Ledelsesdagen har til formål at sikre fælles forståelse for kommunens tilrettelæggelse af arbejdet med familier omkring valg af indsatser, at vurdere organisationens parathed i forhold til implementering af den nye viden/færdigheder samt at der udarbejdes en implementeringsplan.

Hovedfokus på ledelsesdagen er på ledergruppens rolle i implementeringsprocessen. På ledelsesdagen faciliterer konsulenten fra Seminarer.dk drøftelser vedr. muligheder og udfordringer i forhold til at sikre implementering af viden fra kurset i organisationen, herunder hvordan man før, under og efter praksiskurset sikrer de bedste rammer for medarbejderinvolvering, så det sikres, at praksiskurset opleves relevant og praksisnært for medarbejderne. Det er væsentligt i denne drøftelse at sikre, at medarbejderinddragelsen er reel, da denne er afgørende for medarbejdernes motivation og interesse for den socialfaglige læring og udvikling.

Modulet om matchning giver myndighedssagsbehandlere, familieplejekonsulenter og leverandørers viden om, hvordan de bedst tilrettelægger et foranstaltningsforløb, der tilgodeser barnet, den unges samt dets forældres afdækkede behov og således medvirke til, at børn, unge og deres familier oplever, at en foranstaltning fører til en positiv udvikling.

Modulet har bl.a. fokus på de interne arbejdsgange, ”hvordan gør I i praksis”, og hvordan disse evt. kan videreudvikles eller fastholdes, så der sikres en helhedsorienteret tilgang til matchning. Modulet tager udgangspunkt i konkrete cases, som eksemplificerer tiltag og metoder, som med fordel kan anvendes ved matchning til en foranstaltning. Der bliver gennemgået og inddraget praksisnære erfaringer, både fra underviser og kursister. Cases og videoklip er også en del af undervisningen.

Når der er iværksat foranstaltninger over for et barn, en ung eller familie, skal der følges op på virkningen af indsatsen. Opfølgning er en tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om foranstaltningen opfylder sit formål eller om indsats og handleplan skal revideres. I opfølgningen skal det således vurderes, om der fortsat er grundlag for den iværksatte indsats, der opleves progression i barnets/den unges trivsel, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger.

Modulet har til formål at sikre forståelse for opfølgningen på både iværksatte foranstaltninger og indsatser fra professionelle, netværk og civilsamfund som en afgørende og kontinuerlig del af sagsforløbet, herunder hvordan man kan tilrettelægge opfølgningen, og hvad der skal til for at afslutte sagen.

Modulet særligt fokus på, hvordan man som myndighedssagsbehandler kan bruge netværksinddragende metoder til løbende at justere de indsatser, der er iværksat i familien og for barnet. Der tages afsæt i den systemiske forståelse og teori, hvor tilgangen og metoden Signs of Safety og netværksmøder vil være konkret og praksisnære inddragende metoder, der med fordel kan anvendes. Der vil være særligt fokus på at sikre, at barnets perspektiv kommer med i opfølgningen.

Praksismodulet om opfølgning og implementering af praksiskurset er rettet mod ledere og relevante nøglepersoner i forhold til at sikre forankringen af viden fra praksiskurset.

Formålet med modulet er at følge op på de indledende overvejelser og beslutninger, som blev drøftet på ledelsesdagen på baggrund af den viden og eventuelle nye opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i løbet af kurset. Derudover er det målet, at ledelsen styrkes i fremadrettet systematisk at opsamle viden om udfordringer, barrierer, potentialer og dynamikker

Dagens indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med ledelsen, og konsulenten fra Seminarer.dk faciliterer dagens drøftelser.

En tidlig forebyggende indsats betaler sig og giver livslang effekt. Det øgede fokus på en forebyggende og tidlig indsats har givet anledning til en række spørgsmål i kommunerne om, hvilke muligheder der er for at bruge servicelovens § 11. 3 i praksis.

På praksiskurset er der mulighed for at vælge modulet Brug af §11.3 i den forebyggende tidlige indsats, som tager udgangspunkt i kommunernes udfordringer med § 11.3 og stiller juridisk skarpt på mulighederne i §11.3 – og ikke mindst den socialfaglige korrekte anvendelse af §11.3.

På modulet tages afsæt i cases, der illustrerer, hvilke overvejelser man som sagsbehandler skal gøre sig, når man skal vurdere, om en problemstilling kan løses med en forebyggende indsats samt hvordan man sikrer en hensigtsmæssig opfølgning på indsatsen.

I dag er der krav om, at der sker en systematisk inddragelse af familie og netværk i forbindelse med en børnesag. Det kan f.eks. ske gennem metoder som Familierådslagning, Det inddragende netværksmøde og Signs of Safety.

Modulet netværksinddragende metoder sætter fokus på følgende tre netværksinddragende metoder: Familierådslagning, Det inddragende netværksmøde og Signs of Safety, som hver især er faglige redskaber, der sætter barnets perspektiv i centrum samt understøtter deltagelse, motivation og ejerskab hos barnet, den unge, familie og netværk i et sagsforløb og som dermed kan understøtte processen omkring valg af den rette foranstaltning.

For at udsatte børn og deres familier oplever, at den mest indgribende foranstaltning, anbringelse, fører til en positiv forandring, forudsætter det forældreinddragelse inden anbringelsen, godt samarbejde mellem kommunens aktører og systematik i sagsbehandling, så der løbende sikres og understøttes ift. anbringelsens formål (handleplan, forældreinddragelse, faglighed, børnesamtaler mv.) og det rette anbringelsessted – både når der er progression, og når der er stagnation for barnet og den unge.

Formålet med modullet er at styrke både myndighedssagsbehandlere og familieplejekonsulenters fælles viden om, hvordan man bedst kan matche, vedligeholde og socialfagligt og juridisk korrekt afslutte en anbringelse samt at se, forstå og omsætte disse sammenhænge i et samlet sammenhængende sagsforløb, som en anbringelse skal bestå af, for at opnå de beskrevne mål.