Se også relevant kursus: Diagnose eller opdragelse?
Vi bærer utvivlsomt alle et ansvar for moderne mistrivsel i klassen. Det gælder både politikerne, der sætter rammerne for normering og inklusion i børnehaven og skolen, men i høj grad også pædagogerne og lærerne, der udvikler børnene. Endelig bærer forældrene, der opdrager og børnene selv et ansvar. Vi har alle en fælles interesse i at løse moderne mistrivsel, som kan udmønte sig i uro i klassen, negativ feedback, konflikter, lavt selvværd, kontrollerende adfærd og børn, der ikke ønsker at deltage i fællesaktiviteter.
Research om barnets trivsel
I 2015 udkom jeg med bogen ”Udviklende øjeblikke – i pædagogisk arbejde ”, der bl.a. beskriver hvad børn har brug for i dagpleje, vuggestue og børnehave for at udvikle sig optimalt og derved blive skoleklar. I forbindelse med udgivelsen holdt jeg foredrag om samme emne for mange faggrupper, og det er min klare overbevisning, at alle faggrupper skaber udviklende øjeblikke for børnene hver eneste dag.
Som opfølgning på emnet udkom jeg i 2017 med bogen ”Markante forældre”, der med humor, eksempler fra hverdagen og mig selv som erkendt markant forælder i ”hovedrollen”, beskriver hvorledes moderne forældre kan risikere at udvikle børn med udfordringer i forhold til at indgå i fællesskaber. Alt sammen af kærlighed til børnene. Jeg har afholdt foredragene ”Markante forældre handler i kærlighed” og ”Moderne forældreskab går kærligt foran” for mange forældregrupper, og det er min opfattelse, at forældre engagerer sig i deres børn som aldrig før og vil børnene det bedste.
14 fokuspunkter
Derfor har jeg, i et forsøg på at hjælpe faggrupper og forældre til et bedre samarbejde, udarbejdet 14 fokuspunkter ud fra Daniel N. Sterns udviklingspsykologi. Det er hensigten med disse punkter, at de skal assistere grupperne i deres fælles samarbejde om barnets bedste, bidrage til udviklingen af barnets evner og vende eventuel mistrivsel i klassen. Fokuspunkterne er:
- Evnen til at regulere og udvikle sine motoriske evner
- Evnen til at regulere sig fra høj til lav spændingstilstand
- Evnen til at regulere smerte
- Evnen til at kunne føle, at man mestrer noget selvstændigt
- Evnen til at mærke egne følelser og impulser og regulere passende efter fællesskabet
- Evnen til at opleve sig selv som den samme i skiftende kontekster
- Evnen til at gennemføre en aktivitet med en passende begyndelse, plot og afslutning
- Evnen til at kunne dele en oplevelse med andre og glædes herved
- Evnen til at se en situation fra forskellige perspektiver
- Evnen til at opleve et selvværd, som giver troen på at have noget at give i nye fælleskaber
- Evnen til at se sig selv som en del af en social sammenhæng
- Evnen til at regulere forhandlinger efter omgivelserne
- Evnen til at se sig selv i en historisk sammenhæng
- Evnen til at kende sin identitet
Se også relevant kursus: Diagnose eller opdragelse?
Nedenfor eksemplificeres det fokusområde, der behandler udviklingen af barnets evne til at indgå i nye fællesskaber:
Mød Rikke Yde på kurset “Diagnose eller opdragelse”
Du kan møde Rikke Yde på vores populære kursus “Diagnose eller opdragelse”. Her vil hun sammen med neuropsykologiekspert Ann-Elisabeth Knudsen stille skarpt på, hvordan du som fagprofessionel vurderer børns udvikling og skelner mellem opvækstrelaterede problemer og neurologiske dysfunktioner, blandt andet ved at se på barnets strategiske intelligens og forhandlingskompetencer.
Rikke Yde vil på dagen komme ind på, hvad du kan gøre, når du møder børn, der i kærlighed har udviklet vanskeligheder, som giver dem negativ feedback i deres omgivelser. Hvordan hjælper du det enkelte barn og børnegruppen/klassen til at være i trivsel? Og hvad med forældrene? Hvordan skaber du et konstruktivt samarbejde, når store krav og stærke følelser er involveret?