3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst - Seminarer
angst og autisme
Børn & unge
Uddannelse

3 faglige og praksisnære dage om autisme og angst

Dette kursus er afholdt.

Se i stedet:

Alle kurser om angst

Alle kurser om autisme


Børn og unge med autisme oplever ofte at få tillægsdiagnoser, bl.a. angst. På dette dybdegående 3-dages kursus om autisme og angst opnår du viden og praksisnære redskaber, som gør dig i stand til at afhjælpe angsten hos disse børn og unge, samtidig med at du har blik for autismen og de særlige omstændigheder, den giver.

Dine undervisere er psykolog, Louise Sandholdt Trip, og psykolog, Nina Schultz Hansen, som bl.a. beriger dig med:

  • Viden om kernesymptomer og kendetegn ved autisme
  • Viden om camouflageprofilen (også kendt som pigeprofilen)
  • Grundlæggende viden om hjernen, angst og signalstoffer
  • Viden om udvikling af angst og forskellen på angst og frygt
  • Viden om udfordringen ved angst og autisme
  • Kognitive og metakognitive redskaber
  • Redskaber til eksponering
  • Redskaber til social træning

Vi arbejder på nye datoer. Hold øje med siden.

Fokus på autisme og angst

Det er sjældent, at børn og unge med autisme undgår at få tillægsdiagnoser, herunder angst, der netop hyppigt ses som sekundær lidelse. Og selvom det er autismen, der er i fokus, er det vigtigt at tage hånd om sekundære lidelser og problemer, som ofte hæmmer hverdagen for disse børn og unge mennesker. Angsten kan for mange med autisme have en invaliderende indflydelse på livet, idet den kan blive så dominerende, at barnet eller den unge med autisme udvikler f.eks. skolevægring eller social fobi. 

Som fagprofessionel er du en vigtig brik for børn og unge med autisme i forhold til at hjælpe dem med at håndtere deres angst, så angsten ikke vokser og får store konsekvenser for dem. Det er dog vigtigt, at vi afhjælper de sekundære lidelser med udgangspunkt i autismen, og det kræver derfor en stor viden om autisme at håndtere sekundære lidelser korrekt.  

Vi har sammensat et helt særligt kursusforløb på tre dage med teori og redskaber til den praksisnære tilgang, herunder øvelser der giver dig viden og de nødvendige redskaber, så du kan hjælpe børnene og de unge med autisme og angst. Kurset består af to sammenhængende dage og en selvstændig dag. 

Program: 

Dag 1, kl. 09.30 – 17.30 v/Nina Schultz Hansen 

Den første dag får du viden om autisme og angst, herunder  

  • kernesymptomer og kendetegn ved autisme  
  • teorier om autisme 
  • sanser 
  • camouflageprofilen (også kendt som pigeprofilen) 
  • grundlæggende viden om hjernen, angst og signalstoffer 
  • neurologiske hypoteser 
  • stress-sårbarhed 

Dag 1 byder ydermere på et personligt oplæg om at leve med autisme og angst.  

På dag 1 vil du også få et personligt oplæg, fra Louise Egelund Jensen, som har autisme. Louise Egelund Jensen holder et oplæg om stress, og hvordan stress føles for en person med autisme. Mennesker med autisme lever ofte med et konstant forhøjet stressniveau, hvilket kan føre til tillægsdiagnoser som angst, depression mv. I foredraget kommer Louise Egelund Jensen med konkrete eksempler på, hvad der stresser hende og hvorfor, samt med forslag til, hvad andre kan gøre for at hjælpe. 

Dag 2, kl. 09.00 – 16.00 v/Louise Sandholdt Trip 

På kursets anden dag får du viden om angst, herunder: 

  • udvikling af angst og angst-diagnoser  
  • angstens facetter 
  • forskellen på angst og frygt 
  • forståelsesmodeller 
  • intolerance over for usikkerhed 
  • udfordringen ved angst og autisme 

Dag 2 byder ydermere på praksisnære redskaber til at arbejde med angst, herunder: 

  • kognitive redskaber 
  • metakognitive redskaber 
  • eksponering 
  • krop og åndedrættet 
  • social træning 

Dag 3, kl. 09.00 – 16.00 v/Louise Sandholdt Trip 

På tredje dag af kurset arbejder vi videre med praksisnære redskaber ift. at arbejde med angsten. Derudover får du viden om PDA-profilen (Pathological Demand Avoidance/Ekstrem kravafvisning), herunder kernetræk og symptomudtryk, EDA-Q og tilgange til PDA-profilen. Kurset slutter af med opsamling og afrunding på hele forløbet. 

Dagens underviser

Louise Sandholdt Trip
Klik for at se
Nina Schultz Hansen
Klik for at se
Louise-Egelund-Jensen
Klik for at se
Louise Sandholdt Trip
Louise Sandholdt Trip
uddannet psykolog (cand.psych.aut.) fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet.
Louise Sandholdt Trip arbejder i den private praksis, Molis. Louise er specialiseret i autisme og angst og arbejder inden for det psykologiske og det pædagogiske område med terapi og rådgivning samt supervision.
Nina Schultz Hansen
Nina Schultz Hansen
UDDDANET PSYKOLOG (CAND. PSYCH. AUT.) FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET OG AUTORISERET AF PSYKOLOGNÆVNET.
Nina Schultz Hansen arbejder i den private praksis, Molis, og er specialiseret i autisme, angst og ADHD. Nina arbejder desuden med terapi, supervision og rådgivning.
Louise-Egelund-Jensen
Louise Egelund Jensen
40 år og har autisme. Holder personlig oplæg om stress, og hvordan stress føles for en person med autisme.
Louise har holdt foredrag om, hvordan det er at leve med autisme, siden 2002 og har desuden skrevet 3 bøger om emnet, som er ”Få dig dog et godt liv! - om stress og autisme” (2017), ”Fordi jeg har lyst! - Alt det jeg gerne ville have vidst om seksualitet og autisme” (2019) og ”Når sirenen lyder - om sanserne og autisme” (2019) samt adskillige blogindlæg.
Ud over forfatter og foredragsholder bærer hun titler som hundelufter, løber, læsehest og hobbyfotograf.
TID & STED
Det sker:
Vi arbejder på nye datoer.

Dag 1: kl. 09.30 – 17.30
Dag 2: kl. 09.00 – 16.00
Dag 3: kl. 09.00 – 16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 9.995,- ekskl. moms. .

Prisen dækker fuld forplejning (ekskl. drikkevarer), inkluderende materialer samt overnatning i enkeltværelse fra dag 1 til dag 2.