Det emotionelt udsatte barn - Seminarer
emotionelt udsatte
Børn & unge
Kursus

Det emotionelt udsatte barn

Et praksisnært kursus til dig, der arbejder med emotionelt udsatte børn i alderen op til 16 år.

Det emotionelt udsatte barn – forstå og støt barnets psykosociale funktionsniveau

I vores arbejde med emotionelt udsatte børn er det vigtigt, at vi skelner mellem barnets faktiske alder og barnets emotionelle alder, så vi både møder barnet i den nærmeste udviklingszone, men også støtter barnet i de udfordringer, der kræves af barnets faktiske alder. Det handler altså om at finde metoder og tilgange, der styrker barnets emotionelle udvikling, herunder sanseforståelse, arousalregulering, impulsstyring, social forståelse, affektregulering, opmærksomhed mv. uafhængigt af barnets faktiske alder.

Med afsæt i den nyere psykodynamiske udviklingspsykologi har vi i samarbejde med Houmann & Hutnik sammensat dette 2-dages og praksisnære kursus til dig, der arbejder med emotionelt udsatte børn i alderen op til 16 år.
Kurset sætter vigtigheden af barnets emotionelle udvikling i fokus og giver dig et grundigt kendskab til teorierne og metoderne bag den del af udviklingspsykologien, der omhandler barnets emotionelle udvikling.
Kursus_single_1000x1000px_Emotionelt udsatte børn

Emotionel udvikling i fokus

Kurset sætter vigtigheden af barnets emotionelle udvikling i fokus og giver dig et grundigt kendskab til teorierne og metoderne bag den del af udviklingspsykologien, der omhandler barnets emotionelle udvikling. Herved får du en større forståelse for barnets sociale og følelsesmæssige udviklingsniveau samt en forståelse for barnets adfærd og de bagvedliggende intentioner.

Underviserne sætter særligt fokus på vigtigheden af samspillet mellem barn og voksen, tilknytningsteorien, den treenige hjerne, neuroaffektiv udviklingspsykologi og teorien om mentalisering, som i et samlet hele udgør den teoretiske ramme for kurset.
emotionelle alder

Kursus udbytte

Forståelser for teorien bag den treeenige hjerne, og hvordan denne kan bruges som arbejdsmodel
Forståelse for barnets emotionelle udvikling og konsekvenser af en emotionel fejludvikling, herunder eksempler fra hverdagen
Viden om betydningen af og bevidsthed om at kunne arbejde på flere forskellige udviklingsniveauer på samme tid
Indsigt i hvad det kræver af os som professionelle at møde barnet på flere forskellige niveauer, så der bliver skabt et udviklingspotentiale hos barnet
Indsigt i tilknytningsmønstre og den relationelle kontakt som betydning for barnets udvikling, herunder hvad det kræver af os som fagprofessionelle, og hvordan vi balancerer vores eget følelsesliv i dette
Indblik i den legende tilgang som redskab til at rykke ved barnets emotionelle alder, herunder konkrete metoder, eksempler og lege
Indblik i mentalisering som et af de vigtigste redskaber i os og i arbejdet med at udvikle barnets emotionelle alder
Viden om hvordan vi får mere kontrol og bevidsthed over vores egen treenige hjerne med udgangspunkt i egne erfaringer, reaktioner, handlemønstre, strategier, stressniveauer og frustrationsniveauer – herunder hvordan vi optimerer og balancerer disse

Teori og praksis i en højere enhed

Houmann & Hutnik har videreudviklet modellen af den treenige hjerne, som oprindeligt blev udviklet af læge og neurolog Paul MacLean, og teorien om den treenige hjerne danner bl.a. rammen for dette kursus.

Kurset består af en kombination af teori, praksis, metoder, videoklip, øvelser og grupperefleksioner. Derudover tager vi udgangspunkt i din hverdagspraksis, hvor du får idéer, konkrete metoder, redskaber og legeinspiration til at omsætte teorien til praksis i dit eget professionelle virke.
Få idéer, konkrete metoder, redskaber og legeinspiration til brug i dit professionelle virke.
Kursus_single_1000x1000px_Emotionelt udsatte børn_2

Undervisere

Kursus_single_1000x1000px_Emotionelt udsatte børn_3
Klik for at se
Kursus_single_1000x1000px_Emotionelt udsatte børn_3
Gry Houmann og Tina Hutnik
På dette kursus bliver du beriget med to undervisere. Kursets ene underviser er supervisor fra DISPUK og uddannet lærer, Gry Houmann, og kursets anden underviser er psykoterapeut ”MPF”, underviser på professionshøjskolernes uddannelse for plejefamilier PUP, læreruddannet og mindfulnessinstruktør, Tina Hutnik. Begge undervisere har mange års praktisk erfaring fra behandlingshjem.

Ydermere fungerer de som supervisorer for pædagogisk/psykologisk personale og plejefamilier.
Gry Houmann og Tina Hutnik har begge speciale i børn, med særlig vægt på barnets emotionelle udvikling, herunder tilknytning og traumer samt den treenige hjerne som forståelsesramme og arbejdsredskab med inspiration fra Bruce Perry og Peter Fonagy.

Praktisk information

Afholdelse på hhv. Trinity Hotel & Konference Center
Den 23.-24. oktober 2019 på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia
Undervisning alle dage fra kl. 9.30-15.00
Tæt på motorvej
Tæt på offentlig transport
Inkl. morgenmad, frokost, middag og overnatning
Inkl. kaffe og te ad libitum.
Du modtager deltagerbevis på dagen.
Hotelinfo_Trinity Hotel & Konference Center A_S
Trinity Hotel & Konference Center
Gl Færgevej 30, Fredericia
Uddybet tid og sted
Kurset afholdes 2 steder i landet.
Den 23. oktober 2019 kl. 9.30 til 24. oktober 2019 kl. 15.00 på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia

Du modtager deltagerbevis på dagen.
Prisen:
Pris for deltagelse kr. 6.650,- ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost, middag og overnatning på enkeltværelse samt kaffe og te ad libitum.

Prisen for deltagelse afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder.
Sign up til vores mailliste og få 10% yderligere i rabat.