når kroppen siger fra
Personlig udvikling
Kursus

Når kroppen siger fra

Kroppen forsøger altid at fortælle os, hvordan vi har det – men det er ikke altid, at vi forstår, hvad den kommunikerer eller formår at handle på det.

Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsekspert, stiller på denne praksisnære kursusdag skarpt på kroppen, og hvordan du lærer at lytte til den.

Med fra dagen tager du bl.a.:

  • Et indblik i teorien bag kroppens reaktioner på livet
  • Et møde med vagusnerven og dens enorme magt i kroppen
  • Et kendskab til bindevævets evner og betydning i relation til kroppens historie og oplevelser
  • Et møde med nøgleområder i kroppen, som er yderst relevante at se på, når kroppen siger fra
  • Masser af praktiske redskaber til at hjælpe krop og psyke tilbage igen

Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum samt Lotte Paarups bog ”Når kroppen siger fra – Tag kontakten igen”.

Lær at lytte til kroppen, og reagér på dens signaler

Spændinger i muskler og led, svimmelhed, en uforklarlig snurren, hovedpine, urolig mave, dårlig søvn…. Hvad er det kroppen prøver på at fortælle?  

Kroppen har sit helt tydelige sprog. Den husker alt, vi møder på vores vej, og den fortæller os det hele igen - på et eller andet tidspunkt. Nogle gange hvisker vores krop, andre gange taler den højt, og indimellem skriger den!  

Kroppen siger fra og kan reagere med fysiske symptomer og uforklarlige smerter, hvis vi er stressede, angste eller oplever andre psykiske belastninger. Det er kroppens måde at fortælle os, at noget er galt og kræver vores opmærksomhed – men alt for sjældent reagerer vi på kroppens signaler.  

Vi kan heldigvis lære at lytte til og samarbejde med vores krop. Hvad er det vores spændinger, smerter eller ubehag indikerer? Ved at blive endnu bedre til at forstå sammenhængen mellem krop og psyke og ikke udelukkende leve i hovedet og tankerne kan vi få det langt bedre både fysisk og mentalt.  

Vi kan genskabe kontakten til os selv og vores krop ved bevidst at arbejde med kroppens sansning, bevægelser, bindevæv og åndedræt. Gennem blide, nærværende øvelser lærer vi vores nervesystem at kende, og gennem kroppen oplever vi, hvordan øvelserne og træningen kan afhjælpe både de fysiske og mentale belastninger. 

Dagens indhold  

Hvordan lærer vi at lytte til, hvad kroppen fortæller os? Fysioterapeut og sundhedsekspert Lotte Paarup besvarer dette på kursusdagen ”Når kroppen siger fra”. Dagen giver en dybere kropslig forståelse og større viden om sammenhængen mellem krop og psyke. Lotte Paarup sætter fokus på, hvordan kroppen kan sige fra med sit helt eget sprog - og hvad vi kan gøre, for at hjælpe krop og sind tilbage i balance.  

På kurset får du 

  • Et indblik i teorien bag kroppens reaktioner på livet  
  • Et kig ind i nervesystemet og ”dansen” med at skabe en balance  
  • Et møde med vagus nerven og dens enorme magt i kroppen 
  • Et indblik i åndedrættets grundlæggende indflydelse på din fysiske og mentale tilstand 
  • Et kendskab til bindevævets evner og betydning i relation til kroppens historie og oplevelser 
  • Et møde med nøgleområder i kroppen, som er yderst relevante at se på, når kroppen siger fra 
  • Og masser af praktiske redskaber til at hjælpe krop og psyke tilbage igen 

Kurset består af en vekslen mellem teori og øvelser, hvor der er stort fokus på praksis, da det øger din indlæring og evne samt motivation til at gå hjem og bruge det tillærte efterfølgende. 

Kurset er bygget op omkring Lotte Paarups nyeste bogudgivelse fra oktober 2021 ”Når kroppen siger fra – Tag kontakten igen”. Med i kursusprisen får du et eksemplar af bogen, som du modtager på kursusdagen. Det er vigtigt at pointere, at kurset er en udvidet version af bogen, hvor du kommer til at arbejde med masser af praktiske redskaber. 

Målgruppen 

Kurset henvender sig til dig, der har interesse for sundhed og sammenhængen mellem krop og psyke. Det kan være, at du arbejder med unge eller voksne, som har brug for hjælp til at få det bedre i krop og psyke – eller at du har en personlig interesse i emnet, fordi du selv har været ramt af smerter eller psykiske belastninger som f.eks. stress.

Praktisk: medbring gerne en måtte/underlag, et tæppe og en pude til de praktiske øvelser.

Dagens underviser

Lotte Paarup
Lotte Paarup
FYSIOTERAPEUT OG ÅNDEDRÆTSEKSPERT SAMT INDEHAVER AF FIRMAET ”DEN INTELLIGENTE KROP”
Lotte Paarup arbejder med både fysisk og mental sundhed, blandt andet i relation til fysiske skader og stressrelaterede symptomer. Hendes store speciale og interesseområde er åndedrættet. Hun har gennem de sidste 20 år lavet tv og udgivet flere bøger og downloads om kroppen samt åndedrættet. Gennem åndedrættet.nu formidler hun åndedræt til alle danskere. Senest i 2021 udgav hun bogen ”Når kroppen siger fra – Tag kontakten igen”, som danskerne har taget fantastisk godt imod. Lotte Paarup er kendt for sin levende, inspirerende og jordnære formidling. Mottoet er, at du skal kunne bruge det tillærte i dit praktiske arbejde med det samme.

Tidligere kursister har blandt andet udtalt: ”Lotte Paarup taler i et sprog, så alle kan følge med og kommer med eksempler, som vi selv har mødt. Hun er nærværende og nede i tempo”, ”Lotte er virkelig en god og engageret underviser”, ”Lotte er rigtig god til at forklare, være engageret gennem hele dagen, hun er morsom og har glimt i øjet. Hun inddrager sine kursister og er samtidig god til at holde sig til planen og strukturere sin undervisning”.
TID & STED:
Det sker:
Den 12. maj 2022 på Scandic Glostrup
Den 31. maj 2022 på Scandic Kolding

Undervisning fra kl. 10.00 - 17.00

Praktisk: medbring gerne en måtte/underlag, et tæppe og en pude til de praktiske øvelser.

Bemærk der er en deltagerbegrænsning på holdene.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.345, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum samt Lotte Paarups bog ” Når kroppen siger fra – Tag kontakten igen”.

Mulig rabat:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat. Læs mere her

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.