børne-stressvejleder
Børn & unge
E-læring

Bliv certificeret børne-stressvejleder

Varighed: Ca. 70 timer. Lær fra fysioterapeut Pernille Thomsen & psykolog Charlotte Bjerregaard, og bliv certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder.

Efter stressvejleder uddannelsen vil du bl.a. kunne: 

  •  Spotte børn og unge, som reagerer med diverse stresssymptomer 
  • Forklare børn og unge om symptomer og løsninger på en letforståelig måde 
  • Afhjælpe noget af den stress, som det enkelte barn/den unge oplever og tale med barnet/den unge på en bedre måde 

Stressvejleder uddannelsen består af 4 digitale moduler, og de byder bl.a. på videooplæg med underviserne, redskaber til print, tests, refleksionsøvelser og praksiseksempler. Efter 4. modul er der desuden fysisk supervision.

Vi godkender din tilmelding hurtigst muligt, og du vil ofte have adgang inden for 1 arbejdsdag.

Slide

"Jeg har været på adskillige kurser og taget flere diplommoduler. Det har været gode uddannelser, der også havde mange praksisrelaterede redskaber, men jeg har endnu ikke oplevet en uddannelse som denne, hvor der er så stor overførbarhed mellem teori og praktisk anvendelse. Jeg føler virkelig, at min værktøjskasse er blevet udvidet med det helt rigtige værktøj i forhold til mange af de børn, jeg møder i min hverdag."

Lene Møller-Hansen, folkeskolelærer
Slide

”Supervisionen var mega god! Jeg fik virkelig brugbar sparring i form af rigtig mange fifs og tricks. Pernille og Charlotte havde bare styr på det, så jeg følte mig i trygge hænder. De er ildsjæle, og det smitter.”

Slide

”Jeg har helt overordnet fået en forståelse af, hvad det er, der sker, når et barn reagerer på et eller andet. Så nu kan jeg i endnu højere grad forstå, at et barn måske råber og bider, fordi det slet ikke kan rumme, at der ikke er nogen struktur, at der er for meget larm eller lignende. Jeg kan se bag om adfærden på en anderledes måde end før og handle derefter.”

Slide

”Både Pernille og Charlotte er rigtig gode til at formidle, og det gjorde virkelig meget for forståelsen og for, at jeg tog det faglige indhold ordentligt ind. De serverer det rigtigt, kan man sige. Indholdet er ekstremt videnskabeligt, men det er stadigvæk spiseligt og bliver gjort letforståeligt. Desuden er det super, at der er nogle øvelser undervejs, så man løbende bliver mindet om, hvad det er, man har lært.”

Anne Plesner Mathiasen, pædagog
previous arrow
next arrow

Certificeret børne-stressvejleder

Flere og flere børn og unge udviser tegn på overbelastning af nervesystemet. Det kan komme til udtryk både fysisk og psykisk og kan opleves både i skolen og i hjemmet.  

Med denne digitale certificeringsuddannelse kan du som fagprofessionel få praksisnære kompetencer til at skabe en hurtig og effektiv helhedsindsats for børn og unge, der udviser stresssymptomer. 

Du kan få en introduktion til stressvejleder uddannelsen i denne video.

stressvejleder

Hvad kan du som certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder? 

Når du har taget uddannelsen som bio-psyko-social børne-stressvejleder, vil du være i stand til at: 

  • Spotte børn og unge, som reagerer med stresssymptomer. 
  • Tale med forældre og kollegaer om, hvordan man kan forstå disse symptomer. 
  • Forklare børn og unge om symptomerne og løsningerne på disse på en letforståelig måde. 
  • Afprøve forskellige tiltag for at se, om de har en gavnlig effekt på barnet/den unge.
  • Afhjælpe noget af den stress, som barnet/den unge oplever, og tale med barnet/den unge på en anderledes og bedre måde. 
stressvejleder

Indhold, målgruppe & adgangskrav

Målgruppe: Lærere og pædagoger på almen- eller specialområdet, ergoterapeuter, fysioterapeuter, AKT- og inklusionseksperter, sundhedsplejersker og sygeplejersker.

