ADHD hos piger
Børn & unge
Kursus

ADHD hos piger og kvinder

Dette kursus er afholdt.

Arbejder du med piger der har ADHD, kan du med fordel se nærmere på vores ADHD uddannelse med Dr. Russell Barkley.


Mange piger med ADHD bliver overset og diagnosticeret langt senere i livet end drenge. Det kan have store konsekvenser for dem, og det er derfor vigtigt, at du kan spotte ADHD’en hos piger/kvinder, så de kan få den fornødne hjælp.

På denne kursusdag kommer du i fagligt kompetent selskab med Lotta Borg Skoglund, overlæge og speciallæge i almen medicin og psykiatri. Hendes fokus vil være på:

  • ADHD hos piger og kvinder; herunder viden om biologi, neurologi, hormoner og kultur
  • Kendetegn og symptomer på ADHD hos piger og kvinder; hvordan bliver vi bedre til at opdage ADHD’en?
  • Særlige udfordringer og mulige følger ved ADHD hos piger og kvinder; hvordan opleves det, og hvilke konsekvenser har uopdaget ADHD? 
  • ADHD og komorbiditet; hvilke andre psykiatriske diagnoser og fysiske sygdomme rammer ofte piger og kvinder med ADHD?
  • Hvordan støtter og hjælper vi bedst piger og kvinder med ADHD?

Lær om symptomer, særlige udfordringer og komorbiditet

Mange piger med ADHD bliver overset og diagnosticeret langt senere i livet end drenge. Det skyldes blandt andet, at diagnosekriterierne for ADHD er baseret på de symptomer, drenge og mænd har, og derfor får piger og kvinder betydeligt mindre hjælp i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien. 

Ofte bliver ADHD forbundet med drenge, som er ukoncentrerede og udfarende. Pigerne har en anden symptomprofil samt en tendens til at udvikle forskellige typer af mestringsstrategier, der skjuler problemerne. Der ses også komorbide tilstande som f.eks. angst, depression og andre psykiske vanskeligheder, som gør, at omgivelser ofte finder en anden forklaring på pigernes udfordringer. 

Den manglende eller sene ADHD-udredning kan være årsag til, at pigerne får en hård opvækst med mange konflikter, uro samt sociale og faglige udfordringer. Vi skal derfor blive endnu bedre til at spotte og udrede ADHD hos piger, så vi kan tilbyde den rette støtte og hjælp. Vi skal opdage ADHD langt tidligere, så det ikke får alvorlige konsekvenser for pigernes trivsel. Ligeledes skal vi være opmærksomme på de piger og kvinder, som f.eks. virker angste, udbrændte eller stressede - for måske kæmper de med en bagvedliggende og uopdaget ADHD.  

Dagens indhold 

På denne kursusdag sætter overlæge og psykiater Lotta Borg Skoglund fokus på ADHD hos piger og kvinder. Dagen giver en øget forståelse for de udfordringer og konsekvenser, det har for piger og kvinder at leve med uopdaget ADHD. Du får også viden om, hvorfor det kan være svært at opdage ADHD hos piger og kvinder, og hvilke symptomer du skal være særligt opmærksom på. Der stilles skarpt på den forskel, der er på ADHD hos piger/kvinder og drenge/mænd, herunder piger og kvinders øgede risiko for en lang række komorbide psykiatriske tilstande. Lotta Borg Skoglund tager udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning og sine mange års erfaring fra egen praksis.  

Dagen sætter fokus på 

  • ADHD hos piger og kvinder; herunder viden om biologi, neurologi, hormoner og kultur 
  • Kendetegn og symptomer på ADHD hos piger og kvinder; hvordan bliver vi bedre til at opdage ADHD'en? 
  • Særlige udfordringer og mulige følger ved ADHD hos piger og kvinder; hvordan opleves det, og hvilke konsekvenser har uopdaget ADHD? 
  • ADHD og komorbiditet; hvilke andre psykiatriske diagnoser og fysiske sygdomme rammer ofte piger og kvinder med ADHD? 
  • Hvordan støtter og hjælper vi bedst piger og kvinder med ADHD? 

Undervisningen foregår på engelsk 

Underviser:

Lotta Borg Skoglund
Klik for at se
Lotta Borg Skoglund
Lotta Borg Skoglund
svensk overlæge og speciallæge i almen medicin og psykiatri med særlig viden om ADHD og komorbiditet hos kvinder og piger
Hun er lektor ved Uppsala Universitet og forsvarede i 2015 sin afhandling ved Karolinska Institutet om ADHD og afhængighed. Lotta Borg Skoglund har en lang klinisk baggrund inden for afhængighed og neuropsykiatri fra blandt andet Maria Ungdom og Beroendecentrum Stockholm og stifter af Smart Psykiatri, en højt specialiseret plejeudbyder til bred psykiatrisk udredning og behandling af børn, unge og voksne. Lotta Borg Skoglund beskæftiger sig med klinisk arbejde, uddannelse og forskning i komorbiditet i neuropsykiatriske diagnoser. Visionen er at bidrage til moderne evidensbaseret psykiatri og sammen med et stort forskningsnetværk at opbygge en tværprofessionel international forskningsplatform om betydningen af hormonelle faktorer for pigers og kvinders mentale sundhed. Hun er forfatter til tre populærvidenskabelige bøger om neuropsykiatri, afhængighed, forældreskab og kønsforskelle i psykiatrien; ”Listening to your teenager” (2017),”Black belt in parenting” (2021) og ”ADHD - From good girl to burnt out woman” (2020), som blev kåret til årets populærvidenskabelige bog i Sverige i 2020.
TID & STED:
Det sker:
Den 1. april 2022 på Scandic Kolding
Den 4. april 2022 på Scandic Glostrup

Undervisning fra kl. 09.00 - 16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.050, - ekskl. moms.  Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. 

Mulig rabat:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat. Læs mere her

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.