Det er altafgørende for dig, der har stress tæt på livet og føler dig presset i hverdagen, at du lærer at håndtere dig selv i udfordrende og pressede situationer, så du får opøvet egne strategier og dermed undgår at falde i stressfælden.
Stress udgør et stigende folkesundhedsproblem til trods for mange og gode forebyggende indsatser på de danske arbejdspladser i form af strukturering af arbejdsopgaver, planlægningsmøder, nærhed i arbejdsmiljøet og mange andre gode tiltag. Det er desværre ikke altid tilstrækkeligt i forhold til forebyggelse af stress, idet stress også handler om de tanker, der dominerer hos én selv.
MINDStrain-modellen, som er top-evalueret og med dokumenteret positiv effekt, adskiller sig fra mange andre tilgange ved, at den tager udgangspunkt i metakognitiv psykologi – altså tankeprocesser frem for tankeindhold. Det er en effektiv og meget skånsom måde at arbejde med sig selv på.