Uddannelsen er udviklet til fagprofessionelle med en professionsbachelor eller anden videregående uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn og unge i alderen 6 til 16 år. 

Omfang: Uddannelsen tager ca. 70 timer at gennemføre og omfatter 4 moduler, som varer ca. 1.5 timer* hver (* Varigheden er afhængig af den enkeltes læringstempo og repetitionsbehov).  

Modulerne indeholder:  

  • videooplæg og interviews med underviserne, praksiseksempler, tekst og billeder, konkrete redskaber til print, muligheden for at skrive dine egne refleksioner undervejs, øvelser, 8 obligatoriske tests (2 i hvert modul) og obligatorisk og supplerende pensum 

Du får adgang til obligatorisk pensum, som blandt andet indeholder bøgerne: 

Thomsen, P. (2022). Børns mentale sundhed, Når nervesystemet er på overarbejde. Gads Forlag. (e-bog, som kan tilgås via uddannelsen)

Thomsen, P., & Bjerregaard, C. (2017). Du skal huske at fodre din søhest: - En håndbog til stressramte børn og deres forældre. People’s. (e-bog, som kan tilgås via uddannelsen)

Oversigt over uddannelsens opbygning

Oversigt-børnestressvejleder-20235_uden_tekst

Derudover består stressvejleder uddannelsen af:

  • Fysisk supervision med underviserne i små hold efter det fjerde modul – 3,5 timers supervision i hold på højst 10 personer. På selve supervisionsdagen besvarer underviserne faglige spørgsmål, gennemgår vigtig teori, lægger op til faglige diskussioner i plenum samt besvarer spørgsmål relateret til eksamensopgaven. Du tilmelder dig supervisionen efter indskrivelse på uddannelsen og vælger blandt en række mulige datoer. De næste datoer er: Den 7. november 2024 i København, den 17. marts 2025 i Odense og den 23. april 2025 i København.
     

OBS! Afbud til fysisk supervision skal ske senest 4 uger inden afholdelsen. Ønsker man at melde afbud derefter, kan man flyttes over til et andet hold mod et gebyr på 2000 DKK (ekskl. moms). Møder man ikke op på selve dagen, er der ligeledes et no-show gebyr på 2000 DKK (ekskl. moms).

EksamenI hvert af de 4 moduler indgår 2 tests, som skal bestås med minimum 50% til 80% rigtige svar. I forbindelse med test nr. 2 i modul 3 indsendes 2 korte videoer på højst 5 min. 

Uddannelsen afsluttes med en individuel skriftlig eksamensopgave, hvor den lærende beskriver brugen af den nye viden og kompetencer i praksis. Eksamensopgaven afleveres senest 2 måneder efter deltagelsen i supervision med underviserne. 

Opgavens omfang er på 7-10 sider (2400 anslag pr. side, inkl. mellemrum) ekskl. forside, indholdsfortegnelse, evt. litteraturliste og bilag.  

Opgaven bedømmes med intern censur og bestået/ikke bestået.   

Underviserne på uddannelsen

Underviser_Pernille_Thomsen
Klik for at se
Underviserbilled Charlotte Bjerregaard 20232 (002)
Klik for at se
Underviser_Pernille_Thomsen
Pernille Thomsen
FYSIOTERAPEUT, MASTER I SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG EKSTERN LEKTOR VED FYSIOTERAPEUTUDDANNELSEN
Til daglig driver hun klinikken PernilleFys, hvor hun primært møder børn, som har behov for øvelser til at sænke et overbelastet nervesystem. Pernille Thomsen er forfatter til bogen "Børn, stress og søhestemad" (2020) og medforfatter til “Du skal huske at fodre din søhest” (2017), som hun har skrevet i samarbejde med cand.psych Charlotte Bjerregaard.

