurset. Derudover er det målet, at ledelsen styrkes i fremadrettet systematisk at opsamle viden om udfordringer, barrierer, potentialer og dynamikker

Dagens indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med ledelsen, og konsulenten fra Seminarer.dk faciliterer dagens drøftelser.
slider-arrow
slider-arrow
Valgfrit modul
Samtaler med børn og unge
Samtaler med børn og unge som led i sagsbehandlingen på myndighedsområdet er centrale for at sikre, at barnets og den unges perspektiver høres, så der findes løsninger, der bedst muligt matcher barnets behov og ideer om, hvad der skal ske for at løse problemerne. Undersøgelser viser imidlertid , at børn og unge ikke inddrages i et tilstrækkeligt omfang, og at deres perspektiv ofte bliver perifert i sagsbehandlingen. Dermed risikerer børnene at blive dekoblede det arbejde, der sigter på at hjælpe dem, hvorved vigtig viden og informationer om deres livssituation og motivation for forandring mistes.

Formålet med modulet er at sætte fokus på forberedelse, afholdelse og opfølgning på samtaler med børn og unge herunder at introducere deltagerne til konkrete faglige redskaber, som kan understøtte forberedelse, afholdelse og opfølgning på samtaler med børn og unge, hvor barnet og den unges perspektiv er i centrum.

Det primære fokus på kurset er på samtaleteknikker og skriftlig kommunikation målrettet barnet og den unge. Kurset indeholder således en introduktion til konkrete faglige redskaber, der kan understøtte forberedelse, afholdelse og opfølgning på samtaler med barnets og en den unges perspektiv i centrum samt sætte fokus på nogle af de dilemmaer, der knytter sig til samtaler med børn.
Valgfrit modul
Netværksinddragende metoder
I dag er der krav om, at der sker en systematisk inddragelse af familie og netværk i forbindelse med en børnesag. Det kan f.eks. ske gennem metoder som Familierådslagning, Det inddragende netværksmøde og Signs of Safety.

Netværksinddragende metoder er anvendelige både i en tidlig og forebyggende indsats og undervejs i igangværende børnesager. I anbringelsessager har det vist sig, at brugen af netværksinddragende metoder betyder, at fagfolk i den enkelte sag bliver mere opmærksomme på mulighederne for netværksanbringelse. Undersøgelser peger på, at børn, der er anbragt i deres netværk, har mere stabile anbringelsesforløb. Brugen af netværksinddragende metoder er derfor indirekte med til at understøtte mere stabile anbringelser.

Modulet netværksinddragende metoder sætter fokus på følgende tre netværksinddragende metoder: Familierådslagning, Det inddragende netværksmøde og Signs of Safety, som hver især er faglige redskaber, der sætter barnets perspektiv i centrum samt understøtter deltagelse, motivation og ejerskab hos barnet, den unge, familie og netværk i et sagsforløb.
Valgfrit modul
2 dages introduktion til Feedback Informed Treatment (FIT)
Feedback Informed Treatment (FIT) er en meta-teoretisk tilgang til at evaluere og forbedre kvaliteten og effekten af terapi / behandlingsarbejde. Metoden involverer regelmæssig inddragelse af feedback fra borgeren omkring den terapeutiske alliance og effekten af behandlingen. Og den professionelle anvender den opnåede information til at informere og skræddersy den videre behandling, som klienten tilbydes.

Feedback Informed Treatment anvendes i dag i Danmark i så forskellige kontekster som kommunal familiebehandling, misbrugsbehandling, socialpsykiatri, psykiatri, arbejdsrettede indsatser, private rådgivningstilbud, behandling af traumatiserede flygtninge, døgnbehandling, intensiv dagbehandling, ambulantbehandling. Forskning peger på, at anvendelsen af FIT kan bidrage til at forbedre borgernes trivsel og udvikling samt bidrage til at forebygge og reducere frafald i støtteforløb.

Modulet giver en introduktion til FIT 1 som redskab til at kvalitetssikre omsætningen af handleplanen til en pædagogisk plan, der stemmer overens med barnet/den unges behov og ønsker, til effektmåling af behandlingen/indsatsen i handleplanens opstillede mål samt sikre en god løbende opfølgning.

slider-arrow
slider-arrow

Praktisk information

Kurserne afholdes som lokale kurser og kan rekvireres i perioden 2019-2022.
Gratis 5-dages skræddersyet kursusforløb
Gratis konsulentbistand vedr. implementering af en tidligere og forebyggende indsats
Mulighed for sparring omkring sammensætning af længerevarende kompetenceudviklingsforløb med afsæt i Børnekataloget
Du kan rekvirere kurset direkte via følgende link rekvirer her. Ønsker du ydereligere information ring og hør nærmere på tlf.: 6615 9043.
Bornekatalog forside
Socialstyrelsens Børnekatalog
Ønsker du at få rådgivning og sparring omkring skræddersyning af gratis kompetenceudviklingsforløb i din organisation gennem Socialstyrelsens kursuskatalog på området for udsatte børn og unge? Vores konsulenter sidder klar ved telefonen til at guide og rådgive dig og din organisation bedst omkring jeres muligheder.

Børnekatalog-konsulenterne ved Seminarer.dk

Ansatte_400x280px_Marianne Krøl Wollbrecht
Klik for at se
Ansatte_400x280px_Christina
Klik for at se
Ansatte_400x280px_Marianne Krøl Wollbrecht
Marianne Krøl Wollbrecht
Konsulent ved Seminarer.dk
Kontaktoplysninger:
Tlf.: 5182 7750
Mail: [email protected]
Ansatte_400x280px_Christina
Christina Berner Jensen
Specialkonsulent ved Seminarer.dk
Kontaktoplysninger:
Tlf.: 5136 8797
Mail: [email protected]