Hvad er en digital lektion?

Hos Seminarer.dk har vi en række digitale enkeltlektioner, som du finder på vores e-læringsside. Med en digital lektion kan du få spændende viden formidlet af en ekspert på det givne område, det kan f.eks. være om autismespektrumforstyrrelserrisikovurderingerbindevævet, Barnets Lov eller neuroaffektiv ledelse.

Når du tilmelder dig en lektion, får du tilsendt et link til lektionen (typisk inden for 1 arbejdsdag) og kan se den lige, når det passer dig. De digitale lektioner har typisk en varighed på mellem 40 og 60 minutter. 

Hvad er en digital uddannelse/et digitalt forløb?

Foruden de digitale enkeltlektioner udvikler vi også digitale uddannelser og forløb. Du kan bl.a. komme i dybden med Servicelovens regler på børneområdet, skabe mere værdi i dit samarbejde eller lære om ADHD fra en af verdens førende eksperter på området, Dr. Russell Barkley.

Vores digitale uddannelser og forløb er længere og mere dybdegående end de digitale lektioner. Ligeledes indeholder de digitale uddannelser og forløb f.eks. øvelser, tests, praksiseksempler o.l., ligesom du – efter gennemførelse af nogle uddannelser og forløb – modtager et deltagerbevis/eksamensbevis. 

Du finder alle vores digitale uddannelser og forløb på vores side med digital læring. 

Hvad er forskellen på en digital og en fysisk uddannelse?

I arbejdet med at udvikle digitale uddannelser er det meget vigtigt for os, at vi skaber et fagligt stærkt produkt, som både beriger dig med ny viden og nye kompetencer. Derfor allierer vi os med særdeles kompetente undervisere, som er eksperter på det givne område, og vi har stort fokus på at gøre uddannelserne praksisnære, selvom de er digitale. Det er målet, at vores digitale uddannelser skal være lige så fagligt givende som vores fysiske uddannelser blot med den forskel, at de digitale uddannelser kan tages i dit tempo og lige dér, hvor du er, og når det passer for dig.

Med en digital uddannelse går du altså ikke på kompromis med fagligheden, men vælger blot at kunne deltage på uddannelsen i de rammer og på det tidspunkt, der passer dig bedst.

Hvad er blended learning?

Blended learning er læring, som kombinerer digital og fysisk undervisning. Denne type læring kan være en stor fordel for dig, som gerne vil nyde godt af fordelene ved den digitale læring, men samtidig ønsker at have nogle fysiske undervisningsdage, f.eks. trænings- og supervisionsdage, hvor du under kyndig vejledning får teori, redskaber og øvelser helt ind under huden.

Hos Seminarer.dk udbyder vi efterhånden en del blended learning. Se fx:

Vores konsulentafdeling kan desuden også hjælpe med at skræddersy kompetenceudviklingsforløb, som kombinerer digital og fysisk undervisning. Læs mere om konsulentydelser her.

Har jeg mulighed for at stille spørgsmål undervejs, hvis der er noget, jeg ikke forstår eller oplever problemer med?

Helt overordnet gælder det, at du altid er meget velkommen til at kontakte os på [email protected] eller pr. telefon på 66159043, hvis du har spørgsmål til din digitale læring.

På de blendede forløb gælder det generelt, at der er fysiske træningsdage, fysisk supervision e.l., hvor du har mulighed for at stille dine spørgsmål til den pågældende underviser. Uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder giver dig desuden som noget særligt mulighed for at chatte med de andre kursister undervejs.

De digitale lektioner giver ikke mulighed for at stille spørgsmål undervejs, men nogle af underviserne tilbyder, at du kan sende dem en mail, hvis du ønsker svar på noget.

Kræver det noget særligt software at kunne tilgå den digitale læring?

Nej. Når du har købt adgang til en af vores digitale produktioner, kræver det ikke installation af andet for at kunne modtage din digitale læring. Du skal blot sikre dig, at du har internetadgang.

Du kan bruge alle browsere (f.eks. Chrome, Microsoft Edge, Firefox, Safari), og du kan tilgå læringen både fra PC, Mac, tablet og smartphone. Vi anbefaler dog, at du ser din læring på så stor en skærm som muligt for den bedste oplevelse. Vær opmærksom på, at browseren Internet Explorer generelt ikke længere understøttes efter den 15. juni 2022.

Se også den lille video herunder med en IT-vejledning til vores digitale læring.

Hvordan kan jeg betale for digital læring?

Du kan betale med EAN-nummer, faktura og betalingskort. Vi henviser til vores generelle handelsbetingelser. Læs mere her.

Hvor længe har jeg adgang til min digitale læring?

Når du køber adgang til en digital lektion eller en digital uddannelse/forløb, får du automatisk adgang til at tilgå den digitale læring på Seminarer.dk’s digitale platform i 12 måneder. Din 12-måneders adgang fornys med 12 måneder, hver gang du køber noget nyt hos Seminarer.dk.

Din adgang til det digitale Børn & Unge Bibliotek fungerer som et abonnement, og du betaler for en måned ad gangen. Hvis du vil annullere din adgang til biblioteket, skal du blot sende en mail til [email protected], hvor du fortæller, hvilken bruger du ønsker opsagt, og hvornår adgangen ønskes annulleret fra – dog tidligst fra følgende måned. Læs også mere i vores handelsbetingelser. 

Må jeg dele min adgang til min digitale læring med andre?

Uanset hvilken type digital læring, du køber adgang til, er din adgang personlig. Det vil sige, at adgangen er givet til dig og ikke må deles med andre. Du må heller ikke bruge den digitale læring i undervisning, i foredrag, på kurser e.l., medmindre du har fået tilladelse fra Seminarer.dk.