Interview med Pernille Thomsen: Pernille underviser på uddannelsen: "Vi bliver nødt til at stå sammen i professionerne"
Underviserbilled Charlotte Bjerregaard 20232 (002)
Charlotte Bjerregaard
CAND.PSYCH.AUT., INDEHAVER AF FAMILIEPSYKOLOGISK PRAKSIS
Charlotte Bjerregaard driver Familiepsykologisk praksis sammen med cand.psych Ulla Dyrløv, hvor hun møder børn og forældre, der skal have identificeret, hvorfor de lige pludselig har ændret adfærd og bliver kede af det, lider af søvnproblemer eller er blevet udadreagerende. Charlotte Bjerregaard er medforfatter til bogen “Du skal huske at fodre din søhest” (2017), som hun har skrevet i samarbejde med fysioterapeut Pernille Thomsen.

Interview med Charlotte Bjerregaard: "Det må aldrig blive barnets ansvar"

Få mere viden om vores uddannelse til certificeret børne-stressvejleder

Kunne du og dine kollegaer tænke jer at få mere viden om tankerne og metoderne bag uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder? Så har I muligheden for at få underviserne - fysioterapeut og Master i sundhedspædagogik, Pernille Thomsen, & cand.psych.aut. og specialist i klinisk børnepsykologi, Charlotte Bjerregaard - hjem i jeres kommune eller organisation.

I løbet af et (kort informations)oplæg klæder de jer på til at styrke den tværfaglige indsat omkring barnet.

I får bl.a. viden om:

  • Viden om, hvordan I spotter børn med et overbelastet nervesystem
  • Viden om, hvordan børns krop reagerer på stress
  • Hvilke metoder I vil få præsenteret i uddannelsen
  • Indsigt i, hvordan uddannelsen kan være med til at styrke den tværfaglige indsats til gavn for børnenes trivsel

Vil I vide mere om oplægget, er I velkomne til at kontakte os på 66159043 eller [email protected]

Bliv styrket i din egen profession
Det er vigtigt at understrege, at du som certificeret børne-stressvejleder først og fremmest bliver stærkere og tydeligere i din egen profession. Du bliver ikke psykolog, fysioterapeut eller socialrådgiver, men du vil få en langt større forståelse for, hvordan din egen fagprofession kan være med til at spille de andre professioner stærke. På denne måde er du med til at lægge et solidt sikkerhedsnet under barnet og familien, samtidig med at du bidrager til at styrke barnets og familiens robusthed, giver dem handlemuligheder og hjælper barnet og familien videre i en vanskelig tid.
Du bliver ikke psykolog af denne uddannelse
Som børne-stressvejleder vil du ikke være i stand til at afgøre, hvorvidt der er behov for evt. yderligere udredning af barnet - det vil være f.eks. skolepsykologens opgave. Børn kan vise symptomer på stress af mange årsager, og som børne-stressvejleder vil du kunne afdække en del af disse, men ikke alle. Egentlige terapeutiske samtaler med barn eller familie bør overlades til de relevante fagpersoner.
Pris
Pris: 8.799 kr. ekskl. moms (10.998,75 kr. inkl. moms)

Følgende er inkluderet i prisen:
Ca. 70 timers uddannelse
Adgang til 4 digitale moduler
Pensum, som blandt andet indeholder 2 hele bøger
Søhestemad-opskriftshæftet
Konkrete redskaber til print
Fysisk supervision med underviserne
Certificering som bio-psyko-social børne-stressvejleder

Du har adgang til alle digitale moduler og digitalt materiale i 3 år fra købsdato.

Udtalelser fra tidligere deltagere på stressvejleder uddannelsen

Pernille Hoffmann, ejer af Fokusplan.dk samt terapeut og familiebehandler 

“Det gjorde også en forskel, at man bliver certificeret. Det synes jeg giver noget troværdighed og et indtryk af, at det er gennemarbejdet, selvom det er en ny uddannelse. Det er noget andet i forhold til at sige, at man “bare” har været på kursus i børne-stress. Jeg synes også i høj grad, at uddannelsen lever op til det “certificeringsmærkat”.” 

