På denne kursusdag stiller ekspert i mellemledelse Annette Klausen Bengtsson skarpt på mellemlederrollens udfordringer, som primært handler om, at mellemlederen ofte føler sig klemt mellem medarbejderne og topledelsen. Derfor sætter vi fokus på alt det, der kan øge din gennemslagskraft og fjerne det, der forhindrer dig i at udfylde din lederrolle.
Dagen bliver gennemført som et mix af inspirerende oplæg, refleksionsopgaver og gruppearbejde i mindre omfang. Og når du forlader kurset, er det med mod og handlekraft til at ændre din måde at være mellemleder på.