– Et 3-dages kursus i patientsikkerhed, dokumentation og ansvar
Få redskaber til sikker medicinhåndtering og dokumentation
På sociale bo- og opholdssteder er korrekt medicinhåndtering og præcis sundhedsfaglig dokumentation afgørende for beboernes sikkerhed og trivsel.
Dette 3-dages kursus er målrettet dig, der arbejder under sundhedsloven på et behandlingsregistreret tilbud, og som ønsker et solidt fagligt fundament til at håndtere dine opgaver professionelt.
Du får indgående viden om, hvordan korrekt medicinhåndtering og dokumentation understøtter tryg pleje og behandling, samtidig med at du opfylder kravene i forbindelse med tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
De tre kursusdage er praksisnære og giver dig direkte anvendelige kompetencer, der skaber tryghed i opgaveløsningen og kvalitet i arbejdet med beboerne.
Det får du ud af kurset:
- Praktisk og lovbaseret viden om medicinhåndtering:
Du lærer alle trin i medicinhåndteringsprocessen, så du kan håndtere medicin sikkert og korrekt i overensstemmelse med gældende lovgivning og patientsikkerhed - Indsigt i sundhedsfaglig dokumentation:
Du får grundlæggende forståelse af dokumentationskrav, samtykke og arbejdet med utilsigtede hændelser, som sikrer en sammenhængende og patientsikker journalføring - Styrkelse af patientsikkerheden i en pædagogisk praksis:
Du lærer at omsætte teoretisk viden til konkret handling i hverdagen, så pleje og behandling bliver tryg og kvalitetsbevidst - Kompetence til at leve op til tilsynskrav:
Kurset klæder dig på til at opfylde kravene ved sundhedsfagligt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, både som medarbejder og leder - Praktisk anvendelse og sparring på egen praksis:
Du arbejder med egne beboerjournaler og får feedback, der hjælper dig med at integrere medicinhåndtering og dokumentation effektivt i dit daglige arbejde