Adfærdsproblemer i ældreplejen
Ældre
Kursus

Adfærdsproblemer i ældreplejen

Kom med på denne kursusdag, der tager udgangspunkt i low arousal og den personcentrerede omsorg.

På kurset kommer du i fagligt godt selskab med Iben Ljungmann, psykolog, og Charlotte Agger, sygeplejerske, som bl.a. bidrager med:

  • Redskaber til at forstå og håndtere adfærdsproblemerne på en ny måde, der tager udgangspunkt i borgerens udfordringer
  • Viden om, hvilke krav der er rimelige at stille til borgeren, og hvordan du tilrettelægger forløb, der tager hensyn til borgernes skiftende evner time til time
  • Redskaber til at håndtere konflikter vha. analyse af borgernes affektniveau og anvendelse af low arousal-pædagogik
  • Viden om baggrunden for adfærdsproblemerne, og hvordan du identificerer og handler på de bagvedliggende årsager til borgerens adfærd
  • Vejledning og inspiration til at undgå at brænde ud og i stedet holde fast i arbejdsglæden og den faglige stolthed, når du rammer metodeloftet

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Arbejdet i ældreplejen – særligt med borgere med demens – er ikke længere noget alle bare kan. For at lykkes i en hverdag, som ofte er præget af uro, konflikter og magtesløshed, må vi besidde nogle helt specifikke kompetencer, der gør os i stand til at håndtere og rumme den adfærd, vi dagligt møder.

Grænseoverskridende, udadreagerende og nærgående adfærd eller beboere, der går ind på andres stuer eller helt forlader plejecenteret for at gå “hjem”, er blot et udpluk af de situationer, vi kender til og oplever på daglig basis.

Nemme løsninger på, hvordan vi håndterer adfærden, findes desværre ikke. Men ved at øge forståelsen for de bagvedliggende årsager til problemadfærden, og for hvordan vi selv er medspillere i situationerne, er det muligt at finde løsninger, der i langt højere grad neutraliserer og dæmper problemadfærden.

Ny virkningsfuld tilgang          

Dette kursus tilbyder en virkningsfuld tilgang til det svære arbejde med borgere med demens ved at kombinere low arousal-pædagogikken med den personcentrerede omsorg.

Hovedpointen er, at den mest effektive metode til at håndtere andres adfærdsproblemer, er at ændre sin egen tilgang. Det lyder ganske simpelt, men er naturligvis mere kompliceret end som så. Ved at sænke forventningerne til, hvad vi faktisk kan forvente af de ældre, jo større mulighed har vi dog for at løse konflikterne.

På kurset får du

  • Redskaber til at forstå og håndtere adfærdsproblemerne på en ny måde, der tager udgangspunkt i borgerens udfordringer og ikke vores egne behov
  • Viden om, hvilke krav der er rimelige at stille til borgeren, og hvordan vi tilrettelægger forløb, der tager hensyn til borgernes skiftende evner time til time
  • Inspiration til, hvordan vi øger forudsigeligheden i hverdagen og skaber rammer og miljøer, der virker beroligende for den ældre
  • Redskaber til at håndtere konflikter vha. analyse af borgernes affektniveau og anvendelse af low arousal-pædagogik
  • Viden om baggrunden for adfærdsproblemerne, og hvordan vi identificerer og handler på de bagvedliggende årsager til borgerens adfærd
  • Vejledning og inspiration til at undgå at brænde ud og i stedet holde fast i arbejdsglæden og den faglige stolthed, når vi rammer metodeloftet

Fokuspunkter

Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det.
Når en borgers adfærd skaber problemer, er det oftest et udtryk for, at borgerne har svært ved at indfri de krav og forventninger, de møder. Ikke et udtryk for uvilje. En vigtig regel er derfor, at mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det, og at det er vores vigtigste opgave at sætte rammer, som borgerne kan fungere i.

