Dette kursus er afholdt.
Arbejder du med udsatte børn og unge, så se denne side: Udsatte børn og unge – Kurser & uddannelser til fagprofessionelle
Vi har udviklet et kursus sammen med Kari Killén. Og Kari i sig selv kræver jo egentlig ikke den store præsentation, da hun er internationalt anerkendt autoritet i arbejdet med omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser. Men udover en enorm faglig ekspertise, har hun også en unik evne til at lære fra sig. Netop den evne får du glæde af på dette kursus, hvor hun giver dig solid viden om og forståelse for det omsorgssvigtede barn.
Det anslås, at hvert femte barn i Danmark lever i et miljø, der ikke sikrer en tryg og udviklende barndom. Et miljø hvor svigt, ensomhed, fysiske såvel som psykiske overgreb finder sted. Sådanne omsorgssvigt giver ofte barnet livslange følelsesmæssige skader. Skader der medfører, at barnet udvikler en usikker tilknytningsadfærd, hvor det har svært ved at opbygge og bevare tilliden til andre mennesker. Barnet får svært ved at udvikle positive billeder af sig selv og verden omkring sig. Og alt for ofte vokser barnet op med følelsen af, at det selv bærer skylden for omsorgssvigtet.
Kun ved at investere tid og ressourcer i barnet og møde det, hvor det befinder sig følelsesmæssigt og forstå dets livssituation, kan vi gøre en afgørende forskel. Med teoretiske og praktiske anvisninger fra Kari Killén – nordens førende ekspert i omsorgssvigt og tilknytningsteori får du en unik mulighed for at videreudvikle din tilgang til det udsatte barn og dets familie, skabe udviklende relationer til barnet og hjælpe det på vej mod et bedre liv.
Kari Killén integrerer på dagen de væsentligste indsigter fra teorien og forskningen i forhold til omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser med den nære og praktiske tilgang til barnet og dets forældre. Du får en introduktion til det tidlige samspil mellem forældre og barn i omsorgssituationen, og hvordan en tidlig indsats kan forebygge, at barnet udvikler tilknytningsforstyrrelser, der vil følge det resten af livet. Du får desuden viden om vanrøgt- og overgrebssituationer og arbejdet med alvorligt psykosocialt belastede familier. Og så får du redskaber og metoder til at arbejde med det enkelte barns tilknytning.
Viden om:
Redskaber til:
Inspiration til:
Dr.philos., forsker emerius ved NOVA – Norsk Institut for forskning om Opvækst, Velfærd og Aldring, forfatter og erfaren praktiker. Kari Killén anses for at være nordens absolut førende ekspert i forhold til tilknytnings- og omsorgssvigtede børn – både på det forskningsmæssige og teoretiske niveau og i lige så høj grad i forhold til det individuelle møde med barnet. Hun er forfatter til en lang række af bøger bl.a. titlerne: ’Barndommen varer i generationer’, ’Omsorgssvigt I – det teoretiske grundlag’, samt den nye udgivelse ’Omsorgssvigt II – praksis og ansvar’. Derudover modtog hun i 2002 den internationale pris:”Distinguished Career Award for Service and contributions to the Prevention of Child maltreatment”.