Tilskud til
efteruddannelse
Der findes mange muligheder for at få tilskud til kompetenceudvikling og efteruddannelse. Vi har samlet et overblik til dig her, så du nemt kan få et overblik.
Du kan læse mere om de individuelle puljer ved at trykke på en af knapperne her.
Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Den statslige Kompetencefond
Den statslige kompetencefond er en mulighed for dig, der er ansat på en statslig arbejdsplads og ønsker tilskud til efteruddannelse. Fonden er oprettet som en del af overenskomstaftalen mellem Finansministeriet og de statslige fagforbund og er fordelt i fem puljer — én for hvert forbund: Akademikerne, CO10, LC, HK Stat og OAO. Det er din fagforening, der afgør hvilken pulje du søger fra.
Tilskuddet kan dække kursusgebyr, materialer, transport og overnatning.
Ansøgningen sker digitalt på denstatsligekompetencefond.dk. Din leder skal godkende, at arbejdspladsen medfinansierer. Behandlingstiden er op til to måneder fra det tidspunkt, puljen lukker.
Den regionale Kompetencefond
Den regionale kompetencefond giver tilskud til efteruddannelse for ansatte i de danske regioner. Er du ansat på et regionalt arbejdssted og dækket af overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, kan du søge om midler til kurser og uddannelse. Fonden dækker en bred kreds af faggrupper, herunder FOA, HK Kommunal, Socialpædagogerne, 3F, AC Akademikerne og Lærernes Centralorganisation.
Tilskuddet er på op til 30.000 kr. til efteruddannelse og op til 50.000 kr. hvis du søger om støtte til en masteruddannelse. Fonden dækker kursusgebyr, transport og materialer.
For at søge skal du have en samtale med din leder og din tillidsrepræsentant, inden du sender ansøgningen. Ansøgningen skal indsendes, før uddannelsen starter, og skal underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant.
Den kommunale Kompetencefond
Du kan søge om midler via Den Kommunale Kompetencefond, hvis du er kommunalt ansat og omfattet af en overenskomst mellem KL og en af disse faglige organisationer: BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, 3F – Fagligt Fælles Forbund eller AC – Akademikerne, Danmarks Lærerforening.
Er du og dine kollegaer interesserede i at rekvirere en uddannelse og få den hjem i kommunen, er det også muligt at søge om midler til dette. Hos Seminarer.dk kan vores konsulentafdeling hjælpe med at skræddersy et kompetenceforløb, der matcher jeres behov. Kontakt os helt uforpligtende på telefon
66 15 90 43.
OBS! Det er muligt at få en bevilling til kompetenceudvikling, som ikke indgår på positivlister. Hvis den søgte uddannelse ikke er på positivlisten, bliver din ansøgning behandlet konkret af parterne.
Den regionale Kompetencefond
Ud over den statslige og regionale kompetencefond findes der en række andre puljer, som kan finansiere din efteruddannelse. Den kommunale kompetencefond er relevant for dig, der er ansat i en kommune — uanset om du er pædagog, socialrådgiver, SOSU-ansat eller har en anden kommunal stilling. Er du ansat i det private, kan Omstillingsfonden være en mulighed. SOSU-fonden støtter specifikt social- og sundhedspersonale med midler til faglig udvikling.
Mange fagforbund har desuden deres egne uddannelsesmidler, som ikke altid er synlige udefra. Vi anbefaler at du tager en snak med din leder eller din tillidsrepræsentant — de kender ofte de muligheder, der gælder præcis for dig og din arbejdsplads.
Vi kan desværre ikke vejlede om individuelle puljer, men vi er altid på telefonen ved spørgsmål.