Header_elefanten
Ledelse
Kursus

Med ”elefanten” på arbejde – For ledere

Oplever du, at de svære emner – som kan være afgørende at få talt om – forbliver usagte på din arbejdsplads? Så tag et kig på dette kursus med organisationspsykolog Lotte Svalgaard. Kurset hjælper dig nemlig med at finde modet og redskaberne til at italesætte ”elefanterne i rummet”.

Med udgangspunkt i Lotte Svalgaards forskning og øvrige arbejde bliver din faglige rygsæk spækket med bl.a.:

  • Viden om, hvad vi typisk undgår at handle på – og hvorfor
  • Viden om mindful undgåelse vs. handling
  • Viden om følelser som kontroltab vs. som informationskilder
  • Redskaber til, hvordan du finder modet til at tage fat på ”elefanten”
  • Redskaber til, hvordan du handler på det, du mærker

Som en del af kurset får du Lotte Svalgaards nye bog ”Med elefanten på arbejde”

Få mod til at handle på ”elefanten i rummet”

Kender du det, at alle kan se den – ”elefanten i rummet” – men at ingen tør pege på den og tale om den? For… 

Hvordan får vi sagt det svære?  

Hvordan tager vi fat i de store ”elefanter”, der har levet alt for længe? 

Hvad er den rette timing og dosering, når vi skal adressere ”elefanter”? 

Og hvad gør vi, når der ikke er psykologisk tryghed? 

Eller hvis der er magt i rummet? 

Alt for ofte går vi i en stor bue uden om dét, vi synes er svært, fordi vi ikke kan finde den konstruktive vej til at blive ved det eller engagere os i det.  

Men hvis vi ikke handler på ”elefanten i rummet”, går det ud over vores relationer og samarbejde. Det skaber afstand, splid og dårlig energi. Og får os til at brokke os i korridorerne, frem for at engagere os i de møder eller samtaler, hvor “elefanten” er med.

Derfor er det vigtigt, at du som leder tager ansvaret for at håndtere ”elefanten” og sætte ord på det usagte. Du skal turde pege på ”elefanten” og sige: “Dér er den. Lad os kigge på den og være nysgerrige på, hvad det handler om”. 

Dette kursusforløb er for dig, der...  

  • Alt for ofte undgår (risikoen for) potentielle konflikter eller kontroverser  
  • Synes, at du deltager i for mange møder - eller er en del af grupper, der er ineffektive og ikke fungerer optimalt 
  • For ofte undlader at sige, hvad du mener, tænker og lægger mærke til 
  • Er i tvivl om, hvordan og hvornår du skal sige det svære 
  • Gerne vil være bedre til at ”blive i” det svære fremfor at flygte fra det 
  • Er optaget af at øge psykologisk tryghed for dine medarbejdere og på din arbejdsplads i det hele taget 

Disse to sammenhængende kursusdage er med andre ord for dig, som gerne vil stå mere robust, blive bedre til at tage fat i det svære, holde fast i det, du mærker, og finde solide og konstruktive veje til at engagere dig (fremfor f.eks. at trække dig) og bidrage til at skabe psykologisk trygge grupper og organisationer. 

Indhold på kursusforløbet: 

Kursusforløbet sætter fokus på, hvordan du som leder gør ”elefanter” synlige ved at søge at forstå og handle på det, du mærker. Organisationspsykolog Lotte Svalgaard giver dig viden og redskaber til at håndtere ”elefanten” - til gavn for både arbejdsglæden, kreativiteten og kerneopgaven.  

Det handler blandt andet om at rette opmærksomheden på både det, vi gør, og det, vi mærker – for ved at mærke efter og bruge følelserne, stiger arbejdsglæden. 

Ofte leder vi efter værktøjer, der kan hjælpe os i svære situationer. Om et værktøj virker eller ej, afhænger dog af situationen, relationen og af det, vi har med i rygsækken. Derfor er vores kapacitet til at være i og undersøge den aktuelle situation, vi står i, afgørende.  

På forløbet ser vi derfor værktøjer i dét lys og arbejder med tilgange og metoder, der kan hjælpe dig og dine medarbejdere/kollegaer til at skærpe opmærksomheden på her og nu og føre til en anden adfærd. 

Kursusforløbet tager udgangspunkt i og bygger videre på Lotte Svalgaards nye arbejdsbog ”Med elefanten på arbejde”, som du får på kurset.   

Dit udbytte: 

Du får viden om: 

  • Hvad “elefanten i rummet” er 
  • Hvad vi undgår at handle på - og hvorfor 
  • Om mindful undgåelse versus handling 
  • Om følelser som kontroltab versus informationskilder 
  • Om ikke-viden som inkompetence versus kompetence 

Du får desuden redskaber til: 

  • Hvordan du finder modet til at tage fat på “elefanten”
  • Hvordan du handler på det, du mærker. Om tilstand, om tillid, om transparens
  • Hvordan du vælger strategier og metoder optimalt – og sætter i gang  

Efter kurset vil du: 

  • Kende til forskning, der forklarer, hvad vi som mennesker undgår og hvorfor 
  • Have undersøgt og reflekteret over dine egne undgåelsesstrategier - og konsekvensen af dem 
  • Kende strategier til at handle på det, du mærker –   med små skridt og uden drama 
  • Have redskaber til 10 skitserede udfordringer  

Målgruppe: 

Kurset er for dig, som gerne vil styrke dit mod i din lederrolle til at italesætte svære emner og finde konstruktive veje til fornyet engagement - og som gerne vil skabe og sikre en kultur med psykologisk tryghed som grundelement. 

Underviser

Lotte Svalgaard
Lotte Svalgaard
Ph.d. og cand.psych.aut.
Lotte er executive coach og lederudviklingskonsulent på INSEAD, selvstændig organisationspsykolog samt seniorpartner i Action Lab, hvor fokus er på forretningsdrevet aktionslæring. Lotte Svalgaard har mange års erfaring med både forskning og undervisning, udvikling af top- og mellemledere, gruppeprocesser og gruppedynamik, læring i og udvikling af organisationer.
TID & STED
Det sker:
Den 3.-4. marts 2025 på Comwell Copenhagen Portside, København

Undervisning fra kl. 09.00 til 16.00.
PRIS
Pris for deltagelse er 7.964 kr. (ekskl. moms).

Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum. Vær opmærksom på, at overnatning ikke er inkluderet i prisen.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.