“Uddannelsen er helt oppe at toppe på den tekniske side. Det er meget visuelt, hvilket er dejligt, og jeg har ikke kunnet gøre noget forkert, fordi det er så nemt bygget op. (…) Der har ikke været et eneste problem med den tekniske side af uddannelsen. Jeg loggede bare ind, og så var jeg faktisk i gang.” 

“Det faglige indhold er rigtig godt, og det var ny viden for mig. Jeg kan godt lide, at den viden er blevet formidlet til mig i børnehøjde. Det er store ting, der bliver formidlet på en letfordøjelig måde, og det gør, at jeg har haft mulighed for at tage den viden direkte med ud i mit arbejde og fortælle den videre til børn og deres familier. Det, synes jeg, er rigtig godt!” 

“Den fysiske supervision var virkelig god! Det er fedt, at det er en digital uddannelse, men at man også lige får set menneskene bag. Jeg kunne lige få tjekket op på, om det, jeg tænker, er i tråd med det, som uddannelsen lægger op til. Det var uformelt og havde karakter af supervision, hvilket var helt perfekt. Der var forberedt nogle oplæg, og vi gennemgik nogle bestemte ting, hvilket var rigtig fint, og så var der supervision og snak, så vi kunne sparre med hinanden. Der var mulighed for at spille sin egen faglighed ind og tale med underviserne og med andre fagpersoner.” 

Interview med Pernille. 


Bettina Nielsen, ergoterapeut 

“Uddannelsen indeholder stærkt fagligt indhold, og der er også god litteratur, som er lige til at gå til. Jeg synes, det hele er skruet godt sammen, og man ser de forskellige emner fra forskellige vinkler og får forklaringer på forskellige måder, som binder det hele sammen. Vekselvirkningen mellem videooplæg, praksiseksempler, øvelser mv. gør, at det er spændende, så jeg blev fastholdt i undervisningen hele vejen igennem.” 

“Det er genialt med de forskellige redskaber, man får med fra uddannelsen, da man så har et udgangspunkt og nogle ideer at starte ud fra, og så bygger man selv videre på det undervejs. Man kan sige, man får det hele serveret på et sølvfad – lige parat til at tage i brug.” 

“Det var fantastisk med supervisionen! Den bandt det hele sammen på en fin måde. Det var fedt at møde underviserne og at kunne få uddybet ting, som jeg var i tvivl om, og høre mere om undervisernes egen praksis og møde de andre kursusdeltagere.” 

Interview med Bettina om uddannelsen. 

Stressvejleder - Ofte stillede spørgsmål:

Kan børn have stress?

Ja, børn kan sagtens have stress. Stress er en naturlig reaktion på udfordringer og belastninger, og alle mennesker, uanset alder, kan opleve stress. Børn kan opleve stress på mange forskellige måder og i mange forskellige situationer.

Nogle børn kan opleve stress i skolen, for eksempel hvis de har svært ved at følge med i undervisningen eller føler sig presset af lektier og opgaver. Andre børn kan opleve stress i deres sociale relationer, for eksempel hvis de føler sig udenfor eller mobbet af deres kammerater. Børn kan også opleve stress i hjemmet, for eksempel hvis der er problemer i familien, eller hvis der er meget konflikt eller uro.

Det er vigtigt at huske, at børn reagerer forskelligt på stress. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til, om barnets adfærd ændrer sig. Begynder barnet f.eks. ofte at have ondt i maven? Tisser det pludselig i sengen? Bliver barnet mere ind- eller udadreagerende? Det er en god idé at tale med barnet, hvis dets adfærd ændrer sig, og gøre plads til, at det kan fortælle, om der er noget, der stresser, og hvad det i så fald er.