Adfærdsproblemer er en del af hverdagen
Det er langt mere hensigtsmæssigt at opfatte adfærdsproblemer som en del af hverdagen, end som en afvigelse fra det normale. Når vi har modet til at granske og tackle adfærden, bliver vi langt mere handlekraftige og bedre til at forstå, hvorfor adfærden opstår, og hvad vi kan gøre for at ændre den.

Der er ikke langt fra konflikt til samarbejde
Det vigtigste redskab til at håndtere adfærdsproblemer er at ændre samspillet mellem borgeren og os selv. Borgere med et langt og ligeværdigt liv bag sig vil sjældent have forståelse for, at vi forsøger at irettesætte eller opdrage på dem. I stedet må vi give dem en fornemmelse for, at vi samarbejder og er fælles om tingene – også selv om det til tider er en illusion.

Inspiration: 11 principper for pleje og omsorg for borgere med demens
Charlotte Agger, Iben Ljungmann og Bo Hejlskov Elvén har udviklet 11 principper for pleje og omsorg for borgere med demens.

De 11 principper bygger på erfaring og forskning i håndtering af adfærdsproblemer og blev præsenteret for første gang i bogen “Adfærdsproblemer i hjemmeplejen”.

  1. Find altid ud af, hvem der har et problem
  2. Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det
  3. Mennesker gør det, der giver mest mening i situationen
  4. Den der tager ansvar, kan påvirke
  5. Mennesker med demens lærer ikke længere
  6. Man skal have selvkontrol for at kunne samarbejde
  7. Alle gør, hvad de kan for at bevare selvkontrollen
  8. Affekt smitter
  9. Konflikter består af løsninger – pædagogiske nederlag kræver handlingsplan
  10. Pædagogisk arbejde er at stille krav på en måde, der virker
  11. At lede er at samarbejde

Principperne kan inspirere til en ny måde at tænke omsorg og ældrepleje på, og det er også en af pointerne med kurset, nemlig at den mest effektive metode til at håndtere andres adfærdsproblemer, er at ændre sin egen tilgang.

Dagens undervisere

Iben-Ljungmann
Klik for at se
Charlotte Agger
Klik for at se
Iben-Ljungmann
Iben Ljungmann
autoriseret psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi
Hun har 12 års erfaring inden for ældreområdet, som demenskonsulent i Københavns Kommune, som leder på et demenscenter, som landsdækkende VISO-konsulent og som Demensrejseholdskonsulent.
Hun er nu partner i konsulentfirmaet Inpraxis, hvor hun underviser, superviserer, laver organisationskonsultationer og ledersparring.
Iben Ljungmann er desuden forfatter eller bidragsyder til en række publikationer på demens- og ældreområdet, bl.a. i samarbejde med sundhedsstyrelsen bl.a. ”Metoder til at forstå adfærdsmæssige og psykiske symptomer i praksis” (2020). Håndbog til medarbejdere (og ledere) på demensområdet og “Hvis du var i Karinas sted…” udgivet i Socialpædagogen.
Charlotte Agger
Charlotte Agger
Sygeplejerske, MPA., underviser og foredragsholder med særligt fokus på personcentreret omsorg.
Charlotte Agger har arbejdet på demensområdet i 25 år og er leder af demenscenteret Pilehuset i Københavns kommune. Derudover fungerer hun som konsulent og rådgiver på ældreområdet i hele landet bl.a. som VISO-konsulent, og hun indgår i internationalt samarbejde på området.
Iben Ljungmann og Charlotte Agger er sammen med Bo Hejlskov Elven forfattere til bogen “Adfærdsproblemer i ældreplejen” (2015) som er blevet oversat til svensk, norsk og tysk.
TID & STED:
Det sker:
Den 1. november 2021 Scandic Hvidovre

Undervisning fra 09.00 til 16.00.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2.988,- ekskl. moms.. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. 

Mulig rabat
Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan I få rabat. Læs mere under loyalitetsrabat.
Maillisterabat (op til 10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat allerede ved første tilmelding.