På grund af den store interesse for vores kursus i interpersonelle relationer og metoder i forhold til udsatte børn, tilbyder vi jer nu igen kurset. Kursets indhold er udviklet på basis af jeres specifikke ønsker og behov i samarbejde med cand.psych. Niels Peter Rygård.
Om kurset
Niels Peter Rygård, der er ekspert i omsorgssvigtede børn, sætter fokus på de vigtigste faktorer omkring de interpersonelle relationer og miljøet omkring det udsatte barn.
På kurset får du konkret viden om:
Hvad betyder tidlig fysisk omsorgssvigt for hjernens udvikling?
Hvad betyder kvaliteten i barnets tidlige samspil for evnen til samspil med behandler?
Hvilke vanskeligheder giver ovenstående i basale kognitive funktioner som koncentration, genkendelse, proportionssans, motivation, etc.?
Hvad betyder det for indlæringsevne og skolearbejde?
Hvordan arbejder man med børn individuelt og med børnegrupper på disse områder (f.eks. vuggestue, børnehave, skole, unge)?
Kurset henvender sig til både nyuddannede og erfarne medarbejdere, som kan sætte tilknytningsteorierne i relation til faglige erfaringer.
Deltagelse koster kr. 5.785 kr. inkl. ophold i enkeltværelse og fuld forplejning (ekskl. drikkevarer). Pris er ekskl. moms
Holdstørrelserne vil være begrænsede. Tilmeld dig derfor inden den 3. marts 2013 her på siden eller ved at ringe til os på 66 15 90 43