Hvis du er forælder og tror, at du har et stresset barn, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Hvad laver en stressvejleder?

En stressvejleder er en professionel, der hjælper børn og unge med at håndtere stress. Stressvejledere kan have mange forskellige baggrunde - f.eks. psykolog, læge, pædagog eller lærer - men fælles er, at de har en særlig viden om stresshåndtering hos børn og unge.

En stressvejleder har som hovedopgave at spotte børn og unge med stresssymptomer og være med til at afhjælpe deres stresssymptomer. En stressvejleder har derfor kompetencer til at bidrage med redskaber, som barnet eller den unge - og forældre/pårørende - kan bruge i hverdagen for at afhjælpe stressen. Det kan f.eks. handle om redskaber til at skabe struktur i hverdagen og til at få bevægelse/motion, som lindrer stressen, ind i dagligdagen.

En stressvejleder kan også hjælpe med samarbejde mellem skole og hjem for at sikre, at børn og unge får den bedst mulige hjælp og støtte til at håndtere deres stress.

I sidste ende er målet for en stressvejleder at hjælpe børn og unge med at føle sig tilpas og trygge i deres hverdag, så de kan udvikle sig fysisk, mentalt og socialt på en sund måde.

Med vores stressvejleder uddannelse lærer du bl.a.:

  • At spotte børn og unge, som reagerer med stresssymptomer
  • At tale med forældre og kollegaer om, hvordan man kan forstå disse symptomer
  • At forklare børn og unge om symptomerne og løsningerne på disse på en letforståelig måde
  • At afhjælpe noget af den stress, som barnet/den unge oplever

Hvorfor er stressvejledning vigtigt?

I de seneste år har undersøgelser desværre igen og igen peget på, at trivsel er faldende blandt børn og unge. Der kan være mange årsager til børnenes/de unges stigende mistrivsel, og stress er en af disse årsager.

Stress har en lang række negative konsekvenser - både fysisk, mentalt, socialt og udviklingsmæssigt. Det kan bl.a. være enormt svært for børn og unge at lære i skolen eller overskue at være sammen med vennerne, hvis de oplever at være stressede. Stressvejledning er derfor en vigtig del af at hjælpe børn med at håndtere de udfordringer, de møder i deres daglige liv og hjælpe dem til større trivsel.

Der er mange ting, du som forælder eller fagprofessionel kan gøre for at afhjælpe noget af den stress, barnet kæmper med. Mange af disse tiltag lærer du om på denne uddannelse til certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder.

Selvom du som forælder/pårørende kan bidrage til dit barns trivsel og afhjælpe stresssymptomer, er det dog ofte rigtig godt - og kan være afgørende - at du opsøger professionel hjælp til behandling af stress, hvis dit barn har det svært.

Hvem kan tage en stressvejlederuddannelse?

Vores stressvejleder uddannelse kan tages af en række forskellige fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge. Dette kan for eksempel være pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker eller andre professionelle, der har interesse i at lære mere om stresshåndtering hos børn og unge.

Uddannelse fokuserer på at give deltagerne viden om, hvad stress er, hvad der kan udløse stress hos børn og unge, og hvad der kan hjælpe børn og unge og deres forældre. Uddannelsen vil også give deltagerne værktøjer til at lære børn og unge at identificere symptomerne og løsningerne på disse på en letforståelig måde.

Uddannelsen kan være særligt relevant for fagprofessionelle, der arbejder inden for områder, der har direkte kontakt med børn og unge, såsom pædagoger, lærere og sundhedsplejersker.

Hvad betyder bio-psyko-social?

Bio-psyko-social er en model, der anvendes inden for sundheds- og socialfag til at forstå menneskers sundhed og sygdom. Modellen understreger, at menneskers sundhed og sygdom ikke kun påvirkes af biologiske faktorer, men også af psykologiske og sociale faktorer. Det er således en samtænkning af samtlige faktorer, og når man arbejder bio-psyko-socialt går man således helhedsorienteret til værks.